Lov om skoleskibsafgift
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1971/541@1971-12-31/da
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens skoleskib »DANMARK« skal ejeren af registreringspligtigt dansk skib på over 300 registertons brutto betale en afgift til statskassen.
§ 2.
Stk. 1. Afgiften udgør 50 øre årlig pr. registerton netto. Afgiften forfalder til betaling den 31. december, første gang den 31. december 1972.
§ 3.
Stk. 1. Afgiften opkræves af chefen for skibsregistret efter regler fastsat af handelsministeren. Afgiften kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Chefen for skibsregistret kan eftergive afgiften.
§ 4.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1972 og har gyldighed indtil udgangen af 1975.
§ 5.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 17. december 1971. Under Vor Kongelig Hånd og Segl. FREDERIK R. Erling Jensen.