Lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (Planlægning af skovrejsningsområder)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1989/340@1989-05-24/da
Indhold
Lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (Planlægning af skovrejsningsområder)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1 , indsættes efter nr. 6 som nyt nummer: 7) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, Nr. 7-12 bliver herefter nr. 8-13.
§ 2
I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, som ændret ved lov nr. 355 af 13. maj 1987 og lov nr. 393 af 10. juni 1987, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1 , indsættes efter nr. 7 som nyt nummer: 8) størrelsen og beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, Nr. 8-12 bliver herefter nr. 9-13.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl