Gelex

Lov om Indskrænkning i Adgangen til Omsætning af Lotterisedler m.m.(* 1)

OphævetVersion 1913-04-09fra 1913-04-09 til 2012-03-05
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1913/63@1913-04-09/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Stk. 1. § 1 Den i § 2 i Lov af 6. Marts 1869 om Klasselotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m. fastsatte Straf for Overtrædelse af de i Paragraffen givne Forbud kommer til Anvendelse, hvad enten Salg af Lodsedler finder Sted her i Riget eller herfra søges foretaget eller foretages i Udlandet. Under samme Straf er det forbudt her i Landet at foretage Trækning af fremmede eller her ikke anerkendte Lotterier, selv om Salg af disses Lodsedler alene finder Sted i Udlandet.

Stk. 1. § 2 Den i samme Lovs § 3 fastsatte Straf kommer til Anvendelse, hvad enten de i Paragraffen ommeldte Handelsforretninger drives ved Salg af Lodsedler eller Beviser for Andele i Retten efter Lodsedler her i Riget eller ved Salg, der herfra søges foretaget eller foretages i Udlandet.

Stk. 1. § 3 Bestemmelserne i §§ 5 og 6 i Lov af 6. Marts 1869 kommer ogsaa til Anvendelse med Hensyn til de ved nærværende Lov forbudte Handlinger. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Underskrift 1

Givet paa Amalienborg, den 1ste April 1913. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R. (L. S.) Buelow.

Versioner

  1. 1913-04-09 · til 2012-03-05