Lov om Afløsning af Grundbyrder
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1918/505@1918-10-07/da
Indhold
VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Stk. 1. § 1 Grundbyrder, der udredes i Korn eller andre Varer, paa hvilke der sættes Kapitelstakst, skal fremtidig udredes med Penge efter Gennemsnittet af Kapitelstaksterne for Aarene 1890-1913 med Udskydelse af de to laveste og de to højeste Takster. Grundbyrder, der udredes i Varer, paa hvilke der ikke sættes Kapitelstakst, skal fremtidig udredes med en fast Pengeydelse. I Mangel af mindelig Overenskomst om denne Ydelses Størrelse paahviler det Nyderen at foranledige Ydelsen ansat til Penge efter Skøn af uvildige Mænd, udmeldte af Retten. Omkostningerne ved denne Skønsforretning udredes forskudsvis af Nyderen, men Yderen er pligtig til samtidig med Betalingen af den først forfaldende Afgift at godtgøre Nyderen Halvdelen af Omkostningerne. De her fastsatte Bestemmelser om Udredelsen af Grundbyrder kommer til Anvendelse første Gang med Hensyn til de Afgifter, som svares for Aaret 1918.
Stk. 1. § 2 Rekognitioner ved Ejerskifte, som udredes i Korn eller andre Varer, skal fra den 20. Marts 1918 at regne udredes efter de i § 1 fastsatte Regler.
Stk. 1. § 3 Saavel Yderen som Nyderen af de i §§ 1 og 2 omhandlede Afgifter er berettigede til at opsige Afgifterne til Afløsning ved kontant Betaling af en Afløsningssum lig med den aarlige Afgift taget 25 Gange med Tillæg af Rekognitionens Beløb taget 1 1/2 Gang. Det samme skal gælde de Afgifter af den i §§ 1 og 2 omhandlede Art, der oprindelig er fastsatte i rede Penge. Opsigelsen kan fra Yderens Side finde Sted med 3 Maaneders Varsel til den 1. Januar, og han er da forpligtet til at indbetale Afløsningssummen senest nævnte Dato. Hvis Opsigelse fremkommer fra Nyderes Side, tilkommer der Yderen en Frist med Betalingen af Afløsningssummen indtil den 1. Januar, som indtræffer 2 Aar efter Opsigelsen, mod at han i det Tidsrum, hvormed Betalingen bliver udsat, forrenter Afløsningssummen med 2 1/4 pCt. halvaarlig. Renten betales hver 1. Januar og 1. Juli for det forløbne Halvaar. Yderen er dog berettiget til at fuldbyrde Afløsningen forinden Udløbet af den nævnte Frist ved Indbetaling af Afløsningssummen en mellemliggende 1. Januar eller 1. Juli efter 2 Maaneders forudgaaet Varsel. Naar Afløsning finder Sted, skal den eventuelle Afgift for det foregaaende hele eller halve Aar betales samtidig med Afløsningssummen, selv om den efter de gældende Bestemmelser først forfalder til et senere Tidspunkt.
Stk. 1. § 4 Vil Yderen optage Laan, herunder Kreditforenings- eller Kreditkasselaan, til Betaling af Afløsningssummen, er han berettiget til uden Samtykke fra Panthavere eller andre Indehavere af begrænsede tinglige Rettigheder over Ejendommen at give Kreditor samme Sikkerhed i Ejendommen for et saadant Laan, som der tilkom Nyderen af den afløste Afgift, saafremt Laanesummen ikke overstiger Afløsningssummen og ikke er større, end at den aarlige Rente deraf med Tillæg af muligt Administrationsbidrag ikke overstiger 4 1/2 pCt. af Afløsningssummen. Den for et saadant Laan udstedte Obligation kan skrives paa ustemplet Papir og tinglæses uden Gebyr. Er Afgifterne pantsatte, er Panthaveren, hvad enten Afløsningen sker efter Yderens eller Nyderens Begæring, forpligtet til at modtage Afløsningssummen som Afdrag paa Pantegælden og ved Betaling af Afløsningssummen at frigøre Afgifterne for Pantebehæftelsen. Afdragets Udslettelse af Skøde- og Pantebøgerne sker uden Gebyr. Naar den af Nyderen udstedte Kvittering for Afløsningssummen er tinglæst, skal Afgiften udslettes af Skøde- og Pantebøgerne. Denne Tinglæsning og Udslettelse sker uden Gebyr.
Stk. 1. § 5 Ved Afløsningen af de i foranstaaende Paragraffer omhandlede Afgifter bortfalder Bestemmelser, der gør en Udstykning af den paagældende Ejendom afhængig af Nyderens Samtykke, saavel som enhver anden Indskrænkning i Ejendomsraadigheden, der kun har tilsigtet at sikre Afgiftens Erlæggelse.
Stk. 1. § 6 Der tillæges de Embedsmænd, som ved nærværende Lovs Gennemførelse lider Tab i Indtægter, en Godtgørelse af Statskassen, der fastsættes ved Bevilling paa de aarlige Finanslove. Denne Godtgørelse bortfalder ved indtrædende Embedsledighed.
Stk. 1. § 7 Det skal fremtidig være forbudt at paalægge faste Ejendomme Grundbyrder, hvad enten disse er ansatte i Varer eller i Penge.
Stk. 1. § 8 Lov Nr. 102 af 29. April 1913 om Afløsning af flere Statskassen tilflydende Afgifter og samme paahvilende Byrder berøres ikke af denne Lov.
Stk. 1. § 9 Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Stedet for Lov Nr. 174 af 20. Marts 1918 om Afløsning af Arvefæsteafgifter og lignende Grundbyrder, hvilken Lov herved ophæves. Opsigelser, der har fundet Sted i Henhold til samme, er dog forbindende saavel for Yder som for Nyder, men Yderen er ogsaa i disse Tilfælde berettiget til at benytte den i § 3 givne Betalingsfrist paa de i Paragraffen fastsatte Betingelser, naar han inden 1 Maaned fra denne Lovs Ikrafttræden giver Opsigeren Underretning desangaaende. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Underskrift 1
Givet paa Amalienborg, den 28de September 1918. Under Vor Kongelige Haand og Segl. CHRISTIAN R. (L. S.) /KRISTJAN PEDERSEN: