Lov om udfærdigelse af Koncession på Anlæg og Drift af Telefoner i Jylland m.m. (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1922/77@1922-03-18/da
Indhold
VI CHRISTIAN DEN TIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Stk. 1. § 1 Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til, naar de i Henhold til § 2 i Lov Nr. 84 af 11. Maj 1897 om Telegrafer og Telefoner udfærdigede Telefonkoncessioner i Jylland udløber, samt naar det for ham er godtgjort, at Jydsk Telefon Aktieselskab er blevet Ejer af de Aktieselskabet Forenede sydjydske Telefonselskaber tilhørende Telefonanlæg, at udfærdige Koncession for førstnævnte Selskab paa Anlæg og Drift af Telefoner i Jylland med Undtagelse af Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Amter, Skagen By og Landsogn, Samsø, Læsø og Anholt, alt under Iagttagelse af følgende Bestemmelser: a. Den nye Koncession kan omfatte saadanne Omraader i Jylland, hvor Staten hidtil har anlagt og drevet Telefoner til Besørgelse af den lokale Trafik. Statens Anlæg vil i det Omfang og paa de Vilkaar, Ministeren for offentlige Arbejder maatte bestemme, enten kunne overdrages koncessionshaveren til Ejendom, jfr. Bestemmelsen i § 2, eller kunne bortforpagtes til Koncessionshaveren. b. Den nye Koncession skal gælde for et Tidsrum af 20 Aar, efter hvilket Tidsrums Udløb det skal forbeholdes Staten at overtage Koncessionshaverens Ejendele paa nærmere i Koncessionen fastsatte Vilkaar. Det kan derhos i Koncessionen bestemmes, at den, hvis saadan Overtagelse ikke finder Sted i fuld Udstrækning, uden videre faar Gyldighed i yderligere 5-aarige Perioder, indtil fuldstændig Statsovertagelse maatte finde Sted. c. Der skal i Koncessionen forbeholdes Staten Adgang til at deltage i alle Koncessionshaverens Kapitaludvidelser, derunder Laan, med mindst Halvdelen paa Vilkaar, der stiller Staten lige saa gunstigt som private Indskydere af Kapital. d. Der skal forbeholdes Staten Adgang til at føre indgaaende Tilsyn saavel med Koncessionshaverens Anlæg og disses Drift som med den forretningsmæssige Ledelse af Virksomheden efter derom af Ministeren for offentlige Arbejder fastsatte Regler. Udgifterne ved Tilsynet godtgøres Staten af Koncessionshaveren. e. Det forbeholdes Ministeren for offentlige Arbejder samtidig med Koncessionens Udfærdigelse af fastsætte Maksimaltakstbestemmelser til at gælde, indtil de af Staten, Koncessionshaveren eller et af Ministeren godkendt Udvalg af Telefonabonnenter opsiges til Revision. f. Udover de ved Loven hjemlede Erstatninger for Grundafstaaelser, Skade og Ulemper svarer Koncessionshaveren ingen Afgift til Stat eller Kommune for de ham ved Koncessionerne tillagte særlige Rettigheder. g. Koncessionshaveren skal være forpligtet til Samarbejde med Statens Telegraf- og Telefonvæsen og med andre private Telefonanlæg i det Omfang og paa de Vilkaar, som bestemmes af Ministeren for offentlige Arbejder. h. For de Obligationer, Aktier, Andelsbeviser og lignende, der af Koncessionshaveren udfærdiges til Staten, kan der tilstaas Stempelfrihed.
Stk. 1. § 2 Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Købesummerne for de Staten tilhørende Anlæg, der i Henhold til Bestemmelsen i § 1 a maatte blive overdraget Koncessionshaveren til Ejendom, at modtage Aktier til pari Kurs i Koncessionshaverens Aktieselskab. De nævnte Købesummer bliver, for saa vidt der ikke mellem Ministeren og Koncessionshaveren opnaas Enighed om deres Størrelse, at fastsætte af en Vurderingskommission bestaaende af 3 Medlemmer, hvoraf Ministeren vælger 2 Medlemmer, af hvilke den ene fungerer som Formand for Kommissionen, og Koncessionshaveren 1 Medlem.
Stk. 1. § 3 Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til at meddele de indenfor det koncessionerede Omraade endnu bestaaende stedlige Telefonselskaber Tilladelse til indtil videre at fortsætte deres Virksomhed paa de hidtil gældende Vilkaar. Ministeren bemyndiges til at overtage de af de nævnte Selskaber, der inden denne Lovs Ikrafttræden har fremsat Ønske herom mod en Erstatning, der i Mangel af mindelig Overenskomst fastsættes af en Vurderingskommission, bestaaende af et af vedkommende Telefonselskab valgt Medlem, et af vestre Landsret valgt teknisk sagkyndigt Medlem samt en af Ministeren for offentlige Arbejder valgt Formand. Erstatningssummen maa i intet Tilfælde være mindre end Selskabets Gæld den 1. Februar 1922 og kan efter Selskabets Valg helt eller delvis udbetales kontant eller i Aktier til pari Kurs i Koncessionshaverens Selskab. Saafremt Staten senere maatte ønske at overtage et eller flere af de her omhandlede Telefonselskaber, sker Overtagelsen efter Vurdering af en paa samme Maade som foran angivet sammensat Kommission. Ministeren bemyndiges derhos til at overdrage samtlige i Henhold til Bestemmelserne i denne Paragraf nu eller senere overtagne stedlige Telefonselskaber til Koncessionshaveren samt til at modtage den Staten herfor tilkommende Købesum i Aktier til pari Kurs i Koncessionshaverens Selskab.
Stk. 1. § 4 Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til paa Statskassens Vegne at garantere for Forrentning af og Afbetaling paa et eller flere Laan til samlet Beløb af indtil 15 Mill. Kr., som Koncessionshaveren maatte optage med Ministerens Samtykke og paa af ham godkendte Vilkaar. Amortisationstiden for saadanne Laan maa ikke overskride 40 Aar fra Optagelsesdagen. De Beløb, som Statskassen i Henhold til denne Garanti maatte komme til at udrede, skal Koncessionshaveren forrente og tilbagebetale snarest muligt efter Ministerens Bestemmelse.
Stk. 1. § 5 De i Lov Nr. 377 af 30. juni 1919 om Udfærdigelse af nye Telefonkoncessioner m.m. § 3 indeholdte Bestemmelser om Telegrambesørgelse pr. Telefon udvides til ogsaa at gælde i det jydske Telefonomraade, derunder de sønderjydske Landsdele. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Underskrift 1
Givet paa Amalienborg, den 13. Marts 1922. Under vor Kongelige Haand og Segl: Christian R. (L. S.) /M.N. Slebsager.