Gelex

Lov om ændring af lov om autorisation af elektroinstallatører m.v. (Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber)

OphævetVersion 1973-01-03fra 1973-01-03 til 1989-06-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1972/561@1973-01-03/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 196 af 7. juni 1958 om autorisation af elektroinstallatører m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for at gennemføre regler fastsat af De europæiske Fællesskaber, kan ministeren for offentlige arbejder fastsætte bestemmelser om, at personer, der har drevet tilsvarende virksomhed i et andet medlemsland, og som råder over det nødvendige kendskab til de danske installationsforskrifter, er fritaget for at aflægge prøve.«

2. I § 4, stk. 1, indsættes efter »dispensationen efter § 2, stk. 3«: »eller som er fritaget for prøve efter de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 4,».

3. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for at gennemføre regler fastsat af De europæiske Fællesskaber om udveksling af tjenesteydelser, kan ministeren for offentlige arbejder fastsætte bestemmelser om, at personer, der driver tilsvarende virksomhed i et andet medlemsland, fritages for at opfylde kravet i stk. 1, nr. 1.«

4. I § 5 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Har ansøgeren drevet tilsvarende virksomhed i et andet medlemsland inden for De europæiske Fællesskaber, anvendes stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., tilsvarende på overtrædelse af dette lands installationsforskrifter og på fratagelse af autorisation i dette land.«

Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 1973.

Underskrift 1

Givet på Marselisborg slot, den 21. december 1972. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. /Kampmann.

Versioner

  1. 1973-01-03 · til 1989-06-15