Bekendtgørelse af lov om lige løn til mænd og kvinder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1986/237@1992-07-31/da
Hermed bekendtgøres lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. juni 1989 med de ændringer, der følger af lov nr. 374 af 20. maj 1992
§ 1.
Stk. 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov.
Stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.
Stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.
§ 2.
Stk. 1. En lønmodtager, hvis løn i strid med § 1 er lavere end andres, har krav på forskellen.
§ 3.
Stk. 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår.
Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis afskedigelsen finder sted mere end 1 år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn.
Stk. 3. En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kan dog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn beregnet efter den afskedigede lønmodtagers gennemsnitsfortjeneste gennem det sidste år og fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
§ 4.
Stk. 1. § 3 finder tilsvarende anvendelse på overenskomstområder, hvor lønmodtagerne har krav på lige løn herunder lige lønvilkår, men hvor der ikke findes regler om godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.
§ 5.
Stk. 1. En lønmodtager kan ikke give afkald på sine rettigheder efter loven.
§ 5 a.
Stk. 1. Ligestillingsrådet kan af egen drift eller efter anmodning undersøge forhold, der vedrører denne lov.
Stk. 2. Arbejdsgivere og lønmodtagere samt disses organisationer skal efter anmodning overlade Ligestillingsrådet enhver oplysning, der er af betydning for Ligestillingsrådets virksomhed.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal udlevere de nødvendige oplysninger, der giver mulighed for at vurdere, om loven er overholdt. Såfremt oplysninger omhandler enkeltpersoners lønforhold, skal de pågældende have meddelelse om, at oplysningerne er givet, og oplysningerne skal behandles fortroligt.
§ 6.
Stk. 1. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn herunder lige lønvilkår efter loven, kan søge kravet fastslået ved domstolene.
Stk. 2. Hvis der sker lønmæssig forskelsbehandling af mænd og kvinder, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at det pågældende arbejde ikke er af samme værdi.
§ 6 a.
Stk. 1. Overtrædelse af § 5 a, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 7.
Stk. 1. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 8.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 9. februar 1976 og har virkning for løn, der vedrører tiden efter lovens ikrafttræden.
§ 9.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne. Lov nr. 374 af 20. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår.
Underskrift 1
Arbejdsministeriet, den 17. juli 1992 Knud Erik Kirkegaard / A. Toft