Lov om anlæg af en statshavn på Rømø
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1960/199@1960-06-01/da
Indhold
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for statskassens regning at lade anlægge en fiskerihavn ved Havneby på Rømø og til at lade havnen forvalte som statshavn under vandbygningsvæsenet.
§ 2.
Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til, om fornødent ved ekspropriation efter reglerne i forordningen af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928, at erhverve for statskassen de til det pågældende anlæg nødvendige arealer m.v.
§ 3.
Stk. 1. De i forbindelse med havneanlæggets udførelse udfærdigede dokumenter m.v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.
§ 4.
Stk. 1. De nødvendige beløb til gennemførelsen af det i § 1 nævnte anlæg bevilges på de årlige finanslove.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 18. maj 1960. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. Kai Lindberg.