Gelex

Lov om visse hovedlandevejsstrækninger

OphævetVersion 1977-06-21fra 1977-06-21 til 2024-12-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1977/268@1977-06-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en hovedlandevejsstrækning i fortsættelse af den i lov nr. 321 af 10. juni 1976 vedtagne hovedlandevejsstrækning fra Rise Hjarup til Skovby med et forløb vest for Haderslev Dam til forbindelse med motorvejen vest for Christiansfeld.

§ 2.

Stk. 1. Ministeren bemyndiges til som hovedlandevej at lade anlægge en vejstrækning fra den nuværende hovedlandevej 133, Maribo-Nakskov-Tårs færgeleje ved Halsted nord om Nakskov til Branderslev, hvor vejen tilsluttes nævnte hovedlandevej 133.

§ 3.

Stk. 1. Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje i forbindelse med gennemførelsen af de i §§ 1 og 2 nævnte anlæg: 1) Den del af hovedlandevej 306 (A 10), Åbenrå-Haderslev, som der ikke er givet bemyndigelse til at nedlægge ved lov nr. 321 af 10. juni 1976. 2) Hovedlandevej 307 (A 10), Haderslev-Christiansfeld. 3) Den del af Sønderjyllands amts landevej 510, Haderslev-Løgumkloster, som der ved lov nr. 321 af 10. juni 1976 er givet bemyndigelse til at optage som hovedlandevej. 4) Hovedlandevej 133, Maribo-Nakskov-Tårs færgeleje, for så vidt angår strækningen fra Halsted gennem Nakskov til Branderslev.

§ 4.

Stk. 1. Ministeren bemyndiges til at omklassificere følgende vejstrækninger i forbindelse med gennemførelsen af den i lov nr. 261 af 4. juni 1970 nævnte motorvejsstrækning fra Skanderborg til Århus: 1) Følgende vejstrækning klassificeres som hovedlandevej: Århus amtskommunes landevej nr. 616, Viby Ringvej, fra tilslutningen af forbindelsesvejen fra motorvejsstrækningen Nybro-Stautrup ved Åhavevej til hovedlandevej nr. 312 (A 10), Århus-Skanderborg, ved Viby Torv. 2) Følgende vejstrækning nedlægges som hovedlandevej: Hovedlandevej nr. 312 (A 10), Århus-Skanderborg, for så vidt angår strækningen fra Ravnsbjergvej til Viby Torv.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1977. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. /Kjeld Olesen.

Versioner

  1. 1977-06-21 · til 2024-12-10