Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) Protokoller til Tiltrædelsesakten Protokol nr. 16 om markederne for og samhandelen med landbrugsprodukter (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1972/21129@1972-11-16/da
Indhold
Protokol nr. 16
om markederne for og samhandelen med landbrugsprodukter
(1) De nye medlemsstaters anvendelse af Fællesskabets bestemmelser om landbrug skal sammen med de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i Tiltrædelsesaktens fjerde del, afsnit 11, fra disse bestemmelsers iværksættelse medføre, at fællesskabspræferencen for landbrugsprodukter udstrækkes til Fællesskabet i sin helhed.
(2) Markedsordningernes væsentlige egenskab er, at de tillader samhandelen inden for Fællesskabet at udvikle sig på betingelser, som svarer til dem, der findes på et indre marked.
(3) Fællesskabets geografiske udstrækning kan imidlertid skabe problemer for den uhindrede samhandel, navnlig for korn (hvede og ris), som det er ønskeligt at undgå.
Fællesskabets institutioner overvåger ved anvendelsen af forordningerne om de fælles markedsordninger, at den frie bevægelighed for alle varer fortsat sikres i overensstemmelse med de i EØF-traktaten og i de pågældende forordninger fastlagte mål.
(4) Strukturændringer i den internationale samhandel er en naturlig følge af Fællesskabets udvidelse.
(5) Under iagttagelse af EØF-traktatens artikler 39 og 110 skulle det være muligt i den periode, hvor overgangsbestemmelserne gælder, efterhånden at imødegå problermer, som kan opstå for visse tredjelande og i visse konkrete tilfælde. (* 1)
Såfremt sådanne problemer opstår, undersøger institutionerne de konkrete tilfælde på baggrund af alle relevante omstændigheder i den foreliggende situation, sådan som de hidtil har gjort i lignende tilfælde, og må i den periode, hvor overgangsbestemmelserne gælder, i det omfang, det er påkrævet, træffe foranstaltninger, som kan føre til løsninger af disse problemer i overensstemmelse med principperne for den fælles landbrugspolitik og inden for rammerne af denne politiks mekanismer.
(6) Til at overvinde de vanskelighder, som måtte opstå på Fællesskabets markeder som følge af anvendelsen af overgangsmekanismen, råder Fællesskabets institution over, og vil i givet fald gøre brug af, forskellige muligheder for indgriben, der følger af EØF-traktatens retsakter vedtaget i henhold til denne og af denne Akt.
1) Konferencen mellem De europæiske Fællesskaber og de stater, der har søgt tiltrædelse til disse Fællesskaber, har, på sine møder den 11, og 12, maj 1971 med Det forenede Kongerige, den 7. juni 1971 med Irland, den 2l. juni 1971 med Norge og den 12. ju1i 1971 med Danmark, konstateret, at disse konkrete tilfælde, »så vidt man for tiden kan se, vil begrænse sig til smør, sukker, bacon og visse frugter og grønsager«.