Gelex

Lov om ændring af lov om markedsføring

OphævetVersion 1990-05-17fra 1990-05-17 til 1991-06-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1990/307@1990-05-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 28. januar 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på fordeling af gevinster i henhold til lov om gevinstopsparing.«

2. Efter kapitel 4 indføjes som et nyt kapitel 4 a:

»Kapitel 4 a

Sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler

§ 12 a. Industriministeren kan fastsætte regler om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.

§ 12 b. De i § 12 a omhandlede regler kan indeholde regulering på følgende områder:

1) Forbud mod fremstilling og markedsføring, herunder forbud mod indførsel.

2) Krav vedrørende fremstilling i overensstemmelse med standarder, vedrørende typegodkendelse samt vedrørende mærkning.

3) Betaling for typegodkendelse.

4) Myndighedskontrol, herunder adgang til relevante lokaliteter uden retskendelse samt betaling af omkostninger forbundet med kontrol.

5) Udstedelse af påbud for så vidt angår tilbagekaldelse fra markedet, tilbagekøb eller afhjælpning.«

3. I § 15 indsættes som nye stykker:

» Stk. 2. Tilsyns-, godkendelses- og kontrolforanstaltninger efter kapitel 4 a udføres af dertil af industriministeren bemyndigede statslige eller kommunale myndigheder eller private foretagender, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Påbud i henhold til § 12 b, nr. 5, meddeles af Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndigheder og foretagender til at udstede påbud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. I § 19 indsættes som nyt stk. 6:

»Stk. 6. Industriministeren kan i forskrifter udstedt med hjemmel i § 12 a fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

5. I § 22, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 6« til: »§ 19, stk. 7«.

Stk. 1. § 2

Stk. 1. § 1, nr. 2-5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 1990.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 16. maj 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Anne Birgitte Lundholt

Versioner

  1. 1990-05-17 · til 1991-06-28