Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1972/21179@1972-11-16/da
Oversættelse
Kun den franske tekst til traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab er autentisk.
Denne oversættelse er udarbejdet til arbejdsbrug af den danske regering og Kommissionen for De europæiske Fællesskaber.
TRAKTAT om oprettelse af
DET EUROPÆISKE
KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB
Underskrift 1
Paris, den 18. april 1951 Indholdsfortegnelse TRAKTAT Præambel Første afsnit: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab Andet afsnit: Fællesskabets instutioner Kapitel I: Den Høje Myndighed Kapitel II: Forsamlingen Kapitel III: Rådet Kapitel IV: Domstolen Tredje afsnit: Økonomiske og sociale bestemmelser Kapitel I: Almindelige bestemmelser Kapitel II: Finansielle bestemmelser Kapitel III: Investeringer og finansiel støtte Kapitel IV: Produktion Kapitel V: Priser Kapitel VI: Karteller og koncentrationer Kapitel VII: Indgreb i konkurrencevilkårene Kapitel VIII: Arbejdskraftens løn og bevægelighed Kapitel IX: Transport Kapitel X: Handelspolitik Fjerde afsnit: Almindelige bestemmelser
BILAG
Bilag I: Definition af udtrykkene »kul« og »stål«
Bilag II: Skrot
Bilag III: Specialstål
Protokol vedrørende Fællesskabets imuniteter og rettigheder
Protokol vedrørende Domstolens statut
Protokol vedrørende forbindelserne med Europarådet
Brevveksling mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Den franske Republiks regering vedrørende Saar
TRAKTAT
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, HANS KONGELIGE HØJHED KRONPRINSEN AF BELGIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆ SIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
DER TAGER I BETRAGTNING, at verdensfreden kun kan sikres gennem skabende kræfter, der er afpasset efter de farer, der truer den;
SOM ER OVERBEVIST OM, at det bidrag, som et organiseret og levende Europa kan yde til civilisationen, er ubetinget nødvendigt til opretholdelsen af fredelige forbindelser;
DER ER SIG BEVIDST, at Europa kun kan opbygges ved gennem konkrete handlinger som en begyndelse at skabe en faktisk samhørighed og gennem oprettelsen af fælles grundlag for økonomisk udvikling;
SOM TILSTRÆBER at bidrage til en højnelse af levestandarden og til fremme af fredens sag gennem en udvidelse af deres grundlæggende produktioner;
SOM HAR SAT SIG FOR at erstatte århundreders rivalisering med en sammenslutning af deres væsentlige interesser, ved gennem oprettelse af et økonomisk fællesskab at nedlægge den første grundsten til et videregående og uddybet fællesskab mellem befolkninger, der i lange tider har været splittet af blodige stridigheder, og at skabe det institutionelle grundlag, der kan være retningsgivende for en fremtidig fælles skæbne,
HAR VEDTAGET at oprette et Europæisk Kul- og Stålfællesskab og har med de mål for øje udpeget som befuldmægtigede:
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND:
Doktor Konrad ADENAUER, forbundskansler og udenrigsminister;
HANS KONGELIGE HØJHED KRONPRINSEN AF BELGIEN:
Paul van ZEELAND, udenrigsminister,
Joseph MEURICE, minister for udenrigs- handel;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:
Robert SCHUMANN, udenrigsminister;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK:
Carlo SFORZA, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG:
Joseph BECH, udenrigsminister;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:
Dirk Udo STIKKER, udenrigsminister,
Johannes Roelof Maria van den BRINK, økonomiminister;
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
Første afsnit
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
Artikel 1
Ved denne Traktat opretter De Høje Kontraherende Parter indbyrdes et EUROPÆISK KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB, baseret på et fælles marked, fælles målsætning og fælles institutioner.
Artikel 2
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har til opgave, i overensstemmelse med Medlemsstaternes økonomi i sin helhed og ved oprettelsen af et fælles marked på de i artikel 4 fastsatte betingelser, at bidrage til udvidelse af den økonomiske aktivitet, til fremme af beskæftigelsen og til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne.
Fællesskabet skal efterhånden skabe de forudsætninger, som i sig selv sikrer den mest rationelle fordeling af produktionen på det højeste produktivitetsniveau, samtidig med at det herved sørger for at bevare stabiliteten i beskæftigelsen og at forhindre, at dybtgående og vedvarende forstyrrelser opstår i Medlemsstaternes økonomier.
Artikel 3
Fællesskabets institutioner skal inden for rammerne af de dem tillagte beføjelser og i fælles interesse:
a) overvåge en regelmæssig forsyning af det fælles marked under hensyntagen til tredielandes behov;
b) sikre alle forbrugere i det fælles marked, som befinder sig under vilkår, der kan sammenlignes, lige adgang til produktionskilderne;
c) overvåge fastsættelsen af lavest mulige priser på en sådan måde, at disse priser hverken medfører en tilsvarende forhøjelse af de af de samme virksomheder ved andre forretninger anvendte priser eller af prisniveauet som helhed i et andet tidsrum, medens de samtidig tillader de fornødne afskrivninger og muliggør en normal forrentning af den investerede kapital;
d) overvåge opretholdelsen af sådanne vilkår, at virksomhederne tilskyndes til at udvikle og forbedre deres produktionsapparat og til at fremme en rationel udnyttelse af de naturlige ressourcer på en sådan måde, at hensynsløs udtømning undgås;
e) fremme en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkår, således at der for disse vilkår i takt med fremskridtet finder en udjævning sted inden for alle de industrier, som det har ansvaret for;
f) fremme udviklingen af den internationale vareudveksling og overvåge, at priserne på de udenlandske markeder holdes inden for rimelige grænser;
g) fremme en regelmæssig udvidelse og modernisering af produktionen samt en kvalitetsforbedring på en måde, der udelukker enhver beskyttelsesforanstaltning mod konkurrerende industrier, som ikke er retfærdiggjort ved en uretmæssig handling, foretaget af disse virksomheder eller til deres fordel.
Artikel 4
I overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat ophæves og forbydes følgende inden for Fællesskabet som uforeneligt med fællesmarkedet for kul og stål:
a) told på ind- og udførsel eller afgifter med tilsvarende virkning og kvantitative restriktioner for vareomsætningen;
b) forholdsregler eller fremgangsmåder, som medfører en forskelsbehandling af producenter, købere eller forbrugere, navnlig med hensyn til pris- eller leveringsbetingelser og transporttariffer, samt forholdsregler og fremgangsmåder, der hindrer køberens frie valg af leverandør;
c) tilskud eller anden støtte ydet af Staterne eller særlige byrder pålagt af dem, i hvilken som helst form dette sker;
d) restriktive fremgangsmåder, der tilsigter opdeling eller udnyttelse af markederne.
Artikel 5
Fællesskabet varetager sin opgave på de i denne Traktat fastsatte betingelser ved begrænsede indgreb.
Med henblik herpå skal Fællesskabet:
- oplyse og bistå vedkommende i deres virke ved at indhente oplysninger, tilrettelægge drøftelser og opstille generelle målsætninger;
- stille finansieringsmidler til rådighed for virksomhederne med henblik på deres investeringer og deltage i tilpasningsudgifterne;
- varetage fastsættelse, opretholdelse og overholdelse af normale konkurrencebetingelser og kun gribe direkte ind i produktionen og markedet, når omstændighederne kræver det;
- offentliggøre grundene for sin indgriben og træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre overholdelsen af denne Traktats bestemmelser.
Fællesskabets institutioner udøver denne virksomhed med et begrænset administrationsapparat og i nært samarbejde med de pågældende.
Artikel 6
Fællesskabet har status som juridisk person. Fællesskabet har i internationale forhold
den til gennemførelsen af dets opgaver og opnåelse af dets mål fornødne rets- og handleevne.
Fællesskabet har i hver Medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som er tillagt vedkommende Stats juridiske personer; det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
Fællesskabet repræsenteres af dets institutioner inden for rammerne af deres beføjelser.
Andet afsnit
Fællesskabets institutioner
Artikel 7
Fællesskabets institutioner er:
- en Høj Myndighed, bistået af et Rådgivende Udvalg;
- en Fælles Forsamling, herefter kaldet »Forsamlingen«;
- et Særligt Ministerråd, herefter kaldet »Rådet«;
- en Domstol, herefter kaldet »Domstolen«.
1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 9 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 10.
2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 10 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 11 og 12.
1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 11 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 14.
2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 12 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 12 og 13.
3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 13 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 17.
1) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 16 stk. 3 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 16.
2) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 17 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 18.
3) Ifølge art. 19 i Fusionstraktaten er art. 18 stk. 6 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 6.
4) Ifølge art. 22 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 18, stk. 1 blive erstattet af følgende bestemmelse:
Tyskland ............................ 18 Belgien ............................. 10 Frankrig ............................ 18 Italien ............................. 18 Luxembourg .......................... 4 Nederlandene ........................ 10
1) Ifølge art. 2 stk. 2 i konvention om visse fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber er art. 21 ophævet og erstattet med en ny art. 21. Ifølge art. 10 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil stk. (2) i den nye art. 21 blive ophævet og erstattet af et nyt stk. (2).
(2) De delegeredes antal fastsættes som følger: Belgien..................................... 14 Danmark..................................... 10 Tyskland.................................... 36 Frankrig.................................... 36 Irland...................................... 10 Italien..................................... 36 Luxembourg.................................. 6 Nederlandene................................ 14 Norge....................................... 10 Det Forenede Kongerige ..................... 36
(3) Forsamlingen udarbejder forslag til afholdelse af almindelige direkte valg i følge en i alle Medlemsstater ensartet fremgangsmåde.
2) Ifølge art. 27 stk. 1 i Fusionstraktaten er art. 22 stk. 1 ophævet og erstattet af følgende bestemmelse: »Forsamlingen afholder en årlig session. Den træder uden indkaldelse sammen den anden tirsdag i marts.«
3) Ifølge art. 27 stk. 2 i Fussionstraktaten er art. 24 stk. 2 ophævet og erstattet af følgende bestemmelse: »Indbringes forslag om mistillidsvotum vedrørende Den Høje Myndigheds virksomhed, kan Forsamlingen tidligst tage stilling hertil tre dage efter forslagets indbringelse og kun ved en offentlig afstemning.«
1) Ifølge art. 7 i Fussionstraktaten er art. 27 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 2.
2) Som ændret ved artikel 2 i Traktat om ændring af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der har følgende ordlyd:
3) Artikel 28 er ændret og suppleret ved Fusionstraktaten art. 7 og art. 8 stk. (2) ltr. a og b.
1) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 29 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 6.
2) Ifølge art. 7 i Fusionstraktaten er art. 30 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 5.
3) Ifølge art. 4 stk. (2) i konvention vedrørende visse fælles institutioner for De europæiske Fællesskaber er art. 32 ophævet og erstattet af nye art. 32-32 c. lflg. art. 17-19 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil de nye art. 32 stk. (1), 32a stk. 1 og 32 b stk. 2 og 3 blive ændret således, at dommernes antal forøges fra 7 til 1 1 og generaladvokaternes antal forøges fra 2 til 3 og således, at reglerne om genbesættelse af dommere og generaladvokatembederne tilpasses forøgelsen.
Fodnote3) fortsat.
1) Ifølge art. 26 i Fusionstraktaten er art. 40 stk. 2 ophævet og erstattet af følgende bestemmelse:
1. løbende undersøge markedsudvikling og pristendenser;
2. med regelmæssige mellemrum opstille vejledende programmer for den påregnede udvikling af produktion, forbrug, udførsel og indførsel;
3. med regelmæssige mellemrum angive generelle mål for modernisering, orientering af fabrikationen på langt sigt og udvidelse af produktionskapaciteten;
4. efter anmodning fra de pågældende regeringer deltage i undersøgelse af mulighederne for i bestående industrier eller ved indførelse af nye virkeområder at genbeskæftige den arbejdskraft, som er blevet ledig på grund af udviklingen på markedet eller som følge af tekniske omlægninger;
5. indhente de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme mulighederne for at forbedre arbejdstagernes livs- og arbejdsvilkår i de industrier, som det har ansvaret for, og de farer, der truer disse livsvilkår.
Den offentliggør de generelle mål og programmerne efter at have forelagt dem for Det rådgivende Udvalg.
Den kan offentliggøre de ovennævnte undersøgelser og oplysninger.
Artikel 47
Den Høje Myndighed kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dens opgaver. Den kan lade foretage de nødvendige efterprøvelser.
Den Høje Myndighed er forpligtet til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold. Med dette forbehold skal den offentliggøre alle oplysninger, som kan være til nytte for regeringerne eller alle andre interesserede parter.
Virksomheder, som unddrager sig forpligtelser, der er pålagt dem ved beslutninger vedtaget i medfør af denne artikel, eller som bevidst meddeler urigtige oplysninger, kan af Den Høje Myndighed pålægges bøder, som ikke kan overstige 1 procent af den årlige omsætning, samt tvangsbøder, som ikke kan overstige 5 procent af den gennemsnitlige daglige omsætning for hver dags forsinkelse.
Ethvert brud på tjenestehemmeligheden som begås af Den Høje Myndighed, og som påfører et foretagende tab, kan give anledning til erstatningssøgsmål, som anlægges for Domstolen i henhold til bestemmelserne i artikel 40.
Artikel 48
Virksomhedernes ret til at oprette organisationer berøres ikke ved denne Traktat. Medlemsskab i disse organisationer skal være frivilligt. De kan udøve enhver virksomhed, der ikke strider mod dcnne Traktats bestemmelser eller mod Den Høje Myndigheds beslutninger eller henstillinger.
I de tilfælde, hvor denne Traktat foreskriver, at der skal indhentes udtalelse hos Det rådgivende Udvalg, er enhver organisation berettiget til at tilstille Den Høje Myndighed sine medlemmers bemærkninger til den påtænkte foranstaltning inden for de af Den Høje Myndighed fastsatte frister.
For at få de nødvendige oplysninger og for at lette gennemførelsen af de opgaver, der er betroet Den Høje Myndighed, henvender den sig normalt til producentorganisationerne, forudsat at disse enten lader kvalificerede repræsentanter for arbejdstagere og forbrugere have sæde i deres styrelsesorganer eller i de ved dem oprettede rådgivende udvalg, eller at de på enhver anden måde giver tilstrækkelig plads i deres organisation, for at arbejdstagernes og forbrugernes interesser kan komme til udtryk.
De i foregående stykke nævnte organisationer er forpligtede til at meddele Den Høje Myndighed alle de oplysninger om deres virksomhed, som denne anser for nødvendige. De i denne artikels andet stykke nævnte bemærkninger og de i medfør af fjerde stykke givne oplysninger meddeles ligeledes den pågældende regering af organisationerne.
(1) Afgifterne tjener til dækning af:
(2) Afgifterne pålignes een gang om året de forskellige produkter efter deres gennemsnitsværdi; dog kan afgifterne ikke overstige een procent, med mindre Rådet på forhånd har givet tilladelse dertil ved afgørelse truffet med to tredjedels flertal. Betingelserne for påligning og opkrævning fastsættes ved en af Den Høje Myndighed vedtaget generel beslutning efter høring af Rådet; kumulativ beskatning undgås så vidt muligt.
(3) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som ikke efterkommer dens i medfør af denne artikel vedtagne beslutninger, forhøjelser på højst 5 procent for hvert kvartals forsinkelse.
(1) De ved lån tilvejebragte midler må af Den Høje Myndighed kun anvendes til at bevilge lån.
(2) På de i artikel 54 anførte betingelser kan Den Høje Myndighed yde garanti for lån, som bevilges virksomhederne direkte af trediemand.
(3) Den Høje Myndighed kan udforme sine udlåns- eller garantibetingelser med henblik på at anlægge en reservefond udelukkende bestemt til at formindske de i artikel 50, stk. (1), tredie led, omtalte eventuelle afgifter; de således opsamlede beløb må ikke anvendes til ydelse af nogen form for lån til virksomheder.
(4) Den Høje Myndighed udøver ikke selv den bankvirksomhed, der hænger sammen med dens finansieringsopgaver.
a) efter høring af Det rådgivende Udvalg og af Rådet, på betingelser, som den selv fastsætter, og under dens kontrol godkende indførelse af finansielle ordninger af enhver art, som er fælles for flere virksomheder, og som den anser for nødvendige for udførelsen af de i artikel 3 fastsatte opgaver og forenelige med denne Traktats bestemmelser, navnlig artikel 65;
b) efter samstemmende og enstemmigt vedtaget udtalelse fra Rådet, selv indføre finansielle ordninger af enhver art, som tjener samme formål.
(1) Den Høje Myndighed skal fremme den tekniske og økonomiske forskning, som har betydning for produktionen og udvikling af forbruget af kul og stål samt arbejdssikkerheden i disse industrier. Den etablerer med henblik herpå et formålstjenligt samarbejde mellem de eksisterende forskningssteder.
(2) Efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg kan Den Høje Myndighed tilskynde til og lette sådan forskning, idet den
a) enten udvirker, at de pågældende virksomheder foretager en fælles finansiering;
b) eller dertil benytter de vederlagsfrit modtagne midler;
c) eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet bevilger midler hidrørende fra de i artikel 50 omhandlede afgifter, uden at det i nævnte artikels stk. 2 nævnte maksimumsbeløb dog må overskrides.
(3) Den Høje Myndighed afgiver udtalelser af enhver art, der tjener til at udbrede tekniske forbedringer, navnlig for så vidt angår udveksling af patenter og udstedelse af licenser på udnyttelse.
(1) Hvis indførelsen af nye tekniske metoder eller hjælpemidler inden for rammerne af Den Høje Myndigheds generelle målsætning har til følge, at behovet for arbejdskraft i kul- og stålindustrien formindskes i usædvanligt omfang, der i et eller flere områder medfører særlige vanskeligheder for genbeskæftigelsen af den ledigblevne arbejdskraft, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer:
a) indhenter Den Høje Myndighed udtalelse fra Det rådgivende Udvalg;
b) kan den i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetece, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde og egnede til at sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigeblevne arbejdskraft;
c) yder den hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:
(2) Hvis dybtgående ændringer i afsætningsvilkårene inden for kul- og stålindustrien, som ikke umiddelbart står i forbindelse med oprettelsen af def fælles marked, tvinger enkelte virksomheder til definitivt at indstille, indskrænke eller ændre driften, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer, kan Den Høje Myndighed:
a) i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetence, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde, eller af omlægning af virksomheder, der er egnede til af sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigblevne arbejdskraft;
b) yde hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:
1) Den tidligere artikel 56 omfattede kun det første stykke af den nuværende artikel 56.
(1) Er Den Høje Myndighed i tilfælde af nedgang i efterspørgslen af den opfattelse, at Fællesskabet står over for en åbenbar kriseperiode, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke gør det muligt at imødegå denne situation, skal den efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg og med Rådets samtykke indføre et kvotesystem for produktionen, om fornødent med samtidig anvendelse af de i artikel 74 angivne foranstaltninger.
(2) På grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og deres organisationer, fastsætter Den Høje Myndighed kvoterne på et rimeligt grundlag under hensyntagen til de i artikel 2, 3 og 4 nævnte principper. Den kan navnlig regulere virksomhedernes kapacitetsudnyttelse ved passende afgifter på de mængder, som overskrider et referenceniveau fastsat ved generel beslutning.
(3) Kvotasystemet bringes til ophør efter forslag til Rådet fra Den Høje Myndighed, efter at denne har indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg, eller fra en af Medlemsstaternes regeringer, medmindre Rådet træffer anden beslutning, med enstemmighed, når forslaget fremsættes af Den Høje Myndighed, og med simpelt flertal, når det fremsættes af en regering. Kvotasystemets ophør skal bekendtgøres af Den Høje Myndighed.
(4) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder op til et beløb svarende til værdien af den uretmæssige produktion.
(1) Fastslår Den Høje Myndighed efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg, at Fællesskabet står overfor en alvorlig mangelsituation, for så vidt angår enkelte eller alle de under dens kompetence hørende produkter, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at imødegå denne situation, skal den forelægge spørgsmålet for Rådet, og såfremt dette ikke enstemmigt beslutter andet, foreslå det de nødvendige foranstaltninger.
(2) Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Den Høje Myndighed, og i samråd med denne, beslutning, dels om anvendelsesprioriteringen, dels om fordelingen af Fællesskabets ressourcer af kul og stål mellem de under dets kompetence hørende industrier, eksport og øvrige forbrug.
(3) I mangel af Rådets enstemmige beslutning angående de i stk. (2) omhandlede foranstaltninger, foretager Den Høje Myndighed selv fordelingen af Fællesskabets produktion mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med forbrug og udførsel og uafhængigt af produktionsstederne.
(4) I alle tilfælde påhviler det Den Høje Myndighed, på grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og disses organisationer, på retfærdig måde mellem virksomhederne at fordele de mængder, som er tildelt de under dens kompetence hørende industrier.
(5) I den situation, som er beskrevet i denne artikels stk. (I), kan indførelse i samtlige Medlemsstater af restriktioner med hensyn til udførsel til tredieland besluttes af Den Høje Myndighed i henhold til bestemmelserne i artikel 57 efter samråd med Det rådgivende Udvalg og efter samstemmende udtalelse fra Rådet, eller, hvis Den Høje Myndighed ikke tager skridt hertil, af Rådet, der træffer enstemmig beslutning efter forslag fra en regering.
(6) Den Høje Myndighed kan ophæve den i medfør af denne artikel indførte ordning efter samråd med Det rådgivende Udvalg og Rådet. Den kan ikke tilsidesætte en negativ udtalelse fra Rådet, når denne udtalelse er vedtaget enstemmigt.
(7) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, der overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder, hvis beløb ikke kan overstige det dobbelte af værdien af de produktioner eller de leverancer, som er foreskrevet men ikke udført, eller som er anvendt til andet end deres rette formål.
(1) Hvad angår priser er alle fremgangsmåder, som strider mod artikel 2, 3 og 4 forbudt, navnlig:
(2) Med henblik på ovennævnte mål
a) skal prislister og salgsbetingelser, som virksomhederne anvender på det fælles marked, offentliggøres i det omfang og i den form, som Den Høje Myndighed foreskriver efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg; finder Den Høje Myndighed, at en virksomheds valg af udgangssted for opstilling af dens prislister er unormalt, og særlig når dette valg åbner mulighed for omgåelse af bestemmelserne i litra b), retter den passende henstillinger til denne virksomhed;
b) må de anvendte former for prisnotering ikke have den virkning, at der i de priser, en virksomhed praktiserer på det fælles marked, når disse sammenholdes med den tilsvarende værdi ud fra det sted, som er valgt for opstillingen af dens prisliste, indføres:
a) højestepriser inden for det fælles marked, hvis den finder, at en sådan beslutning er nødvendig for at nå de i artikel 3, navnlig litra c) nævnte mål;
b) mindstepriser inden for det fælles marked, hvis den finder, at en åbenbar krise består eller er overhængende, og at en sådan beslutning er nødvendig for at nå de i artikel 3 nævnte mål;
c) mindste- og højestepriser for udførsel, efter af den har rådført sig med de pågældende virksomheders organisationer eller med virksomhederne selv, og under former, som er tilpasset efter forholdene på de udenlandske markeder, hvis en sådan indgriben kan ske under effektiv kontrol og findes nødvendig såvel på grund af de farer, markedssituationen har skabt for virksomhederne, som for i de internationale økonomiske forbindelser at fremme det i artikel 3, litra f) angivne mål, og, i tilfælde af fastsættelse af mindstepriser, under forbehold af anvendelse af bestemmelserne i artikel 60, stk. 2, sidste afsnit.
(1) Hvis Den Høje Myndighed konstaterer, at købere systematisk udøver forskelsbehandling, især i medfør af klausuler, som gælder for handelskontrakter, der indgås af organer under det offentlige, retter den de fornødne henstillinger til de pågældende regeringer.
(2) Den Høje Myndighed kan i den udstrækning, den finder det nødvendigt, bestemme:
a) at virksomhederne skal udforme deres salgsbetingelser på en sådan måde, at deres købere og kommissionærer forpligter sig til at overholde de regler, som er fastsat af Den Høje Myndighed i medfør af bestemmelserne i dette kapitel;
b) at virksomhederne skal gøres ansvarlige for misligholdelse af de således indgåede forpligtelser, som begås af deres direkte agenter eller af kommissionærer, der handler for disse virksomheders regning.
(3) Den Høje Myndighed er endvidere bemyndiget til at rette alle formålstjenlige henstillinger til de pågældende Medlemsstater for at sikre, at enhver virksomhed eller ethvert organ, som beskæftiger sig med distribution af kul og stål, overholder de i medfør af artikel 60, stk. (1) fastsatte regler.
(1) Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for virksomheders organisationer og alle former for samordnet praksis, som har til formål direkte eller indirekte at hindre, begrænse eller fordreje den normale konkurrence på det fælles marked, er forbudt, navnlig sådanne, som består i:
a) fastsættelse eller bestemmelse af priser;
b) begrænsning af eller kontrol med produktion, teknisk udvikling eller investeringer;
c) opdeling af markeder, produkter, aftagere eller forsyningskilder.
(2) For så vidt angår bestemte produkter, tillader Den Høje Myndighed dog aftaler om specialisering eller om fælles indkøb eller salg, hvis den finder,
a) at denne specialisering eller disse fælles indkøb eller salg vil bidrage til en mærkbar forbedring af produktionen eller fordelingen af de nævnte produkter.
b) at den pågældende aftale er væsentlig for at opnå disse virkninger uden at være af mere restriktiv karakter end dens formål kræver, og
c) at aftalen ikke kan sætte de pågældende virksomheder i stand til at bestemme priserne på det fælles marked for en væsentlig del af de pågældende produkter, til at kontrollere eller indskrænke produktionen eller afsætningsmulighederne heraf, eller til at holde disse produkter uden for en egentlig konkurrence fra andre virksomheder på det fælles marked.
(3) I medfør af bestemmelserne i artikel 47 kan Den Høje Myndighed indhente alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne artikel enten ved en særlig anmodning, der rettes til de pågældende, eller ved en forordning, der angiver arten af de aftaler, vedtagelser eller fremgangsmåder, der skal anmeldes for den.
(4) Aftaler eller vedtagelser, der er forbudt i medfør af denne artikels stk. (1) er uden videre ugyldige og kan ikke påberåbes ved nogen domstol i Medlemsstaterne.
(5) Virksomheder, som har indgået en aftale, der uden videre er ugyldig, eller som ved at benytte voldgift, konventionalbøder, boykot eller ethvert andet middel har anvendt eller forsøgt at anvende en sådan ugyldig aftale eller vedtagelse eller en aftale, hvortil godkendelse er blevet nægtet eller tilbagekaldt, eller som har opnået en tilladelse ved bevidst at fremsætte falske eller fordrejede oplysninger, eller som anvender fremgangsmåder, der strider mod bestemmelserne i stk. (1), kan af Den Høje Myndighed ikendes bøder eller tvangsbøder, der højst må være lig med det dobbelte af omsætningen for de produkter, som vedrøres af den aftale, vedtagelse eller fremgangsmåde, der strider mod bestemmelserne i dette stykke, dog således at det ovenfor fastsatte maksimum, når formålet har været at begrænse produktionen, den tekniske udvikling eller investeringerne, i tilfælde af bøder kan sættes op til 10 procent af de pågældende virksomheders årsomsætning og i tilfælde af tvangsbøder op til 20 procent af den daglige omsætning.
(1) Med forbehold af bestemmelserne i stk. (3), er enhver transaktion, som inden for de i artikel 79, stk. (1) nævnte områder direkte eller indirekte og foranlediget af en person eller virksomhed eller af en gruppe af personer eller virksomheder fører til en virksomhedskoncentration, hvoraf mindst een falder ind under artikel 80, betinget af Den Høje Myndigheds forhåndstilladelse uanset om transaktionen angår et og samme produkt eller forskellige produkter, eller gennemføres ved fusion, erhvervelse af aktier eller anparter, aktiver, lån, kontrakt eller anden form for kontrol. Med henblik på anvendelsen af de foranstående bestemmelser, fastsætter Den Høje Myndighed efter høring af Rådet i en forordning hvilke forhold, der udgør kontrol med en virksomhed.
(2) Den Høje Myndighed giver den i foregående stykke omtalte tilladelse, hvis den finder, at den påtænkte transaktion, for så vidt angår det eller dem af de pågældende produkter, der hører under dens kompetence, ikke sætter vedkommende personer eller virksomheder i stand til:
(3) Den Høje Myndighed undtager fra kravet om forhåndstilladelse de former for transaktioner, som den, under hensyn til betydningen af de aktiver eller virksomheder, de angår, i forbindelse med arten af den koncentration, de bringer i stand, finder må være i overensstemmelse med de i stk. (2) krævede betingelser. Den forordning, der udstedes med virkning efter Rådets samstemmende udtalelse, fastsætter ligeledes de betingelser, som denne undtagelse er afhængig af.
(4) Under forbehold af anvendelsen af artikel 47 over for de virksomheder, der hører under Den Høje Myndigheds kompetence, kan den enten ved en forordning, der udstedes efter høring af Rådet, og som nærmere angiver arten af de transaktioner, der skal anmeldes til Den Høje Myndighed, eller ved en særlig forespørgsel rettet til vedkommende i henhold til denne forordning, afkræve fysiske eller juridiske personer, der har erhvervet eller sammensluttet eller som skal erhverve eller sammenslutte de pågældende rettigheder eller aktiver, alle de oplysninger, som er nødvendige ved anvendelsen af denne artikel på transaktioner, der kunne have den i stk. (1) nævnte virkning.
(5) Skulle der blive etableret en koncentration, som efter Den Høje Myndigheds mening er gennemført i strid med bestemmelserne i stk. (1), men ikke desto mindre opfylder de i stk. (2) fastsatte vilkår, betinger den godkendelsen af denne koncentration af, at de personer, som har erhvervet eller sammensluttet de pågældende rettigheder eller aktiver, indbetaler den i stk. (6), andet afsnit, omhandlede bøde, dog således at beløbet ikke må være mindre end halvdelen af det maksimalbeløb, der er fastsat i det omtalte afsnit, i tilfælde, hvor det tydeligt fremgår, at der skulle ansøges om tilladelse. I mangel af denne indbetaling anvender Den Høje Myndighed de herefter nævnte forholdsregler på koncentrationer, som findes retsstridige.
(6) Den Høje Myndighed kan ikende bøder op til et beløb af:
(7) Hvis Den Høje Myndighed finder, at offentlige eller private virksomheder, som på markedet for et af de produkter, der hører under dens kompetence, indtager eller erhverver en retligt eller faktisk dominerende stilling, hvorved de på en væsentlig del af det fælles marked unddrages en egentlig konkurrence, benytter denne stilling til formål i strid med denne Traktat, retter den alle egnede henstillinger til disse virksomheder for at forhindre, at de udnytter deres stilling til disse formål. Efterkommes henstillingerne ikke på tilfredsstillende måde inden for en passende frist, fastsætter Den Høje Myndighed ved beslutninger, som udstedes i samråd med den pågældende regering, og i henhold til de i artiklerne 58, 59 og 64 omhandlede sanktioner, de priser og salgsbetingelser, den pågældende virksomhed skal anvende, eller opstiller fabrikations- eller leveringsprogrammer, som den skal udføre.
(1) Enhver handling fra en Medlemsstats side, som kan have en mærkbar indvirkning på konkurrencevilkårene i kul- og stålindustrien, skal af vedkommende regering meddeles Den Høje Myndighed.
(2) Hvis denne handling er af en sådan art, at den ved væsentligt at øge forskellene i produktionsomkostningerne på anden måde end gennem ændringer i produktiviteten, fremkalder en alvorlig uligevægt, kan Den Høje Myndighed efter høring af Det rådgivende Udvalg og Rådet træffe følgende forholdsregler:
(3) Formindsker denne Stats handling forskellene i produktionsomkostninger ved at give kul- eller stålvirksomheder under dens jurisdiktion særlige fordele eller ved at pålægge dem særlige byrder i sammenligning med de andre industrier i samme land, er Den Høje Myndighed bemyndiget til at rette de nødvendige henstillinger til denne Stat efter høring af Det rådgivende Udvalg og Rådet.
(1) De i de enkelte Medlemsstater benyttede fremgangsmåder ved fastsættelsen af løn og sociale ydelser berøres for kul- og stålindustriens vedkommende ikke af gennemførelsen af denne Traktat, dog under forbehold af nedenstående bestemmelser.
(2) Finder Den Høje Myndighed, at en eller flere virksomheder anvender usædvanligt lave priser, som skyldes løn, der af disse virksomheder er fastsat på et usædvanligt lavt niveau i forhold til lønniveauet i samme område, retter den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg de fornødne henstillinger til virksomhederne. Hvis de usædvanligt lave lønninger er en følge af regeringsvedtagelser, indleder Den Høje Myndighed drøftelser med vedkommende regering, til hvilken den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg kan rette henstilling, hvis der ikke opnås enighed.
(3) Finder Den Høje Myndighed, at en lønnedsættelse samtidig medfører nedgang i arbejdstagernes levestandard og bruges som et vedvarende økonomisk tilpasningsmiddel for virksomhederne, eller som konkurrencemiddel mellem dem, retter den efter udtalelse fra Det rådgivende Udvalg henstilling til den pågældende virksomhed eller regering, med henblik på for virksomhedernes regning at sikre arbejdstagerne fordele til opvejelse af denne nedgang.
a) de forholdsregler, som en Medlemsstat har truffet under eet med henblik på at genoprette sin økonomiske ligevægt over for udlandet, dog i dette tilfælde under forbehold af eventuel anvendelse af bestemmelserne i artikel 67;
b) lønnedgange, som følger af anvendelsen af en ved lov eller overenskomst fastsat glidende skala;
c) lønnedgange, som fremkaldes af et fald i leveomkostningerne;
d) lønnedgange, som tager sigte på at korrigere usædvanlige forhøjelser, der tidligere er foretaget under ekstraordinære omstændigheder, som ikke længere gør sig gældende.
(4) Bortset fra de i litra a) og b) i foranstående stykke nævnte tilfælde skal enhver lønnedgang, som rammer alle arbejdstagere i en virksomhed eller en væsentlig del af dem meddeles Den Høje Myndighed.
(5) Den Høje Myndighed kan kun rette de i de foregående stykker nævnte henstillinger efter at have rådført sig med Rådet, medmindre de rettes til virksomheder, som ikke har en betydning, der nærmere bestemmes af Den Høje Myndighed i overensstemmelse med Rådet.
(6) Efterkommer virksomhederne ikke de henstillinger, som rettes til dem i medfør af denne artikel, kan Den Høje Myndighed pålægge dem bøder og tvangsbøder op til et beløb af det dobbelte af den uretmæssigt opnåede besparelse i omkostningerne vedrørende arbejdskraften.
(1) Medlemsstaterne forpligter sig til at fjerne enhver i nationaliteten begrundet restriktion vedrørende beskæftigelse i kul- og stålindustrien af arbejdere, som er statsborgere i en Medlemsstat, og som har en anerkendt faguddannelse inden for kul- og stålfagene, med forbehold af de begrænsninger, der følger af de fundamentale krav om sundhed og offentlig orden.
(2) Hvad angår anvendelsen af denne bestemmelse, vil Medlemsstaterne opstille fælles definitioner af special- og faguddannelser, ved fælles overenskomst fastlægge de i foregående stykke nævnte begrænsninger, og efterforske de tekniske muligheder for inden for hele Fællesskabet at bringe udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i forbindelse med hinanden.
(3) For så vidt angår grupper af arbejdstagere, som ikke nævnes i det foranstående stykke og i det tilfælde, at udviklingen af produktion i kul- og stålindustrien skulle blive hæmmet af mangel på egnet arbejdskraft, skal medlemsstaterne desuden ændre deres indvandringsbestemmelser i det omfang, det er nødvendigt for at bringe denne tilstand til ophør; i særdeleshed skal de lette genbeskæftigelsen af arbejdstagere fra kul- og stålindustrien i andre Medlemsstater.
(4) De skal forbyde enhver forskelsbehandling med hensyn til aflønning og arbejdsvilkår mellem indenlandske og indvandrede arbejddtagere, uden at særlige forholdsregler for arbejdstagere i grænseområderne berøres heraf; i særdeleshed skal de indbyrdes tilstræbe sådanne ordninger, som endnu er nødvendige, for at bestemmelserne om socialforsorg ikke hindrer arbejdskraftens bevægelighed.
(5) Den Høje Myndighed skal vejlede og lette Medlemsstaterne i deres virke ved anvendelsen af de i denne artikel fastsatte forholdsregler.
(6) Medlemsstaternes internationale forpligtelser berøres ikke af denne artikel.
1. hvis det konstateres, at der af lande, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, eller af virksomheder, der ligger i sådanne lande, anvendes dumping eller andre fremgangsmåder, der er i strid med Havanna Chartret;
2. hvis en forskel mellem tilbud fra virksomheder, der ikke er undergivet Fællesskabets myndighed, og tilbud fra virksomheder, som er undergivet Fællesskabets myndighed, udelukkende må tilskrives den omstændighed, at tilbuddene fra de førstnævnte er baseret på konkurrencevilkår, der strider mod bestemmelserne i denne Traktat;
3. hvis et af de i artikel 81 i denne Traktat nævnte produkter indføres på een eller flere Medlemsstaters områder i forholdsvis øgede mængder og på sådanne betingelser, at disse indførsler alvoriigt skader eller truer med at skade produktionen inden for det fælles marked af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter.
Henstillinger med henblik på indførelse af kvantitative restriktioner begrundet i nr. 2 ovenfor kan dog kun udfærdiges med Rådets samstemmende udtalelse, og begrundet i nr. 3 kun på de i artikel 58 fastsatte betingelser.
Artikel 75
Medlemsstaterne forpligter sig til at holde Den Høje Myndighed underrettet om udkast til handelsaftaler eller ordninger med lignende virkning, for så vidt som de vedrører kul og stål eller indførsel af andre råstoffer og specialudstyr, som er nødvendige for kul- og stålproduktionen i Medlemsstaterne.
Hvis et udkast til en aftale eller en ordning indeholder bestemmelser, som hindrer anvendelsen af denne Traktat, retter Den Høje Myndighed de nødvendige henstillinger til vedkommende Stat inden ti dage fra modtagelsen af den meddelelse, der gives den; i ethvert andet tilfælde kan den afgive udtalelser.
Fjerde afsnit
Almindelige bestemmelser
Artikel 761)
På de i en tillægsprotokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsstaternes områder de immuniteter og privilegier, der er nødvendige for opfyldelsen af dets opgave.
Artikel 77
Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.
Artikel 782)
1. Fællesskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni.
2. Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der vedrører Det rådgivende Udvalgs virksomhed, samt Domstolens, Forsamlingens sekretariats og Rådets sekretariats udgifter.
Noter
1) Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten er art. 76 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 28 stk. 1.
2) Ifølge art. 21 i Fusionstraktaten ophævedes art. 78 der erstattes med art. 78 til art. 78 f.
Ifølge art. 1 i Budgettraktaten er den nye art. 78 erstattet af en ny art. 78; ifølge art. 2 i Budgettraktaen er EKSF-Traktaten suppleret med en ny art. 78 A og ifølge Budgettraktatens art. 3 er sidste stykke i art. 78 d erstattet af en ny bestemmelse. De nu gældende bestemmelser i art. 78 til art. 78 f har følgende ordlyd:
Artikel 78
(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der angår Det rådgivende Udvalgs virksomhed samt Domstolens, Forsamlingens og Rådets udgifter.
(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter til administration. Den Høje Myndighed sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til administrationsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
(3) Den Høje Myndighed forelægger Rådet det foreløbige forslag til administrationsbudget senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Den Høje Myndighed og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager forslaget til administrationsbudget med kvalificeret flertal og oversender det til forsamlingen.
(4) Forslaget til administrationsbudget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre forslaget til administrationsbudget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.
Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af Forslaget til administrationsbudget har godkendt dette, er administrationsbudgettet endeligt vedtaget. Hvis forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret forslaget til administrationsbudget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.
Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.
(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte forslag til administrationsbudget med Den Høje Myndighed og i givet fald med de andre interesserede institutioner, kan det med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens ændringsforslag. Forslaget til administrationsbudget ændres i overenstemmelse med de ændringsforslag, Rådet har godkendt.
Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte forslag til administrationsbudget modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.
Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.
Fodnote2) fortsat:
(6) Når Forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte forslag til administrationsbudget med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved administrationsbudgettet. Har Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.
(7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Forsamlingens formand, at administrationsbudgettet er endeligt vedtaget.
(8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en maksimalsats for forhøjelser i forhold til udgifter af samme art i det løbende regnskabsår.
Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik fastslår Den Høje Myndighed denne maksimalsats således, som den fremgår af:
- udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,
- den gennemsnitlige ændring i Medlemsstaternes budgetter og
- udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.
Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.
Er den forhøjelsessats, der følger af det forslag til administrationsbudget, som Rådet har udarbejdet, med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.
Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Den Høje Myndighed finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.
(9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.
(10) Endelig vedtagelse af administrationsbudgettet medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i henhold til bestemmelserne i artikel 49.
Artikel 78 A
Som undtagelser fra artikel 78 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:
(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.
Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der angår Det rådgivende Udvalgs virksomhed, samt Domstolens, Forsamlingens og Rådets udgifter.
(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter til administration. Den Høje Myndighed sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til administrationsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.
Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.
(3) Den Høje Myndighed forelægger Rådet det foreløbige forslag til administrationsbudget senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Den Høje Myndighed og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
Rådet vedtager forslaget til administrationsbudget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
(4) Forslaget til administrationsbudget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i forslaget til administrationsbudget.
Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af forslaget til administrationsbudget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.
Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.
(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte forslag til administrationsbudget med Den Høje Myndighed, og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag administrationsbudgettet i overenstemmelse med følgende bestemmelser.
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.
Fodnote 2) fortsat:
Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.
Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i forslaget til administrationsbudget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.
(6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Rådets formand, at administrationsbudgettet er endeligt vedtaget.
(7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagtagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.
(8) Endelig vedtagelse af administrationensbudgettet medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i henhold til bestemmelserne i artikel 49.
Artikel 78 a
Administrationsbudgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.
De i administrationsbudgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 78 f udfærdigede regnskabsregulativ.
På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 78 f, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.
Bevillingen opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overenstemmelse med det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.
Forsamlingens, Rådets, Den Høje Myndigheds og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i administrationsbudgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.'
Artikel 78 b
(1) Såfremt administrationsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Den Høje Myndighed højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det forslag til administrationsbudget, som er under udarbejdelse.
Den Høje Myndighed er bemyndiget og forpligtet til at opkræve afgifterne op til et beløb svarende til bevillingerne i det foregående regnskabsår uden dog at kunne overskride det beløb, der ville være fremkommet ved vedtagelsen af forslaget til administrationsbudget.
(2) Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. (1) iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel. Bemyndigelsen og forpligtelsen til at opkræve afgifter kan tilpasses i overenstemmelse hermed.
Artikel 78 c
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overenstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte rengskabsregulativ gennemfører Den Høje Myndighed administrationsbudgettet på eget ansvar.
Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter. Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ, kan Den Høje Myndighed inden for administrationsbudgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.
Artikel 78 d
Regnskaberne vedrørende samtlige de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt vedrørende indtægter på administrationskonti og vedrørende de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer, revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.
Den Høje Myndighed forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af administrationsbudgettets poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver inden for det område, administrationsbudgettet omfatter.
Rådet og forsamlingen meddeler Den Høje Myndighed godkendelse vedrørende forvaltningen af administrationsbudgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af Forsamlingen. Den Høje Myndighed opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen har truffet afgørelse.
Fodnote fortsætter senere
3. Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine udgifter til administration, opdelt i artikler og kapitler.
Imidlertid skal antallet af ansatte, skalaerne for deres løn, vederlag og pensioner, når disse ikke er fastlagt ifølge en anden bestemmelse i Traktaten eller en gennemførelsesforordning, samt de ekstraordinære udgifter på forhånd bestemmes af et udvalg, bestående af præsidenten for Domstolen, formanden for Den Høje Myndighed, formanden for forsamlingen og Rådets formand. Præsidenten for Domstolen er formand for dette Udvalg.
Overslagene sammenfattes i et generelt overslag, som indeholder en særskilt afdeling for udgifterne i hver af disse institutioner, og som fastsættes af det i foregående stykke omtalte formandsudvalg.
Fastsættelsen af det generelle overslag medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 49. Den Høje Myndighed stiller de midler, der er budgetteret til hver institutions virksomhed til rådighed for vedkommende formand eller præsident, som kan indgå eller lade indgå forpligtelser eller afholde eller lade afholde udgifter. Formandsudvalget kan tillade overførsler inden for kapitlerne og fra kapitel til kapitel.
(4) Det generelle overslag er indbefattet i den årsberetning, som Den Høje Myndighed forelægger Forsamlingen i kraft af artikel 17.
(5) Hvis det er nødvendigt for Den Høje Myndighed eller for Domstolens virksomhed, kan formanden eller præsidenten forelægge Formandsudvalget et tillægsoverslag, som er undergivet de samme regler som det generelle overslag.
(6) Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, hvis mandat kan fornyes, og som udøver sit hverv i fuld uafhængighed. Hvervet som revisor er uforeneligt med ethvert andet hverv i en af Fællesskabets institutioner eller afdelinger.
Det påhviler revisoren hvert år at aflægge beretning vedrørende den formelle rigtighed af de forskellige institutioners regnskabsførelse og forvaltning af midlerne. Han udfærdiger denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, regnskabet angår, og oversender den til formandsudvalget.
Den Høje Myndighed oversender denne rapport til Forsamlingen samtidig med den i artikel 17 nævnte rapport.
Artikel 79 1)
Denne Traktat finder anvendelse på de Høje Kontraherende Parters europæiske områder.
Fodnote2) fortsat:
Artikel 78 e
Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, der hvert år skal aflægge en beretning om den formelle rigtighed med hensyn til bogføringen og Den Høje Myndigheds økonomiske forvaltning; undtaget herfra er den bogføring, der vedrører de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt indtægter på administrationskonti og de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer. Han skal affatte denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, som opgørelsen gælder, og oversende den til Den Høje Myndighed og Rådet. Den Høje Myndighed forelægger den for Forsamlingen.
Revisoren udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Revisorhvervet er uforeneligt med et hvilket som helst hverv i en af Fællesskabernes institutioner eller tjenester, bortset fra det i artikel 78 d nævnte hverv som medlem af kontrolkommissionen. Hans mandat kan fornyes.
»Artikel 78 f
På forslag af Den Høje Myndighed skal Rådet med enstemmighed:
a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af administrationsbudgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen;
b) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.«
1) Ifølge art. 25 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 79 stk. 1 blive suppleret af følgende bestemmelse:
»Uanset foregående stykke gælder følgende:
a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975 skal deponeres hos Den franske Republiks regering, som fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele, at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter overgivelsen af denne erklæring;
b) Denne traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står under overherredømme af Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland.
Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en signatarstat; for så vidt angår Saar er en brevveksling mellem regeringen for forbundsrepublikken Tyskland og regeringen for Den Franske Republik knyttet til denne Traktat som bilag.
Hver af de Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at udstrække til de andre Medlemsstater de præferencer, som vedkommende part selv nyder med hensyn til kul og stål på de ikke-europæiske territorier, der hører under dens jurisdiktion.
Artikel 80
Ved virksomhed forstås i denne Traktat virksomheder, der på de i artikel 79, stk. 1, nævnte områder udøver en produktionsvirksomhed inden for kul- og stålsektoren og desuden, for så vidt angår artiklerne 65 og 66 samt de til disses anvendelse nødvendige oplysninger og de i medfør af disse anlagte retssager, endvidere virksomheder eller organisationer, som sædvanligt udøver anden distributionsvirksomhed end salg til husstande eller håndværkere.
Artikel 81
Udtrykkene »kul« og »stål« defineres i Bilag I til denne Traktat.
De i dette Bilag indeholdte fortegnelser kan suppleres ved enstemmig vedtagelse i Rådet.
Artikel 82
Den omsætning, der tjener som grundlag ved beregningen af bøder og tvangsbøder, der med hjemmel i denne Traktat pålægges virksomheder, er omsætningen af de produkter, som er undergivet Den Høje Myndigheds kompetence.
Artikel 83
Den ejendomsretlige ordning vedrørende de virksomheder, for hvilke denne Traktats bestemmelser gælder, berøres ikke af oprettelsen af Fællesskabet.
Artikel 84
I denne Traktats bestemmelser skal udtrykket »denne Traktat« forstås som sigtende til bestemmelserne i Traktaten og dens Bilag, i tillægsprotokollerne og i Konventionen om overgangsbestemmelserne.
Artikel 85
De af de Høje Kontraherende Parter aftalte begyndelses- og overgangsforanstaltninger, som skal muliggøre anvendelsen af denne Traktats bestemmelser, fastsættes i en Konvention, der knyttes til denne Traktat som bilag.
Artikel 86
Medlemsstaterne forpligter sig til at træffe alle egnede almindelige og særlige forholdsregler for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af beslutninger og henstillinger fra Fællesskabets institutioner, og for at lette Fællesskabet varetagelsen af dets opgaver.
Medlemsstaterne forpligter sig til at afholde sig fra enhver forholdsregel, der er uforenelig med, at det i artiklerne 1 og 4 omtalte fælles marked består.
I det omfang de har kompetence dertil, træffer de alle egnede forholdsregler for at sikre de internationale afregninger i forbindelse med omsætningen af kul og stål inden for det fælles marked og yder hinanden gensidig bistand for at lette disse afregninger.
Ansatte under Den Høje Myndighed, der af denne har fået betroet kontrolopgaver, nyder på Medlemsstaternes område og i hele det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af deres opgave, samme rettigheder og beføjelser, som efter lovgivningen i disse Stater tilkommer skattemyndighedernes repræsentanter. Vedkommende Stat skal på behørig måde underrettes om kontrolopgaverne og om tjenestestillingen for de personer, som har fået dem betroet. Denne Stats ansatte kan på dennes eller Den Høje Myndigheds begæring bistå Den Høje Myndigheds ansatte i varetagelsen af deres opgaver.
Fodnote 1) fortsat:
c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelse på disse øer af den i afgørelsen vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fastsatte ordning.'
Artikel 87
De høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at påberåbe sig traktater, konventioner eller erklæringer, der består mellem dem, med det formål at søge tvister vedrørende fortolkninger eller anvendelse af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.
Artikel 88
Er Den Høje Myndighed af den opfattelse, at en Stat ikke har opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, konstaterer den denne misligholdelse ved en begrundet beslutning efter forinden at have givet Staten lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den giver den pågældende Stat en frist til opfyldelse af dens forpligtelser.
Staten kan inden for en frist af to måneder efter meddelelse om beslutningen indbringe sagen for Domstolen, der har fuld prøvelsesret.
Har Staten ikke inden for den af Den Høje Myndighed fastsatte frist sørget for at opfylde sin forpligtelse, eller er sagen - i tilfælde af søgsmål - blevet afvist, kan Den Høje Myndighed efter samstemmende udtalelse fra Rådet, der træffer afgørelse med to trediedels flertal:
a) udsætte betalinger, som den i henhold til denne Traktat skal erlægge på den pågældende Stats vegne;
b) træffe foranstaltninger eller bemyndige andre Medlemsstater til at træffe foranstaltninger, der afviger fra reglerne i artikel 4 med henblik på at råde bod på virkningerne af den konstaterede misligholdelse.
Mod beslutninger, der er truffet ved anvendelse af bestemmelserne i litra a) og b), kan der inden for en frist af to måneder rejses sag, under hvilken Domstolen har fuld prøvelsesret.
Viser de ovenfor omtalte forholdsregler sig at være virkningsløse, underretter Den Høje Myndighed Rådet herom.
Artikel 89
Enhver tvistighed mellem Medlemsstater om anvendelsen af denne Traktat, som ikke kan afgøres ved en anden i denne Traktat omhandlet fremgangsmåde, kan indbringes for Domstolen på begæring af en af de Stater, der er part i tvistigheden.
Domstolen har ligeledes kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstater, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.
Artikel 90
Har en virksomhed misligholdt en forpligtelse, som er pålagt den ifølge denne Traktat, og derved ligeledes har misligholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til lovgivningen i den Stat, hvis jurisdiktion den er undergivet, og er der i medfør af denne lovgivning retligt eller administrativt indledt forfølgning mod denne virksomhed, skal den pågældende Stat give meddelelse herom til Den Høje Myndighed, som kan udsætte at træffe afgørelse.
Udsætter Den Høje Myndighed at træffe afgørelse, skal den holdes underrettet om sagens forløb, og der skal gives den mulighed for at fremlægge alle relevante dokumenter, sagkyndige udtalelser og vidneudsagn. Den skal endvidere gøres bekendt med den endelige afgørelse og skal tage hensyn til denne afgørelse ved fastsættelsen af den sanktion, som den eventuelt finder det nødvendigt at træffe afgørelse om.
Artikel 91
Foretager en virksomhed ikke inden for de foreskrevne frister en indbetaling, som den er forpligtet til over for Den Høje Myndighed være sig i kraft af en bestemmelse i denne Traktat eller af en gennemførelsesbestemmelse eller som følge af en af Den Høje Myndighed ikendt bøde eller tvangsbod, står det Den Høje Myndighed frit for at udsætte betalingen af beløb, som den selv måtte skylde denne virksomhed, dog ikke ud over størrelsen af den nævnte indbetaling.
Artikel 92
De af Den Høje Myndigheds beslutninger, der indebærer en forpligtelse til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.
Tvangsfuldbyrdelse på Medlemsstaternes område sker i overensstemmelse med de i hver af disse Stater gældende retlige fremgangsmåder og efter påførelse af den fuldbyrdelsespåtegning, der sædvanligvis bruges i den Stat, på hvis område beslutningen skal fuldbyrdes, og efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af disse beslutninger. Denne fuldbyrdelsespåtegning påføres af en minister, der af hver af regeringerne udpeges i dette øjemed.
Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en af Domstolen truffet afgørelse.
Artikel 93
Den Høje Myndighed opretholder alle formålstjenlige forbindelser med de Forenede Nationer og med Organisationen for Europæisk økonomisk Samarbejde og underretter dem regelmæssigt om Fællesskabets virksomhed.
Artikel 94
Forbindelsen mellem Fællesskabets institutioner og Europarådet opretholdes på de i en tillægsprotokol fastlagte vilkår.
Artikel 951)
I alle de tilfælde, som ikke omhandles i denne Traktat, og hvor en beslutning eller en henstilling fra Den Høje Myndighed forekommer nødvendig for inden for rammerne af det fælles marked for kul og stål og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, således som de nærmere er angivet i artiklerne 2, 3, og 4, kan sådan beslutning træffes eller sådan henstilling vedtages efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Rådet og efter høring af Det rådgivende Udvalg.
Den samme beslutning eller henstilling, vedtaget på samme måde, fastsætter eventuelt de sanktioner, der skal iværksættes.
Viser erfaringen efter udløbet af den i Konventionen om overgangsbestemmelserne fastsatte overgangsperiode, at der opstår uforudsete vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af denne Traktat, eller at der sker en dybtgående forandring i de økonomiske og tekniske forhold, som direkte påvirker det fælles marked for kul og stål, og nødvendiggør disse vanskeligheder eller denne forandring en tilpasning af reglerne om Den Høje Myndigheds udøvelse af de beføjelser, som er givet den, kan der foretages egnede ændringer heri, uden at disse kan gøre indgreb i bestemmelserne i artiklerne 2, 3 og 4 eller i forholdet mellem de beføjelser, der er tillagt henholdsvis Den Høje Myndighed og Fællesskabets øvrige institutioner.
Efter gensidig overenskomst udarbejdes der om sådanne ændringer af Den Høje Myndighed og af Rådet, som træffer afgørelse med et flertal på fem sjettedele af sine medlemmers stemmer, forslag, der skal forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse har Domstolen fuld kompetence til at prøve samtlige sagens faktiske og retlige omstændigheder. Finder Domstolen som følge af denne undersøgelse, at forslagene stemmer overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens medlemmers stemmer.
Artikel 96
Efter overgangsperiodens udløb kan hver Medlemsstats regering og Den Høje Myndighed foreslå ændringer i denne Traktat. Sådant forslag forelægges Rådet. Udtaler dette sig med totredjedels flertal for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne straks af Rådets formand med henblik på ved fælles overenskomst at fastsætte de ændringer, der skal foretages i Traktatens bestemmelser.
Disse ændringer træder i kraft, efter at de er blevet ratificeret af alle Medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
Artikel 97
Denne Traktat er indgået for en periode af halvtreds år fra tidspunktet for dens ikrafttræden.
Artikel 98
Enhver europæisk stat kan anmode om tiltrædelse af denne Traktat. Den retter sin anmodning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Den Høje Myndighed og som ligeledes med enstemmighed fastsætter vilkårene for tiltrædelsen. Tiltrædelsen får retsvirkning fra den dag, hvor tiltrædelsesdokumentet modtages af den regering, hos hvilken Traktaten er deponeret.
Note
1) Ifølge art. 13 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 95, stk. 4 blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Disse ændringer udarbejdes i enighed som forslag fra Den høje Myndighed og Rådet, der træffer afgørelse med et flertal på ni tiendedele af dets medlemmer, og forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse har Domstolen fuld kompetence til at prøve alle faktiske og retlige forhold. Dersom Domstolen efter denne undersøgelse finder, at forslagene stemmer overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens medlemmer.«
Artikel 99
Denne Traktat skal ratificeres af alle Medlemsstaterne i overenstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser; ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Franske Republiks regering.
Traktaten træder i kraft den dag, da den sidste Signatarstat deponerer ratifikationsdokumentet.
Er ikke alle ratifikationsdokumenter blevet deponeret inden for en frist af seks måneder efter denne Traktats undertegnelse, træffer regeringerne i de Stater, der har foretaget deponeringen, aftale om de foranstaltninger, der skal træffes.
Artikel 100
Denne Traktat, udfærdiget i et eksemplar, deponeres i Den Franske Republiks regerings arkiver; denne fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters regeringer.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE SCHUMAN
SFORZA
Jos. BECH
STIKKER
VAN DEN BRINK
BILAG
Bilag I
Definition af udtrykkene »kul« og »stål«
1. Udtrykkene »kul« og »stål« dækker de på efterfølgende liste opførte produkter.
2. I sin virksomhed vedrørende produkter af specialstål, koks og skrot skal Den Høje Myndighed tage hensyn til de særlige vilkår for fremstilling af og handel med disse produkter.
3. Med hensyn til gaskoks og brunkul, som ikke anvendes til fremstilling af briketter og halvkoks, udøver Den Høje Myndighed kun sin virksomhed i det omfang, hvor mærkbare forstyrrelser forårsaget af disse produkter på markedet for brændselsstoffer måtte gøre det påkrævet.
4. I sin virksomhed skal Den Høje Myndighed tage hensyn til den omstændighed, at produktionen af visse af de på listen opførte produkter er direkte knyttet til produktionen af biprodukter, som ikke er opført der, men hvis salgspris kan betinge hovedproduktets salgspris.
Position i OEEC's nomenklatur, Varebeskrivelse som henvisning 3 000 BRÆNDSELSSTOFFER 3 100 Stenkul. 3 200 Stenkulsbriketter. 3 300 Koks, med undtagelse af elektrodekoks og petroleumskoks. Halvkoks af stenkul. 4 300 Brunkulsbriketter. 5 300 Brunkul. Halvkoks af brunkul. 4 000 JERN OG STÅL 4 1001) Råstoffer til fremstilling af råjern og stål2). Jernmalm (med undtagelse af svovlkis). Skrot. Manganmalm. 4 200 Råjern og ferrolegeringer. Råjern til fabrikation af stål. Støbejern og andre råjernssorter. Spejljern og kulstofholdigt ferromangan3).
1) Varebeskrivelsens tekst som ændret ved art 1 i beslutningen af Rådet. (Se De europæiske Fællesskabers Tidende nr. 129 af 6. december 1962 side 2810).
2) Råstoffer henhørende under position 4 190 i OEEC's nomenklatur (andre, ikke andetsteds nævnte råstoffer til fremstilling af råjern og stål), som ikke er anført i denne liste, er ikke indbefattet. I særdeleshed ildfaste materialer ikke indbefattet.
3) Andre ferrolegeringer er ikke indbefattet. Position i OEEC's nomenklatur, Varebeskrivelse som henvisning 4 300 Råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål, heri indbefattet produkter bestemt til genanvendelse eller til genudvalsning. Flydende stål, støbt eller ikke i ingots, derunder ingots bestemt til smedning1). Halvfabrikata: blooms, billets, brames, slabs, varmtvalsede pladeemner i ruller (for så vidt de ikke er at betragte som færdigprodukter). 4 400 Varmtbehandlede produkter af jern, stål eller specialstål2). Skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker, svære profiler og stænger på 80 mm og derover, spunsvægjern. Stænger og profiler på under 80 mm, samt fladjern på under 150 mm. Valstråd. Rørrundstål og rørfirkantstål. Varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af rør). Varmtvalsede plader på under 3 mm (med eller uden overtræk). Svære og middelsvære plader af 3 mm tykkelse og derover, plader med en bredde af 150 mm og derover (universalplader). 4 500 Færdigvarer af jern, stål og specialstål3). Hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede plader og andre plader forsynet med overtræk. Koldtvalsede plader under 3 mm tykkelse. Transformator- og dynamoblik. Bånd bestemt til fremstilling af hvidblik.
1) Fremstillingen af støbestål, der er bestemt til støbning, henhører kun under Den Høje Myndighed i tilfælde, hvor den må betragtes som en del af den egentlige stålindustris virksomhed.
Den øvrige fremstilling af støbestål til støbning, såsom produktionen i små og mellemstore uafhængige støberier, er kun underkastet statistisk kontrol, uden at der deraf følger diskriminerende forholdsregler mod dem.
2) Heri er ikke indbefattet støbte produkter af stål, smedegods og produkter fremstillet på basis af pulver.
3) Heri er ikke indbefattet stålrør (svejste eller sømløse), koldtvalsede bånd med en bredde af under 500 mm (for så vidt de ikke er bestemt til fremstilling af hvidblik), trukket tråd, kalibrerede stænger og støbte produkter af jern (rør og rørfittings, støbegods).
Bilag II
Skrot
Bestemmelserne i nærværende Traktat er anvendelige på skrot under hensyntagen til følgende praktiske regler, som nødvendiggøres af de særlige vilkår for indsamlingen af og handelen med skrot:
a) Den Høje Myndigheds prisfastsættelser under de i afsnit III, kapitel V, anførte betingelser finder anvendelse på indkøb fra virksomhederne i Fællesskabet; Medlemsstaterne bistår Den Høje Myndighed med at overvåge, at sælgerne overholder de trufne afgørelser;
b) artikel 59 finder ikke anvendelse på:
- gammelt støbejern, som efter sin art er begrænset til anvendelse i støberiindustrier, der ikke hører under Fællesskabets myndighedsområde;
- affaldsskrot, der anvendes direkte af virksomhederne; ved beregningen af fordelingsgrundlaget for tilkøbsskrot skal der dog tages hensyn til den hjælpekilde, som dette affaldsskrot udgør;
c) til brug for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 59 på tilkøbsskrot indhenter Den Høje Myndighed i samarbejde med Medlemsstaternes regeringer de nødvendige oplysninger såvel om de forhåndenværende mængder som om det eksisterende behov, herunder for udførsel til tredjelande.
På grundlag af de således indhentede oplysninger fordeler Den Høje Myndighed den forhåndenværende mængde mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 59, idet den tager hensyn til den mest økonomiske udnyttelse af denne mængde såvel som til samtlige forsynings- og driftsvilkår, der er særegne for de forskellige sektorer af stålindustrien, som hører under dens myndighedsområde.
For at undgå, at de i medfør af denne fordeling fastsatte leveringer fra en Medlemsstat til en anden eller udøvelsen af den indkøbsret, som er tilstået virksomheder i en Medlemsstat på en anden Medlemsstats marked, medfører forskelsbehandling til skade for virksomhederne i den ene eller den anden af de pågældende Medlemsstater, skal følgende forholdsregler træffes:
1. Hver Medlemsstat skal tillade udførsel af leverancer fra sit territorium til andre Medlemsstater i overensstemmelse med den af Den Høje Myndighed foretagne fordeling; på den anden side er hver Medlemsstat berettiget til at foretage den nødvendige kontrol for at sikre, at udførslerne ikke overskrider de således fastsatte mængder. Den Høje Myndighed er beføjet til at overvåge, at de vedtagne bestemmelser ikke har en mere restriktiv karakter end deres formål kræver.
2. Fordelingen mellem Medlemsstaterne skal revideres med så hyppige mellemrum, som er nødvendige for at opretholde et passende forhold, såvel for de stedlige købere som for købere fra andre Medlemsstater, mellem de i hver Medlemsstat fastslåede forhåndenværende mængder og de leveringer til andre Medlemsstater, som den har fået anvist.
3. Den Høje Myndighed skal overvåge, at de anordningsmæssige bestemmelser, som hver af Medlemsstaterne udsteder med hensyn til de under deres myndighed stående sælgere, ikke fører til anvendelse af ulige betingelser på forretninger, som kan sammenlignes, især ikke på grund af købernes statsborgerskab.
Bilag III
Specialstål
Specialstål og kulstofrigt finstål, således som disse varer er betegnet i det udkast til en europæisk toldnomenklatur, der blev endeligt udfærdiget i Bruxelles af tarifudvalget under dets møde den 15. juli 1950, skal behandles i overensstemmelse med deres gruppering i en af nedennævnte tre grupper:
a) Specialstål, almindeligt kaldet konstruktionsstål og kendetegnet ved et kulstofindhold på under 0,6 pct. og et indhold af legeringsbestanddele, der ved mindst to legeringsbestanddele ikke tilsammen overstiger 8 pct. og ved kun en legeringsbestanddel 5 pct.1);
b) kulstofrigt stål med et kulstofindhold mellem 0,6 og 1,6 pct.; specialstållegeringer, for så vidt de ikke er nævnt under litra a) og har et indhold af legeringsbestanddele på under 40 pct. ved mindst to legeringsbestanddele og på under 20 pct. ved kun en legeringsbestanddel1);
c) specialstål, som ikke falder ind under definitionerne under ovenstående litra a) og b).
Produkter under grupperne a) og b) hører under Den Høje Myndigheds kompetence; men med henblik på for deres vedkommende at muliggøre en undersøgelse af egnede metoder for Traktatens anvendelse under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem, vil tidspunktet for ophævelse af indførsels- og udførselstold eller tilsvarende afgifter samt af alle kvantitative restriktioner med hensyn til deres omløb inden for Fællesskabet være at udsætte til et år efter tidspunktet for oprettelsen af det fælles marked for stål.
For produkter under gruppe c) indleder Den Høje Myndighed, så snart den er trådt i funktion, undersøgelser med det formål at fastsætte egnede metoder for Traktatens anvendelse på disse forskellige produkter under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem; efterhånden som disse undersøgelser tilendebringes, og senest tre år efter oprettelsen af det fælles marked, skal de bestemmelser, der foreslås anvendt for hvert af disse produkter, af Den Høje Myndighed forelægges Rådet, som træffer afgørelse herom i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 81. I denne periode vil de produkter, der hører under gruppe c), kun blive underkastet statistisk kontrol fra Den Høje Myndigheds side.
K. A.
P.v.Z
J.M.
Sch.
Sf.
B.
S.
v.d.B.
Note
1) Som legeringsbestanddele regnes ikke: svovl, fosfor, silicium og mangan med et for sædvanlige stålsorter normalt anerkendt indhold.
PROTOKOL1)
VEDRØRENDE FÆLLESSKABETS
PRIVILEGIER
OG IMMUNITETER
Note
1) Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten er denne protokol ophævet. Se nu Protokol vedrørende De europæiske Fællesskabers Privilegier og Immuniteter, der er bilag til Fusionstraktaten.
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til Traktatens artikel 76 skal nyde de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med regler fastlagt i en som bilag vedføjet protokol,
ER BLEVET ENIGE OM følgende:
a) enhver direkte skat; dog vil Fællesskabet ikke kunne kræve fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser:
b) al told såvel som forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således frit indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret, medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering;
c) al told samt forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.
a) af deres egen regering samme lettelser, som tilstås højere tjenestemænd, der begiver sig til udlandet i midlertidigt officielt hverv,
b) af de øvrige Medlemsstaters regeringer samme lettelser, som tilstås repræsentanter fra fremmede regeringer i midlertidigt officielt hverv.
a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres landes lovgivende forsamling;
b) på en anden Medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.
Institutioner
a) med forbehold af bestemmelserne i Traktatens artikel 40, stk. 2 være fritaget for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger, herunder mundtlige og skriftlige ytringer: denne fritagelse gælder også efter tjenesteforholdets ophør;
b) være fritaget for enhver beskatning af de af Fællesskabet udbetalte lønninger og vederlag;
c) sammen med deres ægtefæller og familiemedlemmer, der forsørges af dem, være fritaget for indvandringsrestriktioner og bestemmelser om registrering af udlændinge;
d) have ret til ved deres tiltræden af stillingen i det pågældende land toldfrit at indføre deres bohave og ejendele samt ret til ved udløbet af deres tjenestetid toldfrit at genudføre dem.
Afsnit I
Ed
Artikel 2
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sin embedsvirksomhed, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udføre sit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Privilegier og immuniteter
Artikel 3 2)
Dommerne er fritaget for retsforfølgning. For så vidt angår deres embedshandlinger, herunder mundtlige og skriftiige ytringer, nyder de denne immunitet også efter ophøret af deres embedsvirksomhed.
Domstolen kan i et plenarmøde ophæve immuniteten.
Indledes der efter immunitetens ophævelse strafferetlig forfølgning mod en dommer, kan denne i enhver af Medlemmsstaterne kun stilles for den ret, der er kompetent til at behandle sager mod medlemmerne af landets øverste Domstol.
Uanset deres nationalitet nyder dommerne i øvrigt på hver af Medlemsstaternes område de privilegier, der opregnes i artikel 11, litra b, c og de, i Protokollen vedrørende Fællesskabets privilegier og immuniteter.
Inhabilitetsgrunde
Artikel 4
Dommerne må ikke varetage noget politisk eller administrativt hverv.
De må ikke udøve nogen - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed, medmindre Rådet undtagelsesvis med totredjedels flertal giver tilladelse hertil.
De må ikke under deres embedsvirksomhed og i et tidsrum af tre år efter dennes ophør umiddelbart eller indirekte erhverve eller bevare nogen interesse i forretninger, der vedrører kul og stål.
Vederlag
Artikel 5 3)
På forslag af den Kommission, der omhandles i Traktatens artikel 78, stk. 3, fastsætter Rådet lønninger, godtgørelser og pensioner for præsidenten og dommerne.
Noter
1) Konventionen af 25. marts 1957 om visse fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber bestemmer i artikel 4, b):
»...... bestemmelserne i Protokol vedrørende Domstolens Statut, der er knyttet som bilag til Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, ophæves i det omfang, de er i strid med artiklerne 32-32c i denne Traktat.«
2) Ifølge art. 28 stk. (2) i Fusionstraktaten er art. 3 stk. 4 ophævet. Se nu Protokol vedrørende De europæiske Fællesskabers Privilegier og Immuniteter art 21.
3) Ifølge art. 8 stk. 3, litra a i Fusionstraktaten er art. 5 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 6.
Tjenestens ophør
Artikel 6
Bortset fra de ordinære nybesættelser ophører en dommers embedsvirksomhed ved hans død eller fratræden.
Ved en dommers fratræden indgives afskedsansøgningen til Domstolens præsident, der videresender den til Rådets formand. Ved sidstnævnte meddelelse bliver embedet ledigt.
Bortset fra tilfælde, hvor artikel 7 finder anvendelse, fungerer enhver dommer i embedet, indtil hans efterfølger er tiltrådt.
Artikel 7
En dommer kan ikke afskediges, medmindre han efter de øvrige dommeres enstemmige opfattelse ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger.
Justitssekretæren underretter Rådets, Den Høje Myndigheds og Forsamlingens formænd herom.
Ved denne meddelelse bliver embedet ledigt.
Artikel 8
En dommer, der udnævnes i stedet for et af Domstolens medlemmer, hvis mandat endnu ikke er udløbet, fortsætter i embedet indtil udløbet af sin forgængers embedstid.
Afsnit 11
Artikel 9
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren er forpligtet til at have bopæl ved Domstolens sæde.
Artikel 101)
Domstolen bistås af to generaladvokater og en justitssekretær.
Generaladvokater
Artikel 111)
Generaladvokaten skal med fuldstændig upartiskhed og uafhængighed offentligt fremsætte mundtlige og begrundede forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen, og derved bistå denne ved udførelsen af dens opgave, således som denne er fastsat i artikel 31.
Artikel 121)
Generaladvokaterne udnævnes for et tidsrum af seks år på de samme betingelser som dommerne. En delvis nybesættelse finder sted hvert tredje år. Den generaladvokat, der afgår efter forløbet af de første tre år, udpeges ved lodtrækning. Bestemmelserne i Traktatens artikel 32, stk. 3 og 4, og i denne Statuts artikel 6, finder anvendelse på generaladvokaterne.
Artikel 13
Bestemmelserne i artiklerne 2-5 og 8, ovenfor finder anvendelse på generaladvokaterne.
Generaladvokaterne kan kun afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger. Rådet træffer enstemmigt afgørelse herom efter udtalelse fra Domstolen.
Justitssekretæren
Artikel 142)
Justitssekretæren udnævnes af Domstolen, der træffer bestemmelse om hans stilling under hensyn til bestemmelserne i artikel 15 nedenfor. Han aflægger for Domstolen ed på at ville udøve sin virksomhed med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Bestemmelserne i artiklerne 11 og 13 i Protokollen vedrørende Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på justitssekretæren; dog udøver Domstolens præsident de beføjelser, som ved de nævnte artikler tillægges formanden for Den Høje Myndighed.
Artikel 153)
På forslag af det i Traktatens artikel 78, stk. 3, omhandlede Udvalg fastsætter Rådet lønning, godtgørelse og pension for justitssekretæren.
Noter
1) Se fodnote til præamblen og fodnote til EKSF - Traktatens art 32.
2) Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten er art. 14 stk. 2 ophævet. Se nu art. 21 i Protokol vedrørende De europæiske Fælleskabers Privilegier og Immuniteter.
3) Ifølge art. 8 stk. 3 i Fusionstraktaten er art. 15 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 6.
Domstolens personale
Artikel 161
Til Domstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn. Domstolen træffer bestemmelse om deres stilling. En af dem udpeges af Domstolen som afløser for justitssekretæren for tilfælde, hvor denne får forfald.
Assisterende referenter, der kan dokumentere den nødvendige egnethed, kan på betingelser, som fastsættes i det i nedenstående artikel 44 omtalte procesreglement, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer. Deres stilling bestemmes af Rådet på forslag af Domstolen. De udnævnes af Rådet.
Bestemmelserne i artiklerne 11, 12 og 13 i Protokol om Fællesskabets privilegier og immuniteter finder anvendelse på Domstolens tjenestemænd og andre ansatte, samt på assisterende referenter; de beføjelser, som ved de nævnte artikler er tillagt formanden for Den Høje Myndighed, udøves dog af Domstolens præsident.
Domstolens virksomhed
Artikel 17
Domstolen udøver sin virksomhed vedvarende. Retsferiernes længde fastsættes af Domstolen under hensyn til tjenestens krav.
Domstolens sammensætning
Artikel 18 2) 3)
Retten sættes af samtlige Domstolens medlemmer. Dog kan Domstolen af sin midte oprette to afdelinger, der beklædes af tre dommere, som har til opgave at forestå visse undersøgelser eller at afgøre visse arter af sager på betingelser, der fatsættes i et herom udfærdiget reglement.
Retten kan kun sættes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når fem dommere er til stede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere: får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra den anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i det ovenfor omtalte reglement.
Retten sættes altid af samtlige Domstolens medlemmer ved afgørelsen af de sager, der er indbragt af Medlemsstaterne eller af Rådet.
Særlige bestemmelser
Artikel 19
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af nogen sag, hvori de tidligere har optrådt som befuldmægtiget, rådgiver eller advokat for en af parterne, eller hvorom de har måttet udtale sig som medlem af en ret eller en undersøgelseskommission eller i anden egenskab.
Mener en dommer eller en generaladvokat, at han af særlige grunde ikke kan deltage i afgørelsen eller i undersøgelsen af en bestemt sag, underretter han præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommer eller en generaladvokat af særlige grunde i en bestemt sag ikke bør beklæde retten eller fremkomme med forslag til afgørelser, gør han den pågældende bekendt hermed.
Opstår der vanskeligheder angående anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
Noter
1) Ifølge art. 8 stk. (3) litra b i Fusionstraktaten er artikel 16 ophævet og erstattet af følgende bestemmelse:
»(1) Til Dornstolen knyttes tjenestemænd og andre ansatte, for at den skal kunne udøve sin virksomhed. De er undergivet justitssekretæren under præsidentens tilsyn.
(2) På forslag af Domstolen kan Rådet med enstemmighed tillade udnævnelsen af assisterende referenter og træffe bestemmelse om deres stilling. De assisterende referenter kan på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, kaldes til at deltage i forberedelsen af sager, der er indbragt for Domstolen, og til at samarbejde med den refererende dommer.
Til assisterende referenter vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som kan dokumentere den nødvendige juridiske egnethed; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at ville udføre deres hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger«.
2) Se fodnote til præamblen og fodnote til EKSF-Traktatens art. 32.
3) Ifølge art. 20 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 18, stk. 2 blive erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolens afgørelser kan kun gyldigt træffes af et ulige antal dommere. De af Domstolen i plenarmøder trufne afgørelser er gyldige, når syv dommere er tilstede. Afdelingernes afgørelser er kun gyldige, hvis de træffes af tre dommere; får en dommer i en afdeling forfald, kan en dommer fra en anden afdeling tilkaldes i henhold til regler, der fastsættes i procesreglementet.«
En part kan ikke begære sammensætningen af Domstolen eller af en af dens afdelinger ændret under påberåbelse være sig af en dommers nationalitet eller af, at der ikke til Domstolen eller en af dens afdelinger er knyttet nogen dommer af partens nationalitet.
Afsnit III
Rettergangsfuldmægtige og rådgivere
Artikel 20
Stater såvel som Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af befuldmægtigede, der udpeges for hver enkelt sag; den befuldmægtigede kan bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
Virksomheder og alle andre fysiske eller juridiske personer skal bistås af en advokat, der har beskikkelse i en af Medlemsstaterne.
De befuldmægtigede og advokater, der møder for Domstolen, nyder på vilkår, der fastsættes af Domstolen i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse1), de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen skal i henhold til samme reglementsbestemmelser over for de advokater, der møder for den, have de beføjelser, der normalt tilkommer domstole.
Lærere ved højere læreanstalter, der er statsborgere i Medlemsstater, hvis lovgivning tillader dem at være rettergangsfuldmægtige, nyder for Domstolen samme rettigheder, som i denne artikel indrømmes advokater.
Retsforhandlingernes stadier
Artikel 21
Retsforhandlingerne for Domstolen opdeles i to stadier: et skriftligt og et mundtligt.
Den skriftlige forhandling omfatter overgivelsen til parterne og til de institutioner i Fællesskabet, hvis beslutninger omtvistes, af stævninger, indlæg, svarskrifter og erklæringer tillige med eventuelle replikker og duplikker samt af alle påberåbte bilag og aktstykker eller af bekræftede genparter deraf.
Overgivelsen varetages af justitssekretæren i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling omfatter oplæsningen af den rapport, der forelægges af den refererende dommer, Domstolens påhør af vidnerne, de sagkyndige, de befuldmægtigede og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelser.
Stævning
Artikel 22
Sag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning tfl justitssekretæren. Stævningen skal angive partens navn og bopæl, underskriverens stilling, søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene.
Stævningen ledsages i påkommende tilfælde af den beslutning, der begæres kendt ugyldig, eller i tilfælde af søgsmål mod en stiltiende beslutning af dokumentation vedrørende tidspunktet for begæringens indgivelse. Er disse dokumenter ikke vedlagt stævningen, opfordrer justitssekretæren vedkommende part til at fremskaffe dem inden en passende frist; søgsmålet kan ikke afvises, fordi forholdet først bringes i orden efter klagefristens udløb.
Skriftveksling
Artikel 23
Når der rejses sag mod en beslutning, der er truffet af en af Fællesskabets institutioner, er denne institution pligtig at oversende Domstolen alle akter vedrørende den sag, som forelægges den.
Sagernes oplysning
Artikel 24
Domstolen kan forlange, at parterne, deres repræsentanter eller befuldmægtigede, samt Medlemsstaternes regeringer fremlægger ethvert dokument og meddeler enhver oplysning, som den finder ønskelig. I tilfælde af vægring fastslår Domstolen dette udtrykkeligt.
Note
1) Ifølge art. 8 stk. (3) litra c) i Fusionstraktaten skal ordet »enstemmig« indføjes foran ordet godkendelse.
Artikel 25
Domstolen kan til enhver tid efter eget valg betro enkeltpersoner, grupper, bureauer, kommissioner eller organer den opgave at foretage en sagkyndig undersøgelse; med henblik herpå kan den udarbejde en liste over personer eller organer, der er autoriserede som sagkyndige.
Retsmødernes offentlighed
Artikel 26
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af vægtige grunde træffer anden bestemmelse.
Retsbog
Artikel 27
Om hvert retsmøde føres en retsbog, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Retsmøder
Artikel 28
Retslisten fastlægges af præsidenten.
Vidner kan afhøres på de vilkår, der er foreskrevet i procesreglementet. De kan afhøres under ed.
Under retsforhandlingerne kan Domstolen endvidere afhøre de sagkyndige og de personer, hvem en undersøgelse har været betroet, samt parterne selv; de sidstnævnte kan dog kun forhandle mundtligt gennem deres rettergangsfuldmægtig eller deres advokat.
Når det fastslås, at et vidne eller en sagkyndig har skjult eller fordrejet virkeligheden af de kendsgerninger, hvorom han har afgivet forklaring eller er blevet afhørt af Domstolen, er denne bemyndiget til at forelægge denne overtrædelse for Justitsministeren i den Stat, hvor vidnet eller den sagkyndige er statsborger, for over for ham at søge gennemført de sanktioner, som loven i hans hjemstat fastsætter for sådanne forhold.
Domstolen kan på vilkår, den fastsætter i et reglement, som forelægges Rådet til godkendelse1), over for udeblevne vidner udøve de beføjelser, der sædvanligt tilkommer domstole.
Hemmeligholdelse af rådslagninger og afstemninger
Artikel 29
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Domme
Artikel 30
Dommene skal begrundes. De skal angive navnene på de dommere, der har medvirket ved afgørelsen.
Artikel 31
Dommene underskrives af præsidenten, den refererende dommer og justitssekretæren. De afsiges i et offentligt retsmøde.
Sagsomkostninger
Artikel 32
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne.
Summariske sager
Artikel 33
Under anvendelse af en summarisk fremgangsmøde, der fastlægges i procesreglementet, og som i fornødent omfang kan afvige fra visse af bestemmelserne i denne Statut, kan Domstolens præsident, på begæring træffe afgørelse enten om udsættelse som nævnt i Traktatens artikel 39, stk. 2, eller om anvendelse af foreløbige forholdsregler som nævnt i samme artikels stk. 3, eller om udsættelse af tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3.
I tilfælde af præsidentens forfald træder en anden dommer i hans sted i overensstemmelse med bestemmelserne i det i denne Statuts artikel 18 omhandlede reglement.
Afgørelser, der træffes af præsidenten eller af dennes stedfortræder, er kun foreløbige og foregriber på ingen måde Domstolens afgørelse i hovedsagen.
Intervention
Artikel 34
Fysiske og juridiske personer, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist, kan indtræde i denne retstvist.
Påstande, der fremsættes i en begæring om intervention, kan kun gå ud på tiltrædelse eller afvisning af en af parternes påstande.
Note
1) Ifølge art. 8 stk. (3) litra c) i Fusionstraktaten skal ordet »enstemmig« indføjes foran ordet godkendelse.
Udeblivelsesdom
Artikel 35
Når i en sag, hvor Domstolen har fuld prøvelsesret, den behørigt indstævnte part undlader at indgive svarskrift, afsiges der en udeblivelsesdom imod ham. Inden en måned efter forkyndelsen af dom i sagen kan der fremsættes indsigelse imod den. Medmindre Domstolen træffer anden bestemmelse, har en sådan fremsættelse af indsigelse ikke opsættende virkning på fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen.
Tredjemandsindsigelse
Artikel 36
Fysiske eller juridiske personer samt Fællesskabets institutioner kan i tilfælde og på vilkår, der fastsættes i procesreglementet, rejse trediemandsindsigelse mod dommen i en sag, i hvilken de ikke er blevet tilvarslet.
Fortolkning
Artikel 37
Opstår der vanskeligheder vedrørende betydningen og rækkevidden af en dom, tilkommer det Domstolen at fortolke denne på begæring af en part eller en af Fællesskabets institutioner, der godtgør at have en berettiget interesse heri.
Genoptagelse
Artikel 38
En pådømt sag kan kun begæres genoptaget af Domstolen, hvis der fremkommer en faktisk omstændighed af afgørende betydning, der inden dommens afsigelse var ukendt for Domstolen og for den part, der begærer sagen genoptaget.
Genoptagelsessagen indledes med en kendelse, hvorved Domstolen udtrykkeligt fastslår tilstedeværelsen af en ny faktisk omstændighed, anerkender, at denne har de egenskaber, der kan begrunde en genoptagelse af sagen, og erklærer, at begæringen derfor kan imødekommes.
Begæring om genoptagelse kan ikke fremsættes senere end ti år efter dommens afsigelse.
Frister
Artikel 39
De i Traktatens artikler 36 og 37 omhandlede sager skal rejses inden for den frist af en måned, som er fastsat i artikel 33, sidste stykke.
Særlige frister, der tager hensyn til afstandene, fastsættes i procesreglementet.
Overskridelse af fristerne bevirker intet retstab, når den pågældende part godtgør, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, ellcr force majeure.
Forældelse
Artikel 40
De i de to første stykker i Traktatens artikel 40 omhandlede krav forældes fem år, efter at den omstændighed, der ligger til grund for kravet, er indtrådt. Forældelsen afbrydes enten ved indgivelse af stævning til Domstolen, eller ved at den skadelidte forud gør sit krav gældende over for vedkommende institution i Fællesskabet. I sidstnævnte tilfælde skal sag anlægges inden den frist af een måned, der omhandles i artikel 33, sidste stykke: i påkommende tilfælde finder bestemmelserne i artikel 35, sidste stykke, anvendelse.
Særlige regler for retstvister mellem medlemsstater
Artikel 411)
Når en retstvist mellem Medlemsstater indbringes for Domstolen på grundlag af Traktatens artikel 89, underrettes de øvrige Medlemsstater uopholdeligt af justitssekretæren om tvistens genstand.
Enhver af disse Stater er berettiget til at indtræde i sagen.
De i denne artikel nævnte retstvister skal afgøres af Domstolen i plenarmøde.
Note
1) Se fodnote til denne protokol og fodnote til EKSF-Traktatens art. 32.
Artikel 42
Indtræder en Stat i henhold til bestemmelserne i foranstående artikel i en sag, der er indbragt for Domstolen, er den i dommen givne fortolkning bindende for den pågældende Stat.
Trediemands søgsmål
Artikel 43
De af Den Høje Myndighed under anvendelsen af Traktatens artikel 63, stk. (2) trufne afgørelser skal forkyndes for køberen samt for de pågældende virksomheder; vedrører afgørelsen samtlige eller en betydelig gruppe af virksomheder, kan forkyndelsen over for dem erstattes af en offentliggørelse.
Enhver, som i henhold til bestemmelserne i artikel 66, stk. (5), fjerde afsnit er blevet pålagt en tvangsbod, har adgang til at rejse sag i medfør af Traktatens artikel 36.
Procesreglement
Artikel 441)
Domstolen fastsætter selv sit procesreglement. Dette reglement skal indeholde alle bestemmelser, der er nødvendige for dets anvendelse og om fornødent denne Statuts udfyldning.
Overgangsbestemmelse
Artikel 45
Umiddelbart efter edsaflæggelsen udpeger Rådets formand ved lodtrækning de dommere og generaladvokater, hvis embeder efter forløbet af den første 3 års-periode skal nybesættes i henhold til Traktatens artikel 32.
UDFÆRDIGET i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.
ADENAUER
Paul VAN ZEELAND
J. MEURICE
SCHUMAN SFORZA
Jos. BECH STIKKER
VAN DEN BRINK
Note
1) Ifølge art. 8 stk. (3) litra d) er den første sætning i art. 44 ophævet og erstattet af følgende bestemmelse:
»Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets enstemmige godkendelse«.
PROTOKOL
VEDRØRENDE
FORBINDELSERNE MED EUROPARÅDET
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER
SOM ER SIG FULDT BEVIDST, at det er nødvendigt at oprette de snævrest mulige forbindelser mellem Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Europarådet, særlig mellem disses to Forsamlinger,
SOM HAR NOTERET SIG Europarådets Forsamlings henstillinger,
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser:
Artikel 1
Medlemsstaternes regeringer opfordres til at henstille til deres lovgivende forsamlinger fortrinsvis at vælge de Forsamlingsmedlemmer, som skal udpeges af dem, blandt repræsentanterne i Europarådets rådgivende Forsamling.
Artikel 2
Fællesskabets Forsamling oversender hvert år til Europarådets rådgivende Forsamling en beretning om sin virksomhed.
Artikel 3
Den Høje Myndighed oversender hvert år til Europarådets Ministerudvalg og rådgivende Forsamling den i Traktatens artikel 17 om handlede almindelige beretning.
Artikel 4
Den Høje Myndighed underretter Europarådet om, i hvilket omfang den har været i stand til at efterkomme de henstillinger, som i henhold til artikel 15 (b) i Europarådets Statut er blevet rettet til den af Europarådets Ministerudvalg.
Artikel 5
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og dens bilag skal registreres i Europarådets Generalsekretariat.
Artikel 6
Ved aftale mellem Fællesskabet og Europarådet kan, blandt andet, enhver anden form for gensidig støtte og samarbejde mellem de to organisationer fastlægges og i givet fald den egnede form herfor.
Underskrift 2
Udfærdiget i Paris, den 18. april 1951. ADENAUER Paul VAN ZEELAND J. MEURICE SCHUMAN SFORZA Jos. BECH STIKKER VAN DEN BRINK BREVVEKSLING MELLEM FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS REGERING OG REPUBLIKKEN FRANKRIGS REGERING VEDRØRENDE SAAR FORBUNDSKANSLEREN OG UDENRIGSMINISTEREN p.t. Paris, den 18. april 1951 Hans Excellence Hr. Præsident Robert Schuman Udenrigsminister Paris Hr. Præsident, Repræsentanterne for forbundsregeringen har under forhandlingerne om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab gentagne gange erklæret, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat. De har endvidere under forhandlingerne erklæret, at forbundsregeringen ved at undertegne traktaten ikke udtrykker nogen anerkendelse af Saars nuværende status. Jeg gentager denne erklæring og beder Dem om over for mig at bekræfte, at den franske regering er enig med forbundsregeringen i, at den endelige ordning af Saars status kun kan ske ved fredstraktaten eller ved en lignende traktat, og at den franske regering ikke i Forbundsrepublikkens undertegnelse af traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status. Modtag, Hr. Præsident, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse. (sign.) ADENAUER
Underskrift 3
Paris, den 18. april 1951 Hr. Forbundskansler, I besvarelse af Deres skrivelse af 18. april 1951 tager den franske regering til efterretning at forbundsregeringen ikke ved undertegnelsen af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har til hensigt at anerkende Saars nuværende status. Den franske regering erklærer ud fra sit standpunkt, at den på grundlag af Saars nuværende status handler på dets vegne, men at den ikke i forbundsregeringens undertegnelse af traktaten ser nogen anerkendelse fra forbundsregeringens side af Saars nuværende status. Den er ikke af den opfattelse, at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab foregriber Saars endelige status, som skal fastlægges i fredstraktaten eller i en i dens sted afsluttet traktat. Modtag, Hr. Forbundskansler, min forsikring om min mest udmærkede højagtelse. (sign.) SCHUMAN Hr. Dr. Konrad Adenauer, Forbundsrepublikken Tysklands Forbundskansler og udenrigsminister.