Gelex

Lov om Tillæg til Lov af 18de December 1897 om Retternes Medvirkning til Optagelse af Bevis i Udlandet m.m. (* 1) (* 2) (* 3)

GældendeVersion 1908-03-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1908/37@1908-03-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Vi Frederik den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Stk. 1. § 1 Anmodninger fra fremmede Retter om Bevisoptagelse eller andre retslige Handlinger i borgerlige Sager blive at efterkomme af Domstolene her i Landet, naar de fremsendes gennem Justitsministeriet eller på anden ved Overenskomst med fremmed Stat fastsat Maade, hvorom der af Regeringen udfærdiges Bekendtgørelse. Foretagelsen af saadanne Retshandlinger finder i det Omfang, som Overenskomst med fremmed Stat hjemler, Sted efter Reglerne for Sager, i hvilke fri Proces her i landet er meddelt.

Stk. 1. § 2 Domme og Retskendelser, hvorved en Person, der ejer Gods her i Landet, i Udlandet er bleven dømt til at betale Sagsomkostninger i en af ham i det paagældende Land anlagt Retssag eller i en i vedkommende Land paadømt Retssag, under hvilken han er interveneret, kunne, naar Dommen er afsagt i en Stat, med hvilken Overenskomst i saa Henseende foreligger, fuldbyrdes i hans her i Landet værende Gods, forsaavidt de nævnte Omkostninger angaar, saafremt:

1. Udfærdigelsen af Dommen eller Kendelsen efter det Lands Lov, hvor den er afsagt, opfylder de for dens Autenticitet nødvendige Betingelser,

2. Afgørelsen efter samme Lov har Retskraft som upaaankelig Dom og

3. efter dansk Ret ikke er forældet, samt

4. Afgørelsen foreligger i det danske Sprog eller er ledsaget af bekræftet Oversættelse til Dansk.

At Betingelserne under Nr. 1 og 2 ere til Stede, godtgøres ved Bevidnelse af den dertil kompetente Myndighed i den Stat, hvorfra Begæringen udgaar, hvilken Myndigheds Kompetence i Mangel af Overenskomst om anden Fremgangsmaade skal være bekræftet af Statens øverste Justitsmyndighed.

Begæringen om Fuldbyrdelse fremsendes ad diplomatisk Vej gennem Justitsministeriet og tages til Følge af Fogden, naar denne har fundet, at de foranstaaende Betingeler ere opfyldte.

De til Fuldbyrdelsen hørende Forretninger foregaa i det Omfang, hvori det ved Overenskomst med fremmed Stat bestemmes, efter de Regler, som Meddelelse af fri Proces her i Landet fører med sig. Tilkaldelse af Parterne er ufornøden. De almindelige Regler om Paaanke ere anvendelige.

Stk. 1. § 3 Regeringen bemyndiges til ved kongelig Anordning at sætte denne Lov i Kraft på Færøerne med de Lempelser, som ifølge disse Øers særegne Forhold findes hensigtsmæssige. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 28de Februar 1908. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Frederik R. (L. S.) /Alberti

Versioner

  1. 1908-03-06