Gelex

Lov om anlæg af en tunnelforbindelse under Limfjorden ved Ålborg med tilsluttende motorvejsanlæg

OphævetVersion 1963-12-05fra 1963-12-05 til 2024-12-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1963/386@1963-12-05/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til som hovedlandevej at lade anlægge en tunnel udelukkende for kørsel med motorkøretøjer under Limfjorden ved Ålborg i en linje ca. 2,5 km øst for den nuværende Limfjordsbro med tilsluttende motorvejsanlæg fra Gugvej øst for Skalborg til hovedlandevejene A 10 og A 14 ved Bouet.

§ 2.

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at erhverve - om fornødent ved ekspropriation i henhold til reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928 - de arealer m.v., der udkræves til gennemførelsen af de i § 1 omhandlede anlæg.

§ 3.

Stk. 1. Udgifterne ved de i § 1 omhandlede anlæg samt ved disse anlægs fremtidige vedligeholdelse afholdes af vejfonden.

§ 4.

Stk. 1. Dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i forbindelse med de af denne lov omfattede anlæg, fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt andre afgifter til det offentlige.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 4. december 1963. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. /Kai Lindberg.

Versioner

  1. 1963-12-05 · til 2024-12-10