Gelex

Lov om Tillæg til Lov Nr. 137 af 18. april 1925 om Afvanding af Marsken ved Tønder, jfr. Lov Nr. 327 af 23. December 1925 om Ændring i nævnte Lov. (* 1)

OphævetVersion 1938-03-19fra 1938-03-19 til 1992-01-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1938/52@1938-03-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Vi Christian den Tiende, ad Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

Stk. 1. § 1 Ministeren for Landbrug og Fiskeri bemyndiges til efter Forhandling med Ministeren for offentlige Arbejder at udfærdige Regulativer for de i Lov nr. 137 af 18. April 1925 om Afvanding af Marsken ved Tønder omhandlende Anlæg saavel som for de under Digelaget for Marsken ved Tønder henhørende ældre Anlæg: Havdiget fra Rigsgrænsen til Højer, Højer Sluse med tilhørende Bygninger og øvrige Værker samt Arealer, Snurom Diget samt to Broer over Vidaaen henholdsvis i Frederikskog og i Rudbølkog. Udkast til regulativerne fremlægges til almindeligt Eftersyn paa Amtskomtoret i Tønder i 4 Uger efter forudgaaet Bekendtgørelse i de stedlige Blade, hvori enhver vedkommende opfordres til inden nævnte Frist at fremsætte sine skriftlige Indvendinger til Amtskontoret.

Stk. 1. § 2 Hvorvidt, i hvilket Forhold og fra hvilket Tidspunkt de i § 3 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925 om Afvanding af Marsken ved Tønder ommeldte nye Koge, Sejersbækkogen og Geestkogen, og de inden for Kogenes Omraade værende Ejendomme er pligtige at bidrage til Udgifterne ved Driften og Vedligeholdelsen af de i § 1 nævnte ældre Anlæg, afgøres under Hensyn til de Forhold, hvorunder de to nævnte Koge er indtraadt i Digelaget, endeligt af Afvandingskommissionen, jfr. § 5 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925 om Afvanding af Marsken ved Tønder og § 21 i Lov af 30. December 1858 om Landvæsenskommissioners og Overlandvæsenskommissioners Sammensætning og Forretningsgang m.m. Afvandingskommissionen fordeler tillige Resten af nævnte Udgifter paa de ældre, under Digelaget hørende Koge, saa vidt muligt under Hensyntagen til den hidtidige fordeling. Kommissionen bestemmer, hvem der skal bære Sagens Omkostninger. For Bidrag til ældre Anlæg haves samme Fortrinsret som for kommunale Ejendomsskatter og Udpantningsret som foreskrevet i § 6 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925 for Bidragene til Anlæg, Drift og Vedligeholdelse af Afvandingsanlæggene.

Stk. 1. § 3 Ministeren for Landbrug og Fiskeri bemyndiges til, naar Anledning dertil efter Ministerens Skøn maatte foreligge, herunder naar Ændringer af Anlæggene maatte finde sted, at lade de i Henhold til §§ 5 og 6 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925, jfr. § 2 i nærværende Lov, foretagne Partsfordelinger revidere og eventuelt supplere. Saadan Revision eller Fastsættelse af eventuelle Erstatninger i Overensstemmelse med § 7 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925 i Anledning af Ændringer eller Udvidelser af Anlæggene foretages endeligt af Afvandingskommissionen eller af et af dens Formand inden for Kommissionen nedsat Udvalg paa mindst 3 Medlemmer. Udvalget kan begære Sagen afgjort af den samlede Kommission. For Udgifterne kan der afkræves passende Sikkerhedsstillelse, og Udgifterne kan inddrives ved Udpantning. Ved Sagens Afgørelse bestemmes, hvem der skal bære dens Omkostninger. Ministeren for Landbrug og Fiskeri bemyndiges til, naar 10 Aar er forløbet efter Stadfæstelsen af nærværende Lov, at træffe Bestemmelse om, hvorvidt Afvandingskommissionens Kommissorium skal forlænges, eller om en anden, af Ministeren nedsat Kommission skal indtræde i Afvandingskommissionens Beføjelser.

Stk. 1. § 4 Anlæggenes Vedligeholdelse og Drift i Overensstemmelse med de i Henhold til Nærværende Lovs § 1 udfærdigede Regulativer paahviler Lodsejerne repræsenteret ved Digelagets Bestyrelse. Valg af Bestyrelser for de enkelte Koge og af Bestyrelse for Digelaget sker efter Regler, der stadfæstes af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri efter Forhandling med Ministeriet for offentlige Arbejder og efter Indstilling af Tønder Amtsraad. For Sammensætningen af Digelagets Bestyrelse gælder § 8 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925. Tilsynet med Digelagets Administration føres af Tønder Amtsraad i Overensstemmelse med en af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri efter Forhandling med Ministeriet for offentlige Arbejder og efter Indstilling af Amtsraadet godkendt Vedtægt for Digelaget. Det tekniske Tilsyn føres for de nye Anlægs Vedkommende af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, jfr. § 8 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925, og for de under Digelovgivningen hørende ældre Anlægs Vedkommende og Havdiget fra Højer til Emmerlev af Ministeriet for offentlige Arbejder. Udgifterne til det tekniske Tilsyn afholdes af Digelaget. For disse Udgifter haves der Fortrinsret og Udpantningsret, jfr. § 2, 2det Stykke, i nærværende Lov og § 6 i Lov Nr. 137 af 18. April 1925.

Stk. 1. § 5 Det paahviler Digelagets Bestyrelse snarest at tilstille vedkommende Dommer og Amtslandinspektøren bekræftede Genparter af Vedtægten med vedhæftet Partsfordeling for de bidragspligtige Ejendomme. Dommeren foranlediger denne tinglyst som Hæftelse paa ejendommene. Amtslandinspektøren foretager fornøden Notering i Matrikulen. Paa hver Ejendoms Blad i Tingbogen noteres som Hæftelse, at der paahviler Ejendommen Bidrag saavel til Anlægsudgift som til Udgift til Drift og Vedligeholdelse af de i Lov Nr. 137 af 18. April 1925, jfr. Lov Nr. 327 af 23. December 1925 og nærværende Lov, omhandlende Anlæg, derunder ogsaa Bidrag til Tilbagebetaling og Forrentning af Digelagets Gæld til Statskassen. Skulde det ved Tinglysningen vise sig, at en af de paa partsfordelingen opførte Ejendomme er blevet delt, uden at der ved Fortegnelsens Affattelse er blevet taget Hensyn hertil, skal Dommeren underrette Digelagets Bestyrelse herom. Bestyrelsen bestemmer herefter med Tønder Amtstues Godkendelse, hvilken Del af Udgifterne der skal falde paa hver af de enkelte Parceller. Om den fastsatte Fordeling skal Digelagets Bestyrelse snarest underrette alle vedkommende. Eventuelle Ændringer i Vedtægter og Partsfordeling vil ligeledes være at tilstille Dommeren til Indførelse i Tingbogen. Naar en bidragspligtig Ejendom senere forandres ved Udstykning eller lignende, foranlediger Amtslandinspektøren, at Digelaget foretager en Fordeling af Partsantallet.

Stk. 1. § 6 Alle Afgifter til det offentlige i Anledning af Tinglysning herunder Aflysning af Bidragspligten og Ændringer i denne, bortfalder.

Stk. 1. § 7 Opkrævning af de enkelte Ejendommes Bidrag, herunder Bidrag til Tilbagebetaling og Forrentning af Digelagets Gæld til Statskassen, sker i Overensstemmelse med Reglerne i § 12 i Lov Nr. 53 af 10. April 1874 om Diger og § 4 i Lov Nr. 347 af 2. Juni 1917 om Tillæg til Lov om Vands Afledning m.m. I øvrigt kommer Lovgivningen om Diger og Vands Afledning m.m. til Anvendelse med de Ændringer, som følger af Lov Nr. 137 af 18. April 1925, jfr. Lov Nr. 327 af 23. December 1925 og nærværende Lov, idet § 6 i Lov Nr. 333 af 28. Juni 1920 om Indførelse af dansk Vandløbslovgivning i de sønderjyske Landsdele ophæves.

Stk. 1. § 8 Overtrædelse af de i § 1 omhandlende Regulativer og af Bestemmelserne om Anlæggenes Benyttelse m.v. i Vedtægten for Digelaget forfølges som Politisager og straffes med Bøder, for saa vidt højere Straf efter Lovgivningen ikke er forskyldt. Paataleret tilkommer Digelagets Bestyrelse, Tønder Amtsraad, Ministeriet for Landbrug og Fiskeri eller Ministeriet for offentlige Arbejder. Bøderne tilfalder Statskassen.

Stk. 1. § 9 Til afholdelse af Udgifter til Trykning af Regulativ bemyndiges Ministeren for landbrug og Fiskeri til at anvende et Beløb af indtil 5 000 Kr. af Statskassen. Udgifterne til Trykning af Vedtægt og Partsfordeling afholdes af Amtsrepartitionsfonden for Tønder Amt. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Underskrift 1

Givet paa Christiansborg, den 10. Marts 1938. Under Vor Kongelige Haand og Segl. I Kongens Navn: Frederik, Kronprins. (L.S.) Kr. Bording

Versioner

  1. 1938-03-19, til 1992-01-08