Gelex

Lov om visse hovedlandevejsstrækninger (Den årlige hovedlandevejslov)

OphævetVersion 1967-06-23fra 1967-06-23 til 2025-12-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1967/252@1967-06-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af følgende hovedlandevejsstrækninger udbygget som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet:

1. En hovedlandevej i forlængelse af Helsingørvejen fra dennes endepunkt ved Brønsholm til Helsingør købstads grænse.

2. En hovedlandevej fra Helsingørvejen i nærheden af Brønsholm vest om Farum, Tåstrup og Kildebrønde til forbindelse med vest- og sydmotorvejene.

3. En hovedlandevej fra Farum vest om Hillerød til området ved Hemmingstrup.

4. En hovedlandevej fra motorringvejen ved Ejby til området øst for Frederikssund.

5. En hovedlandevej fra Ringvej B 4 ved Klovtofte til omfartsvejen nord om Hedehusene ved Kallerup.

6. En hovedlandevej fra skovse i forlængelse af den som motorvej anlagte hovedlandevej, Halsskov-Skovse, nord om Sorø og Ringsted med tilslutning ved Ølby til den under udbygning værende hovedlandevejsstrækning København-Ølby.

§ 2.

Stk. 1. Ministeren bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af hovedlandevej fra den i § 1, nr. 1, nævnte hovedlandevejsstrækning til planlagt ny statsbanefærgehavn i Helsingør.

§ 3.

Stk. 1. Såfremt der i tiden, indtil lovforslag til de i §§ 1-2 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren erhverve de arealer m.v., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse.

Stk. 2. Erhvervelsen kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 8. juni 1967. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. /Sv. Horn.

Versioner

  1. 1967-06-23 · til 2025-12-16