Gelex

Lov om ændring af lov om investeringsfonds

OphævetVersion 1982-05-26fra 1982-05-26 til 1995-11-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1982/195@1982-05-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, Af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om investeringsfonds, jfr. lovbekendtgørelse nr. 84 af 28. februar 1980, foretages følgende ændringer:

1. § 2 ophæves, og som ny § 2 indsættes:

"§ 2. Berettiget til at foretage henlæggelse til investeringsfond er skattepligtige personer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Henlæggelse til investeringsfond kan dog ikke foretages af dødsboer samt indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger.

Stk. 3. Henlæggelse til investeringsfond kan heller ikke foretages af følgende virksomheder og personer:

1. Banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder.

2. Forsikringsselskaber."

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

"Stk. 3. Såfremt en skattepligtig både driver en erhvervsmæssig virksomhed, der berettiger til henlæggelse til investeringsfond efter § 2, stk. 1, og en virksomhed, der efter § 2, stk. 3, ikke berettiger til henlæggelse, kan der kun foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i førstnævnte virksomhed. Det samme gælder, hvor en del af en virksomhed ikke er berettiget til investeringsfondshenlæggelse efter § 2, stk. 3. I disse tilfælde er det en betingelse for henlæggelse til investeringsfond, at der aflægges en særskilt skattemæssig opgørelse over overskuddet i den berettigede virksomhed eller del af denne."

3. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres "12 år" til: "6 år".

Stk. 1. § 2 Loven har virkning fra og med indkomståret 1983. De hidtidige regler om henlæggelser til investeringsfonds og anvendelse m.v. af disse gælder fortsat for de henlæggelser, der er foretaget i tidligere indkomstår.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 18. maj 1982 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /MOGENS LYKKETOFT

Versioner

  1. 1982-05-26, til 1995-11-13