Gelex

Lov om ændring af lov om kapitaltilførselsafgift

OphævetVersion 1986-05-22fra 1986-05-22 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1986/253@1986-05-22/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om kapitaltilførselsafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 10. december 1975, som ændret ved § 4 i lov nr. 216 af 28. april 1976 og § 4 i lov nr. 193 af 3. maj 1978, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 1, affattes således:

»1) Aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber.«

2. § 9 affattes således:

»§ 9. Der svares ikke afgift, når et selskab m.v. indskyder den samlede selskabsformue eller en eller flere dele af sin virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det overdragende selskab er afgiftspligtigt efter denne lov eller afgiftspligtigt i en stat, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, og at mindst 90 pct. af indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det modtagende selskab.

Stk. 2. Der svares ikke afgift ved udvidelse af egenkapitalen som nævnt i § 4, nr. 2 og nr. 3, i det omfang indskuddet modsvarer en tidligere foretagen nedskrivning af kapitalen til dækning af stedfundne tab. Udvidelsen skal dog ske inden 4 år efter nedskrivningen.«

Stk. 1. § 2 Loven har virkning for selskaber m.v., hvor afgiftspligt er indtrådt den 1. januar 1986 eller senere.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg slot, den 22. maj 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / ISI FOIGHEL

Versioner

  1. 1986-05-22 · til 1989-03-08