Lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1975/273@1975-07-01/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for en forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde med 10 år for perioden 1. oktober 1985 til og med 30. september 1995.
§ 2.
Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 77, stk. 1, i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, kan der meddeles A/S Det Danske Luftfartselskab tilladelse til at lade Scandinavian Airlines System udføre erhvervsmæssig luftbefordring af passagerer, post og gods alene mellem to steder inden for riget.
§ 3.
Stk. 1. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at der ved opgørelsen af A/S Det Danske Luftfartselskabs skattepligtige indkomst sker sådanne afvigelser fra de gældende regler om skattefri afskrivninger på bygninger og driftsmidler, som kan begrundes ved selskabets deltagelse i Scandinavian Airlines System. Der kan dog ikke derved foretages større samlede afskrivninger på bygninger og driftsmidler end efter de gældende regler.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 26. juni 1975. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. /Jørgen Peder Hansen.