Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1921/117@1921-03-15/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Stk. 1. § 1 Den Skade paa Person, der ved Jernbanedrift tilføjes de rejsende eller andre, for hvem der ikke paa Grund af Tjenesteforhold til Banen gælder særlige Erstatningsregler, er Jernbanen pligtig at erstatte efter de i denne Lov indeholdte Regler, selv om Skaden er hændelig. Oplyses det, at den skadelidende selv eller en Jernbanen uvedkommende Trediemand forsætlig eller ved Uagtsomhed har hidført Skaden, er Banen fri for Ansvar, medmindre Medskyld fra Banens Side godtgøres. Er baade den skadelidende og Banen Skyld i Skaden, afgøres det efter Beskaffenheden af de begaaede Fejl, om og i hvilket Forhold Erstatning skal ydes.

Stk. 1. § 2 Den tilskadekomne er berettiget til Erstatning saavel for Udgifter ved Sygebehandling som for det Næringstab, han lider som Følge af Skaden, indtil Lægebehandlingen er endt, dog ikke udover 1 Aar, hvilket Tidsrum skal kunne forlænges af den i § 4 omhandlede Kommission. Saafremt Skaden ogsaa udover dette Tidsrum maa antages at medføre Forringelse i hans økonomiske Forhold, har han Krav paa Erstatning herfor enten i Form af en Sum een Gang for alle eller i Form af en periodisk Ydelse, livsvarig eller for et vist Tidsrum, eller, dersom Omstændighederne taler herfor, paa begge disse Maader. Fremdeles vil der kunne tillægges den tilskadekomne en passende Godtgørelse for Lidelser, Ulemper, Lyde og Vansir, der skyldes den ham tilføjede Skade.

Stk. 1. § 3 Saafremt Tilskadekomsten medfører Døden, er Jernbanen pligtig at afholde Udgifterne ved den afdødes sømmelige Begravelse samt at yde Erstatning til den af dødes Ægtefælle og Børn, derunder Sted- og Adoptivbørn, for det Tab, de lider ved at miste deres Forsørger, fastsat enten til en bestemt Sum een Gang for alle eller til en periodisk Ydelse, livsvarig eller for et vist Tidsrum eller Paa begge disse Maader. Naar andre end Ægtefæller og Børn faktisk er blevet helt eller delvis forsørget af den afdøde, kan der ogsaa i dette Tilfælde fastsættes Erstatning for Tab af Forsørger.

Stk. 1. § 4 Erstatningen skal i Mangel af mindelig Overenskomst fastsættes af en Kommission paa 5 Medlemmer, der udnævnes af Ministeren for offentlige Arbejder for 6 Aar ad Gangen. Formanden skal være i Besiddelse af de Egenskaber, der udkræves for at kunne udnævnes til Dommer i en Overret, og blandt de øvrige Medlemmer skal een være forsikringskyndig og een Læge. De Kommissionens Medlemmer tilkommende Godtgørelser fastsættes paa Finansloven. Kommissionen kan antage lønnet Medhjælp. I Tilfælde af Tilskadekomst erstattes Forringelsen i de økonomiske Forhold ved fuld Invaliditet med et Beløb af indtil 8 000 Kr. aarlig og ved ringere Invaliditet med en til Invaliditetsgraden svarende Del af dette Beløb eller de dertil svarende kapitalbeløb. I Tilfælde af den tilskadekomnes Død kan den samlede Erstatning for Tab af Forsørger ikke overstige 8 000 Kr. aarlig eller det dertil svarende Kapitalbeløb og Erstatningen til en enkelt Person ikke overstige Halvdelen deraf. For Tiden efter det fyldte 18de Aar tillægges der kun Børn Erstatning, naar det er antageligt, at de ogsaa efter denne Alder vilde have faaet Hjælp af den afdøde til normal Fuldførelse af deres Uddannelse, og Erstatningen kan ikke overstige, hvad saadan Hjælp maa antages at have villet andrage. De af Kommissionen fastsatte periodiske Ydelser kan indenfor de anførte Maksimumsgrænser af denne forhøjes eller nedsættes, naar Prisniveauet stiger eller falder væsentligt efter Fastsættelsen. Erstatningskrav i Henhold til §§ 1-4 kan ikke overdrages eller gøres til.Genstand for kreditorforfølgning. Livs- og Ulykkesforsikrere kan som saadanne intet Krav rejse paa Jernbanen for Personskade og kan overhovedet kun indtræde i Erstatningskrav, forsaavidt og i det Omfang Forsikreren har udredet Udgifterne til den tilskadekomnes Sygebehandling og sømmelige Begravelse. Livs- eller Ulykkesforsikringer,tegnede til Fordel for den tilskadekomne eller hans efterladte, formindsker i intet Tilfælde disses krav paa Erstatning hos Jernbanen for Skade paa Person. kommissionens Afgørelser angaaende Erstatningernes Størrelse samt om, hvorvidt der foreligger et faktisk Forsørgerforhold efter § 3, 2det Stykke, er endelige og kan ikke indankes for Domstolene, medens disse paakender Spørgsmaal om, hvorvidt en Person i Henhold til nærværende Lov overhovedet har krav paa Erstatning, og hvorvidt og i hvilket Forhold Nedsættelse af Erstatning i Henhold til Bestemmelsen i § 1, sidste Punktum skal finde Sted.

Stk. 1. § 5 For Tilintetgørelse eller Beskadigelse af Haandbagage eller andre Ejendele, som en rejsende personlig fører med sig kan Erstatning kræves under de i § 1 angivne betingelser. Bestemmelserne i § 4, 1ste og sidste Stykke, finder tilsvarende Anvendelse. Erstatningen kan dog ikke overstige 2 000 Kr. til hver enkelt rejsende. Erstatningskravet skal under dets Fortabelse fremsættes for Jernbanebestyrelsen snarest muligt og senest 4 Maaneder efter, at den Begivenhed, der har forvoldt Skaden, er indtruffet eller, hvis Skaden ikke er fremtraadt straks efter denne Begivenhed, 4 Maaneder efter, at den tilskadekomne eller erstatningsberettigede er kommet til Kundskab om Skaden. Efter den nævnte Frist kan Erstatningskrav kun fremsættes med Samtykke af Ministeren for offentlige Arbejder, medmindre den paagældende ved Sygdom har været forhindret fra at gøre det gældende tidligere. Saafremt der ikke opnaas mindelig Overenskomst mellem Jernbanebestyrelsen og den erstatningsberettigede, skal Jernbanebestyrelsen forelægge Sagen for Kommissionen til Afgørelse. Erstatningskravet kan ogsaa indbringes for Kommissionen af den erstatningsberettigede. Hvis Kommissionen nedsætter Erstatningsbeløb i Henhold til Bestemmelsen i § 1, sidste Punktum, skal det udtrykkelig angives, hvor stor en Nedsættelse der foretages. Retssag maa anlægges senest 6 Maaneder efter, at Kommissionens Afgørelse er meddelt den paagældende; i modsat Fald er Kravet forældet.

Stk. 1. § 7 Foranlediger Gnister eller Gløder fra et Lokomotiv Ildsvaade paa Ejendom, fast eller rørlig, udenfor Jernbanens Grænse, tilsvares Skaden af Jernbanen, medmindre skadelidte selv har Skyld eller Medskyld i Skaden, i hvilket Tilfælde Reglerne i § 1, 2det og 3die Punktum, finder Anvendelse. Skade, der er en Følge af, at Genstande udenfor Jernbanens Omraade er anbragte i Strid med de Bestemmelser, der maatte være trufne til Beskyttelse mod Brandfare, eller af, at der efter Paabegyndelsen af Jernbanens Anlæg er anbragt Genstande, der forøger den fra Jernbanedriften stammende Brandfare, er Jernbanen ikke pligtig at erstatte, medmindre der er udvist Fejl fra dens Side, i hvilket Tilfælde Grundsætningerne i § 1, 3die Punktum, kommer til Anvendelse. Skade paa Genstande, der er anbragte udenfor Jernbanens Grænse efter Paabegyndelsen af dens Anlæg og under saadanne Omstændigheder, at Anbringelsen paa Grund af Genstandenes Beskaffenhed eller Værdi maa anses for usædvanlig, erstattes ikke. Skade paa Bygninger, der er opførte efter Paabegyndelsen af Banens Anlæg, saavel som Genstande, anbragte i saadanne, erstattes ej heller, medmindre de paagældende Bygninger i Brugsøjemed træder i Stedet for tidligere, før Banens Anlæg opførte eller er normale Tilbygninger til eller Udvidelser af saadanne.

Stk. 1. § 8 Erstatningskravet skal fremsættes for Jernbanebestyrelsen snarest muligt og senest 1 Maaned efter Forhørets Afslutning. Kravet forældes, hvis Paatale ved Domstolene ikke er sket inden 2 Aar efter, at Skaden er indtraadt.

Stk. 1. § 9 Foranlediges der ved Paakørsel af andet end løsgaaende Dyr eller ved andre Driftsuheld Skade paa Ejendom, der ikke befordres med Jernbanen, finder Bestemmelserne i § 1 tilsvarende Anvendelse.

Stk. 1. § 10 Jernbanernes Erstatningsansvar med Hensyn til Tab af eller Skade paa indskrevet Rejsegods og andet til Befordring modtaget Gods eller levende Dyr afgøres efter de derom i vedkommende Jernbanes Takstbestemmelser indeholdte Forskrifter, for Statsbanernes Vedkommende i Lov Nr. 111 af 13. Maj 1911 om Statsbanernes Takster m. m.

Stk. 1. § 11 Ved Jernbaner forstaas i denne Lov saadanne Baner, som er anlagte i Henhold til vedtagne Love om Jernbaneanlæg, samt Stats- og Amtsjernbanerne i de sønderjydske Landsdele.

Stk. 1. § 12 Lov Nr. 56 af 26. Marts 1898 om Erstatningsansvar for Skade ved Jernbanedrift ophæves. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Underskrift 1

Givet paa Amalienborg, den 11. Marts 1921. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R. (L. S.) M. N. Slebsager.

Versioner

1. 1921-03-15 · til 2026-06-23