Lov om ændring af lov om by- og landzoner (by- og landzoneloven, zoneloven)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1987/286@1987-05-23/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Det samme gælder ombygning af og tilbygning til bestående bebyggelse, jf. dog § 8 a.«
2. § 8, stk. 1, affattes således:
»I landzoner må bestående bebyggelse og ubebyggede arealer ikke uden tilladelse efter § 9 tages i brug til andre formål end landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed, jf. dog § 8 a. Udnyttelse af råstoffer i jorden kan finde sted uden sådan tilladelse.«
3. § 8, stk. 2, ophæves.
4. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 9 tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af:
1) at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke ombygges i væsentligt omfang,
2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, og
3) at der ikke beskæftiges mere end 5 personer i virksomheden.
Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan der etableres et mindre, ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i stk. 1, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug uden tilladelse efter § 9.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
5. I § 22, stk. 3, indsættes som 2. punktum:
»Kommunalbestyrelsen påser, at de begrænsninger i udnyttelsen af bygninger, der følger af bestemmelserne i § 8 a, overholdes.«
6. § 24, stk. 1, nr. 2, affattes således:
2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven, eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 8 a, stk. 2.'
7. I § 24, stk. 2, indsættes som 2. punktum:
»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1987 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /CHRISTIAN CHRISTENSEN