Lov om oprettelse af et universitet i Odense
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1964/190@1964-06-18/da
Indhold
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på oprettelsen af et universitet i Odense.
§ 2.
Stk. 1. Bestemmelser om universitetets administrative forhold m.m. vil være at fastsætte ved lov.
§ 3.
Stk. 1. Under undervisningsministeriet etableres et permanent planlægningsudvalg med den opgave at yde vejledning ved planlægningen af den videre universitets- og læreanstaltsudbygning. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om udvalgets sammensætning, hovedretningslinjerne for dets arbejde m.m.
§ 4.
Stk. 1. Denne lov træder i stedet for lov nr. 200 af 16. juni 1962 om oprettelse af et lægevidenskabeligt fakultet i Odense.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1964. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. /K. Helveg Petersen.