Gelex

Lov om sundhedsplejerskeordninger

OphævetVersion 1973-08-04fra 1973-08-04 til 1995-06-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1973/409@1973-08-04/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Kommunerne skal ved ansættelse af sundhedsplejersker yde vederlagsfri vejledning og bistand med hensyn til sundhedstilstanden hos børn, der er under den undervisningspligtige alder og ikke går i skole eller i børnehaveklasse.

Stk. 2. Kommunerne kan endvidere tilbyde andre personer, der har behov herfor, vederlagsfri vejledning og bistand af en sundhedsplejerske.

§ 2.

Stk. 1. Amtsrådet kan, når særlige forhold taler derfor, i en begrænset periode fritage en kommune for pligten efter § 1, stk. 1.

§ 3.

Stk. 1. Den kommunale sundhedsplejerskeordning forvaltes efter reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

Stk. 2. Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder en plan for udbygningen af sundhedsplejerskeordningen i kommunen. Planen, der skal godkendes af indenrigsministeren, optages til revision med højst 5 års mellemrum.

§ 4.

Stk. 1. Regler om omfanget af og kravene til den af § 1 omfattede sundhedsplejerskeordning fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 2. Retningslinier for tilrettelæggelsen og udførelsen af den kommunale sundhedsplejeskeordning fastsættes af sundhedsstyrelsen.

§ 5.

Stk. 1. Kommunalbestyrelser og amtsråd er forpligtet til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysning om virksomheden i medfør af denne lov.

§ 6.

Stk. 1. Staten refunderer efter regler fastsat af indenrigsministeren 50 pct. af de udgifter, kommunerne afholder i medfør af § 1, stk. 1, bortset fra administrationsudgifter.

§ 7.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1974. Kommunernes udgifter til støtte til sygeplejersker, der uddanner sig til sundhedsplejerske, kan dog refunderes i henhold til § 6 allerede med virkning fra regnskabsåret 1972-73.

Stk. 2. Lov nr. 227 af 31. maj 1963 om sundhedsplejerskeordninger ophæves.

§ 8.

Stk. 1. Loven gælder ikke Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Underskrift 1

GIVET PÅ CHRISTIANSBORG SLOT, DEN 13. JUNI 1973. Under Vor Kongelige Hånd og segl. MARGRETHE R. Egon Jensen.

Versioner

  1. 1973-08-04, til 1995-06-15