Gelex

Lov om ændring af lov om stempelafgift (Ændring af afgift på udbetaling ved kreditkøb m.v.)

OphævetVersion 1989-05-27fra 1989-05-27 til 1991-10-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1989/342@1989-05-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 4 indsættes:

» § 4 A. Overdragelsesdokumenter, der oprettes i forbindelse med et skibs overførsel fra et udenlandsk register til Dansk Internationalt Skibsregister, er stempelfri, hvis skibet tidligere har været registreret i Skibsregistret og overdrages til den, som ejede skibet ved dettes udslettelse af Skibsregistret.«

2. I § 40, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skibsregistrering«: »eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister«.

3. § 41, stk. 1, affattes således:

»Dokumenter om overdragelse eller levering af andet løsøre end nævnt i § 39 samt dokumenter om levering af vand, gas, elektricitet, varme og lignende stemples med 1 promille af vederlaget, jf. dog § 41 A.«

4. § 41 A, stk. 1, affattes således:

»Dokumenter om overdragelse af løsøre eller skibe som nævnt i stk. 2 stemples med 4 pct. af vederlaget, hvis vederlaget eller en del heraf forfalder til betaling senere end 3 måneder efter overgivelsen af det købte, jf. dog § 41, stk. 2. Af den del af vederlaget, der forfalder til betaling senest ved overgivelsen af det købte, beregnes stempelafgiften dog efter reglerne i § 39 eller § 41. 2. punktum finder kun anvendelse, hvis dokumentet er forsynet med påtegning om stempelafgiftens beregning.«

5. Efter § 62, stk. 1, nr. 8, indsættes som nyt nr. 9:

9. sikkerhedsstillelse over for staten eller Grønlands hjemmestyre i forbindelse med rettigheder meddelt i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland,».

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for dokumenter, der er anmeldt til registrering i Dansk Internationalt Skibsregister den 22. juli 1988 eller senere. § 1, nr. 1, gælder indtil 30. juni 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for dokumenter, der anmeldes til registrering i Dansk Internationalt Skibsregister efter lovens ikrafttræden.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 24. maj 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Anders Fogh Rasmussen

Versioner

  1. 1989-05-27, til 1991-10-23