Lov om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse.(* 1) (Centralstyrelsesloven)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1932/182@1932-06-25/da
Indhold
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØRE VITTERLIGT: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Stk. 1. § 1 Centralstyrelsen for Landets Sundhedsvæsen benævnes SUNDHEDSSTYRELSEN. Virksomhedsomraade.
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen fører Overtilsynet med Sundheds- og Sygeplejen - herunder indbefattet Tandlæge-, Jordemoder- og Apotekervæsenet - og er øverste Raadgiver for det offentlige i alle Forhold, der kræver lægekyndighed eller apotekerkyndig Indsigt. I denne Egenskab skal Styrelsen høres af Centraladministrationens forskellige Afdelinger i alle Sager, hvis Afgørelse af vedkommende Ministerium skønnes at kræve saadan Indsigt - Budgetsager af denne Art derunder indbefattet. Ligeledes skal Sundhedsstyrelsen paa begæring af de nævnte Myndigheder afgive Betænkninger i Sager af den anførte Art.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsens Virksomhed omfatter, for saa vidt angaar Sundheds- og Sygepleje også de Hæren og Flaaden vedrørende Forhold og Rigshospitalet samt Grønland.
Stk. 1. § 3
Stk. 1. Sundhedsstyrelsen har nøje at følge Sundhedsforholdene i Landet og vaage over Sundhedslovgivningens Efterlevelse, at henlede de paagældende Myndigheders Opmærksomhed paa stedfindende Overtrædelser og Mangler samt at modtage de Henvendelser, der med Hensyn til Sundhedsforholdene rettes til den fra Myndigheder eller Organisationer, og, naar det findes fornødent, at fremkomme med de til Sundhedsforholdenes Forbedring egnede Forslag. Fremdeles har Sundhedsstyrelsen, for saa vidt foreliggende Forhold findes at give Anledning dertil, at foranstalte udbredt - ved Skrifter eller Foredrag - Vejledninger med Hensyn til særlige Sundhedsforanstaltninger eller særlige Sygdomsforhold.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fører, for saa vidt Sundheds- og Sygeplejen angaar, efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse det overordnede Tilsyn med alle offentlige Anstalter, hvor flere Mennesker - voksne eller Børn - holdes samlede, alle statslige og kommunale Helbredelsesanstalter og Forplejningsanstalter og private Anstalter af lignende Art, der modtager offentlig Støtte, eller paa hvilke Patienter indlægges eller behandles for offentlig Regning. Lignende Tilsyn udøver Sundhedsstyrelsen med alle private Anstalter, hvor erhvervsmæssig Pleje finder Sted, og endvidere med private Hjem, hvor syge, abnorme eller Børn haves til Huse paa erhvervsmæssig Maade. For saa vidt Sundhedsstyrelsens Tilsyn vedrærer Anstalter og Hjem, der henhører under Socialministeriet, udfærdiger Indenrigsministeren Bestemmelser om Tilsynet efter Forhandling med Socialministeren. Sundhedsstyrelsens Leder eller den, som han dertil bemyndiger, har i Tilsynets Interesse naar som helst Adgang til enhver af de anførte Lokaliteter i Landet samt til enhver anden Lokalitet, der med Hensyn til sin Indretning eller den deri stedfindende Virksomhed er undergivet særlige sundhedsmæssige Forskrifter. Over Planer til Opførelse eller væsentlige Ombygninger af fornævnte Anstater indhentes Sundhedsstyrelsens Erklæring. Indenrigsministerens Tilladelse skal indhentes til Oprettelse og Udvidelse af private Sygehuse af den i dette Stykkes 1ste Punktum nævnte Art.
Stk. 3. Naar Forholdene kræver det, kan Sundhedsstyrelsen indkalde Embedslæger til Møder; ligeledes kan den indbyde Repræsentanter for kommunale Raad og for Organisationer samt tekniske Fagmænd til Deltagelse i Møder.
Stk. 1. § 4
Stk. 1. Alle Læger, Tandlæger, Jordemødre, Sygeplejere, Massører o.lign. samt alle Apotekere og deres Medhjælpere staar under Sundhedsstyrelsen, for saa vidt angaar deres Embede, Bestillinger, Forretninger og Pligter som saadanne. Sundhedsstyrelsen fører Tilsyn med, at de saavel som alle Ledere af Helbredelsesanstalter, hvortil ingen særlig Læge er knyttet, opfylder de dem som saadanne ifølge de gældende Bestemmelser paahvilende Pligter, og foretager de ved deres mulige Pligtovertrædelser foranledigede Skridt.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal endvidere paase, at de paagældende Personer afgiver saadanne Anmeldelser og Indberetninger, som afkræves dem til Fremme af den offentlige Sundhedspleje, i hvilken Henseende de har at rette sig efter de af Sundhedsstyrelsen givne Forskrifter.
Stk. 3. Undladelse af at efterkomme en saadan Forpligtelse kan efter Sundhedsstyrelsens Begæring straffes med Bøde, og Forpligtelsens Efterlevelse kan, saafremt ikke andet er bestemt, af Sundhedsstyrelsen fremtvinges ved Dagbøder af indtil 50 Kr. til Statskassen.
Stk. 1. § 5
Stk. 1. Maa det antages, at en Læge, Tandlæge, Jordemoder, Sygeplejer, Massør el.lign. er farlig for sine Medmennesker under Udøvelse af sin Kaldsvirksomhed enten paa Grund af legemlige Mangler eller varig eller med Mellemrum indtrædende mangelfuld Sjælstilstand, hvad enten denne skyldes Sygdom eller Misbrug af Alkohol, Morfin, Kokain og deslige, eller paa Grund af udvist grov Uduelighed, afgiver Sundhedsstyrelsen til Indenrigsministeren Indstilling om, at der træffes Foranstaltninger til, at Kaldsvirksomhedens Udøvelse forbydes vedkommende. Forinden Sundhedsstyrelsen afgiver sin Indstilling, skal Sagen forelægges Retslægeraadet. Endvidere skal der gives vedkommende Lejlighed til at erklære sig skriftlig eller, hvis han ønsker det, at afgive mundtlig Forklaring for Sundhedsstyrelsen i et i den Anledning afholdt Møde, i hvilket ogsaa Retslægeraadet deltager. Retslægeraadet afgiver altid skriftlig Erklæring i Sagen. Endvidere skal paagældende opfordres til - skriftlig eller i det nævnte Møde - at erklære, om han ønsker Sagen afgjort ved Dom eller underkaster sig Indenrigsministerens Afgørelse. Afgives saadan Erklæring ikke inden en Frist af 14 Dage, vil Sagen være at indbringe for Domstolene.
Stk. 2. Under den i nærværende Paragrafs 1ste Stk. ommeldte Sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen har den paagældende Ret til overfor Styrelsen at optræde ved eller i Forening med en af ham valgt Tillidsmand, ligesom han og Tillidsmanden paa hans Vegne har Ret til at gøre sig bekendt med samtlige Sagens Akter, saaledes som disse foreligger for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3. I paatrængende Tilfælde, hvor den fortsatte Virksomhed skønnes at frembyde overhængende Fare, kan Sundhedsstyrelsen midlertidig fratage den paagældende Retten til at udøve Virksomhed. Sundhedsstyrelsen skal da straks give Indberetning til Indenrigsministeren, der stadfæster eller ophæver Sundhedsstyrelsens Beslutning.
Stk. 4. Skal Spørgsmålet om endeligt at fratage en af de paagældende Personer Retten til at udøve Virksomhed afgøres ved Dom, foranlediger Indenrigsministeren Retssag anlagt mod paagældende i den borgerlige Retsplejes Former. Dersom Retten frakendes paagældende, kan det ved Dommen bestemmes, at Anke ikke har opsættende Virkning, idet den paagældende dog, saafremt vedkommende er i fast Stilling, ikke som Følge af Dommen kan afskediges af denne Stilling, forinden endelig Domstolsafgørelse foreligger.
Stk. 5. Dersom Indenrigsministeren, forinden han tager Stilling til, om Retten til at udøve Kaldsvirksomhed bør søges frataget den paagældende, anser det for nødvendigt, at denne underkastes Lægeundersøgelse, eventuelt ved Indlæggelse paa et Sygehus eller et Sindsygehospital, opfordrer han den paagældende til at underkaste sig saadan Undersøgelse. Vægrer den paagældende sig herved, forelægger Indenrigsministeren Spørgsmaalet for den Ret, ved hvilken en eventuel Retssag vil være at anlægge. Retten afgør Spørgsmaalet ved Kendelse. Saadan Afgørelse kan ogsaa af Retten træffes, efter at Retssag er anlagt. Saafremt den paagældende undlader at efterkomme en Kendelse, der gaar ham imod, fratager Indenrigsministeren ham Retten til at udøve Kaldsvirksomhed, og hvis Retssag er rejst, bortfalder denne. Udgifterne ved Lægeundersøgelsen afholdes af Statskassen.
Stk. 6. Indenrigsministeren kan efter Ansøgning meddele en Person, hvem Retten til at udøve Kaldsvirksomhed er frataget, Tilladelse til paa ny at udøve saadan Gerning, saafremt de Fratagelsen begrundende Omstændigheder ikke længere findes at være til Stede. Indenrigsministerens Nægtelse af at tage Ansøgningen til Følge kan ikke indbringes for Domstolene, før der er forløbet et Aar efter den Afgørelse, ved hvilken Retten endeligt blev paagældende frataget, eller efter den Dom, ved hvilken der nægtedes ham Tilladelse til paa ny at udøve Kaldsvirksomhed.
Stk. 7. Naar en af de ovennævnte Personer - midlertidig eller endeligt - fortaber Retten til at udøve Kaldsvirksomhed, udsteder Sundhedsstyrelsen offentlig Bekendtgørelse derom. Paatalemyndigheden skal, naar de borgerlige Rettigheder frakendes den paagældende, eller Retten til at udøve Kaldsvirksomhed frakendes ham ved Dom, afgive Meddelelse herom til Sundhedsstyrelsen, som, naar den finder Anledning dertil, kan lade Dommen offentliggøre.
Stk. 8. Saafremt en af de ovennævnte Personer, der har mistet Retten til Udøvelse af Kaldsvirksomhed, vedblivende udøver saadan Virksomhed, straffes han med Bøde eller Hæfte i indtil 3 Maaneder.
Stk. 1. § 6 Sundhedsstyrelsen forestaar og leder Indsamlingen og Bearbejdelsen af det medicinalstatistiske Materiale, hvis Resultater offentliggøres ved dens Foranstaltning; den fører Fortegnelse over alle til Udøvelse af Læge- og Tandlægepraksis berettigede Personer, ligesom samme Forpligtelse kan paalægges den med Hensyn til andre under dens Tilsyn staaende autoriserede Personer; den udgiver aarlig en Fortegnelse over disse - samt over Dyrlæger paa Grundlag af Veterinærdirektoratets Indberetning -, hvorhos den udgiver Samlingen af den civile Medicinallovgivning. Om Sundhedsstyrelsens Virksomhed gives aarlig Beretning til Indenrigsministeren. Beretningen offentliggøres. Organisation og Forretningsgang.
Stk. 1. § 7
Stk. 1. MEDICINALDIREKTØREN, der skal være Læge, men ikke maa drive erhvervsmæssig Lægepraksis, er Chef for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen bestaar af en HYGIEJNISK-LÆGELIG Afdeling og en APOTEKERAFDELING samt et til disse knyttet SEKRETARIAT, der tillige varetager Ekspeditionen af saadanne Sager, som ikke henhører under nogen bestemt Afdeling.
Stk. 1. § 8
Stk. 1. Ved den hygiejnisk-lægelige Afdelinger fungerer et Antal Læger med speciel Fagkundskab som Konsulenter; Medicinaldirektøren udgør sammen med disse Konsulenter SUNDHEDSSTYRELSENS LÆGERAAD, for hvilket han er Formand. Funktionstiden for Konsulenterne er normalt 6 Aar, og hvert andet Aar afgaar en Trediedel; Genvalg kan finde Sted. Konsulenterne antages af Indenrigsministeren efter Opslag af Stillingerne og efter indhentet Erklæring af den Del af Lægeraadet, hvis Funktionstid ikke er udløbet.
Stk. 2. Som Konsulenter under samme Afdeling antages derhos paa tilsvarende Maade en praktiserende Læge og en Tandlæge, der er Medlemmer af Lægeraadet, for saa vidt angaar deres særlige Omraader.
Stk. 3. De under den hygiejnisk-lægelige Afdeling henhørende Sager behandles og afgøres af Medicinaldirektøren, der bærer Ansvaret for Behandlingen og Afgørelsen, derunder for, at den efter vedkommende Sags Art fornødne Bistand er indhentet hos den i Sundhedsstyrelsen forhaandenværende eller i øvrigt til Raadighed for Styrelsen staaende Sagkundskab.
Stk. 4. Den praktiserende Læges Konsulentvirksomhed vedrører Forhandlinger om Lovforslag og Bestemmelser angaaende de praktiserende Læger samt Sager, i hvilke hans specielle Sagkundskab i øvrigt kan være til Nytte for Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Tandlægen er Konsulent i alle Tandlægesager.
Stk. 6. Saafremt Medicinaldirektøren efter i en Sag af mere principiel Betydning at have raadspurgt en af de i nærværende Paragrafs 1ste og 2det Stk. omhandlede Konsulenter indtager et Standpunkt i Sagen, som i væsentlig Grad afviger fra Konsulentens, kan denne, forinden Afgørelse træffes, forlange tilkaldt et Medlem af Lægeraadet efter Konsulentens Valg til Drøftelse af Sagen. Opnaas der ikke Enighed, skal Sagen, naar mindst to af de paagældende kræver det, henvises til Behandling i Lægeraadet. Kommer det ej heller her til Enighed, skal Medicinaldirektøren, saafremt Sagen af et Ministerium er tilstillet Sundhedsstyrelsen til Erklæring, eller af Sundhedsstyrelsen forelægges et Ministerium, overfor dette nærmere redegøre for de under Drøftelsen i Lægeraadet fremsatte Synspunkt.
Stk. 7. Lægeraadet afholder ordinære Møder to Gange aarlig samt ekstraordinære Møder i det Omfang, Forholdene kræver det. Møderne sammenkaldes og ledes af Medicinaldirektøren, der forelægger en Oversigt over Sundhedsstyrelsens Virksomhed til Drøftelse. Medlemmerne kan kræve, at Spørgsmaal af principiel Betydning for Landets Sundhedsvæsen eller Sundhedsstyrelsens Virksomhed drøftes paa de ordinære Møder, og kan vedtage, at Indenrigsministeriet skal underrettes om Resultatet af Forhandlingerne.
Stk. 8. Indenrigsministeren udnævner for 6 Aar ad Gangen 2 Repræsentanter for de kommunale Raad til at deltage i Lægeraadets Behandling af Spørgsmaal, der har almindelig Interesse for Landets Sundhedsvæsen, og hvor Behandlingen ikke skal afsluttes med en faglig lægevidenskabelig Erklæring.
Stk. 9. Sundhedsstyrelsens Erklæring indhentes i Sager vedrørende Besættelse af Embedslægestillinger; saadanne Sager behandles i Lægeraadet. Naar Sundhedsstyrelsens Erklæring indhentes i Spørgsmaal angaaende Udnævnelse til andre Lægestillinger, behandles ogsaa disse Sager i Lægeraadet.
Stk. 10. De i § 5 i nærværende Lov omhandlede Sager behandles i Sundhedsstyrelsen af Medicinaldirektøren i Forening med den praktiserende Læge og yderligere mindst 1 Medlem af Lægeraadet. Drejer Sagen sig om Fratagelse af Retten til at udøve Tandlægegerning, indtræder Tandlægen i Stedet for den praktiserende Læge. Disse Sager afgøres efter Stemmeflerhed, idet i Tilfælde af Stemmelighed Medicinaldirektørens Stemme gør Udslaget.
Stk. 1. § 9
Stk. 1. Som Afdelingsleder i Apotekerafdelingen udnævner Indenrigsministeren for 6 Aar ad Gangen en Apoteker. Indenrigsministeren antager derhos for samme Aaremaal efter indhentet Erklæring fra Medicinaldirektøren som Konsulent under Afdelingen en farmaceutisk Kandidat, som skal have Ansættelse paa et Apotek, men ikke selv maa drive et saadant.
Stk. 2. De Apotekerafdelingen vedrørende Sager behandles af Medicinaldirektøren i Forening med Afdelingslederen og Konsulenten. Mindre vigtige Sager kan behandles af Medicinaldirektøren i Forening med Afdelingslederen.
Stk. 3. Indenfor Apotekerafdelingen afgøres Sagerne ved Stemmeflerhed. Afdelingen er ansvarlig for, at den efter vedkommende Sags Art fornødne særlige Bistand er indhentet hos den i Sundhedsstyrelsen forhaandenværende eller i øvrigt til Raadighed for Styrelsen staaende Sagkundskab. Sk. 4. Ved Behandlingen af de i § 38 i Lov af 31. Marts 1932 om Apotekervæsenet omhandlede Sager kan Apotekerafdelingen tilkalde en eller flere af den hygiejnisk-lægelige Afdelings Konsulenter til at deltage i Afgørelsen. I Tilfælde af Stemmelighed gør Medicinaldirektørens Stemme Udslaget.
Stk. 1. § 10
Stk. 1. Et Medlem af Farmakopeekommissionen er knyttet til Sundhedsstyrelsen som Konsulent i Spørgsmaal vedrørende Farmakologi og Toksikologi. Den paagældende, der skal være Læge, beskikkes af Indenrigsministeren efter Sundhedsstyrelsens Indstilling.
Stk. 2. Til Sundhedsstyrelsen kan derhos knyttes juridiske og tekniske Raadgivere, ligesom Statens Laboratorium for Vitaminundersøgelser m.v. og andre Laboratorier med sundhedsmæssige Opgaver efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse kan stilles til Raadighed for Styrelsen.
Stk. 3. I Spørgsmaal, som ligger udenfor den i Sundhedsstyrelsen forhaandenværende Sagkundskab eller vedrører ganske specielle Grene indenfor denne, kan Sundhedsstyrelsen raadspørge saavel andre Personer end de foran nævnte som Foreninger og Institutioner, der af Indenrigsministeren efter Sundhedsstyrelsens Indstilling kan anerkendes til at yde saadan Bistand.
Stk. 1. § 11
Stk. 1. Indenrigsministeren beskikker efter Medicinaldirektørens Indstilling et af de i § 8, 1ste Stk., omhandlede Medlemmer af Lægeraadet eller en til Sekretariatet i overordnet Stilling knyttet Læge, saafremt saadan findes, til at yde Medicinaldirektøren daglig Bistand ved hans Ledelse af Sundhedsstyrelsen. Saafremt særlig Konstitution ikke finder Sted, forestaar vedkommende Læge under Medicinaldirektørens Forfald paa hans Ansvar Sundhedsstyrelsen, bortset fra Apotekerafdelingen. I denne sidste Afdeling repræsenteres Medicinaldirektøren i saadanne Tilfælde paa tilsvarende Maade af Afdelingslederen, medens den fornævnte Læge er tilforordnet Afdelingen som tredie Medlem.
Stk. 2. Nærmere Bestemmelser om Konsulenternes Omraader m.v. kan af Indenrigsministeren fastsættes i en Instruks, der udfærdiges efter Sundhedsstyrelsens Indstilling. Lovens Ikrafttræden.
Stk. 1. § 12 Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1933. Fra samme Tidspunkt ophæves Lov Nr. 111 af 30. April 1909 om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse med Undtagelse af §§ 3, 10, 14, 5te Stk., samt § 15 i det Omfang, denne Paragraf vedrører Retslægeraadet. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Underskrift 1
Givet paa Christiansborg, den 23. Juni 1932. Under Vor Kongelige Haand og Segl. Christian R. (L.S.) Bertel Dahlgaard.