Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Rentegodtgørelse og skattefrihed for visse ydelser fra hjælpe- og understøttelsesfonde)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1983/141@1983-04-20/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 558 af 12. oktober 1982, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
"Fradragsretten gælder dog ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede.".
2. I § 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
"Stk. 3. Hvis en klage efter stk. 1 eller stk. 2 medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig for modtageren."
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. § 56, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
"Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, de indbetalinger fra en arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, eller indbetalinger fra fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger."
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, har virkning for beløb, der udredes til en pensionsordning med løbende udbetalinger i henhold til en begæring, som den pågældende hjælpe- eller understøttelsesfond efter den 20. juni 1979 har fremsat over for forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 13. april 1983 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /ISI FOIGHEL