Lov om udskrivningsprocenten og personfradragene for pensionister for kalenderåret 1980 og om ændring af sømandsskatteloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1979/534@1979-12-29/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Forskriften administreres af:
Stk. 1. § 1 For kalenderåret 1980 udskrives indkomstskatten for personer med 90 pct. af grundbeløbet efter § 3, stk. 1, i lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten.
Stk. 1. § 2 For kalenderåret 1980 skal personfradragene efter kildeskattelovens § 37, stk. 1 og stk. 5, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, forhøjes med 500 kr. for personer, som ved udgangen af kalenderåret 1980 opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.
Stk. 1. § 3 For lønningsåret 1980 skal personfradragene efter sømandsskattelovens § 7, stk. 4 og stk. 5, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, forhøjes med 50 kr. for personer, som ved udgangen af kalenderåret 1980 opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.
Stk. 1. § 4 I lov om sømandsskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 1979, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, affattes således:
»Sømandsskatten beregnes på grundlag af den månedlige indtægt om bord afrundet nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 20. Skatten beregnes efter følgende satser:
Af de første 7.100 kr. svares 39 pct. af de næste 5.680 kr. svares 58 pct. af resten svares 65 pct.«.
2. § 28, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den kommunale andel af den af sømanden i lønningsåret betalte sømandsskat udgør 58 pct. af skatten i det omfang, den ikke overstiger 24.200 kr., og 42 pct. af den overskydende skat.«.
3. I § 28, stk. 3, 1. pkt., ændres »25.600 kr.« til: »24.200 kr.«.
Stk. 1. § 5
Stk. 1. § 4, nr. 1, har virkning fra og med 1. april 1980. Ved beregningen af fradraget i skatten på sømandsskattekortet, jfr. sømandsskattelovens § 8, stk. 1, anvendes beskatningsprocenten 39 for hele lønningsåret 1980 for de sømænd, som er omfattet af bestemmelserne i sømandsskattelovens kapitel II. Ved den i foregående punktum nævnte beregning anvendes beskatningsprocenten 36 for hele lønningsåret 1980 for de sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i sømandsskattelovens kapitel III.
Stk. 2. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med lønningsåret 1980.
Underskrift 1
Givet på Marselisborg slot, den 28. december 1979 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R