Lov om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret. (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1925/123@1925-04-22/da
Indhold
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre viterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: VI MARGRETHE o.s.v.
Stk. 1. § 1 Ægtebarn, hvis Fader har dansk Indfødsret, erhverver ved Fødselen Indfødsret. Udenfor Ægteskab født Barn, hvis Moder har dansk Indfødsret, erhverver ved Fødselen Indfødsret. Et Hittebarn, som bliver fundet her i Riget, anses, indtil andet oplyses, som havende Indfødsret.
Stk. 1. § 2 Fremmed Mand og fremmed ugift Kvinde, som er født her i Riget og vedblivende har haft sit Hjemsted her indtil det fyldte 19de Aar, erhverver derved Indfødsret. Dette gælder dog ikke, hvis vedkommende i Løbet af det sidste Aar for Overøvrigheden (i København Magistraten) har afgivet skriftlig Erklæring om ikke at ville erhverve dansk Indfødsret og ved fyldestgørende Attest har godtgjort at have Statsbrogerret i et andet Land. Saadan kan dog ikke afgives med Virkning , saafremt den paagældendes Fader - eller, naar Talen er om en udenfor Ægteskab født Person, den paagældendes Moder - selv paa denne Maade har gjort sin fremmede Statsborgerret gældende. Den af en Mand i Medfør af nærværende Paragraf erhvervede Indfødsret tilkommer ogsaa hans Hustru og ægte Børn. Børn udenfor Ægteskab følger paa samme Maade Moderen.
Stk. 1. § 3 Fremmed Kvinde, som gifter sig med en Mand, der har dansk Indfødsret, erhverver ved Ægteskabet Indfødsret. Har Ægtefællernr Børn sammen før Ægteskabet, erhverver ogsaa disse Børn dansk Indfødsret, for saa vidt de er ugifte og under 18 Aar.
Stk. 1. § 4 Dansk Indfødsret kan ogsaa erhverves ved Naturalisation i Henhold til § 50 i Grundloven af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. september 1920. Naturalisation af en Mand omfatter hans Hustru og ugifte Ægtebørn under 18 Aar, saafremt ikke andet i det enkelte Tilfælde fastsætes. Udenfor Ægteskab fødte ugifte Børn under 18 Aar erhverver paa samme Maade Indfødsret ved Moderens Naturalisation.
Stk. 1. § 5 Dansk Indfødsret tabes af den, som bliver Statsborger i et andet Land. For den, der bor her i Riget, indtræder Tabet, saafremt vedkommende ved Fødselen har erhvervet dansk Indfødsret, først, naar har flytter ud af Riget.
Stk. 1. § 6 Dansk Mand og dansk ugift Kvinde, som er født i Udlandet og aldrig har boet her i Riget, taber sin danske Indfødsret ved sit fyldte 22de Aar. Det kan dog ved kgl. Resolution bevilges, at den paagældende bevarer sin Indfødsret. Den, som har aftjent dansk Værnepligt eller opholdt sig i Danmark for sin Uddannelses Skyld eller i øvrigt under Forhold, som tyder paa Samhørighed med Danmark, anses ved Anvendelsen af denne Paragraf at have boet i Danmark. Naar en Mand taber sin danske Indfødsret efter denne Paragraf, taber ogsaa hans Hustru og Ægtebørn dansk Indfødsret. Tilsvarende Regel gælder i Forholdet mellem en Kvinde og hendes udenfor Ægteskab fødte Barn.
Stk. 1. § 7 Den, som er eller som ønsker at blive fremmed Statsborger, kan ved kgl. Resolution løses fra sit Statsborgelige Forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste Tilfælde paa Betingelse af, at Ansøgeren inden en vis Frist bliver Statsborger i et andet Land.
Stk. 1. § 8 De kvinder, som ved Lovens Ikrafttræden har tabt dansk Indfødsret ved at indgaa Ægteskab med en Mand, der ikke har dansk Indfødsret, faar efter derom overfor Indenrigsministeriet fremsat Begæring Indfødssret, saafremt de ved Fødselen har erhvervet dansk Indfødsret samt efter Ægteskabets Indgaaelse stedse har boet her i Riget. Flytter de ud af Riget, taber de dansk Indfødsret. Lovens § 6 medfører kun Tab af Indfødsret for sadanne Personer, der opnaar 22 Aars Alderen senere end 3 Aars Dagen efter denne Lovs Ikrafttræden, samt for saadanne Personers Hustru og Børn. I øvrigt kommer Lovens Bestemmelser til Anvendelse, saafremt det Forhold, der begrunder Eerhvervelse eller Fortabelse af Indfødsret, ligger efter Lovens Ikrafttræden.
Stk. 1. § 9 Denne Lov, der træder i Stedet for Lov Nr. 42 af 19. Marts 1898 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret, saaledes som denne er ændret ved Lov Nr. 57 af 23. Marts 1908 (se Bekendtgørelse Nr. 59 af 23. Marts 1908), gælder for alle Dele af den danske Stat. Hvorefter alle vedkommende sig har at rett.
Underskrift 1
Givet paa Christiansborg, den 18. April 1925. under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R. (L.S.) /C.N. Hauge.