Lov om ligestillingsrådet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1978/164@1978-04-20/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
Stk. 1. Ligestillingsrådet har til opgave at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i samfundet, herunder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse samt i familielivet.
§ 2.
Stk. 1. Ligestillingsrådet afgiver udtalelser efter loven om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Stk. 2. Statsministeren kan henlægge yderligere opgaver til rådet.
§ 3.
Stk. 1. Ligestillingsrådet består af en formand, der beskikkes af statsministeren, og 7 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer beskikkes af statsministeren efter indstilling fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og De grønlandske Kvindeforeningers Sammenslutning, og 3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Kvinders Nationalråd. Beskikkelserne gælder for 4 år ad gangen.
Stk. 2. Statsministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 4.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1978.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 12. april 1978. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. MARGRETHE R. /Anker Jørgensen.