Gelex

Lov om ændring af realkreditlov og lov om stempelafgift m.v. (Foranstaltninger til imødegåelse af tvangsauktioner samt til stimulering af omsætningen af ejerboliger)

OphævetVersion 1990-06-09fra 1990-06-09 til 2017-12-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1990/367@1990-06-09/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer: 1. I § 25, stk. 1, indsættes efter »fritidshuse«: »samt lån efter § 26, stk. 5«. 2. I § 26, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Indtil den 1. september 1990 er den maksimale løbetid dog 30 år.« 3. I § 26 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

Stk. 2. » Stk. 5. Til indfrielse af realkreditlån, hvortil der er ansøgt om lånetilbud senest den 15. maj 1990 med en oprindelig løbetid på 20 år, der består af mindst 40 pct. serielån, eller et tilsvarende realkreditlignende lån, kan der indtil den 30. juni 1991 ydes nominallån med en maksimal løbetid på 30 år. Lån kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil. Lån efter 1. punktum kan endvidere ydes til ekstraordinær nedbringelse af op til 5 pct. af restgælden på efterstående pantebreve, såfremt ydelsen på disse pantebreve nedsættes forholdsmæssigt.«

Stk. 3. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 1. § 2 I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, som ændret ved lov nr. 842 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 c, stk. 1, ændres »restgælden på realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån« til: »prioriteter«. 2. I § 10 c, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Boligministeren kan forhøje antallet af ejendomme, hvortil der kan ydes lån efter stk. 1.« 3. § 10 c, stk. 7, affattes således:

Stk. 2. » Stk. 7. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte. Endvidere betragtes overgang til ægtefælle, livsarvinger, medejere og personer, der har haft fælles bopæl med ejeren de sidste to år før overdragelsen, ikke som ejerskifte. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af lån efter stk. 1 og 2, er fritaget for tinglysningsafgift. Boligministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om påtegning af dokumenter, som betingelse for afgiftsfrihed.« 4. I § 10 c, stk. 12, ændres »senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden« til: »inden udgangen af september 1990«. 5. I § 10 c, stk. 13, ændres »31. december 1990« til: »30. juni 1991«.

Stk. 1. § 3 I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, som ændret ved lov nr. 842 og lov nr. 843 af 20. december 1989, foretages følgende ændring: 1. I § 2, stk. 14, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af lån efter 1. pkt., er fritaget for tinglysningsafgift. Boligministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om påtegning på dokumenter som betingelse for afgiftsfrihed.«

Stk. 1. § 4 I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, som senest ændret ved lov nr. 844 af 20. december 1989, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

Stk. 2. » Stk. 5. Til indfrielse af realkreditlån, hvortil der er ansøgt om lånetilbud senest den 15. maj 1990 med en oprindelig løbetid på 20 år, der består af mindst 40 pct. serielån, eller et tilsvarende realkreditlignende lån, kan der indtil den 30. juni 1991 ydes nominallån med en maksimal løbetid på 30 år. Lån kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil. Lån efter 1. punktum kan endvidere ydes til ekstraordinær nedbringelse af op til 5 pct. af restgælden på efterstående pantebreve, såfremt ydelsen på disse pantebreve nedsættes forholdsmæssigt.«

Stk. 3. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. 2. I § 3 a, stk. 1, ændres »restgælden på realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån« til: »prioriteter«. 3. I § 5, nr. 3, indsættes som nyt 2. pkt.: »For lån til ejerskifte er den maksimale løbetid indtil den 1. september 1990 dog 30 år.« 4. I § 6, stk. 1, indføjes efter »fritidshuse«: »og lån efter § 3, stk. 5«. 5. § 3 a, stk. 6, affattes således:

Stk. 4. » Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte. Endvidere betragtes overgang til ægtefælle, livsarvinger, medejere og personer, der har haft fælles bopæl med ejeren de sidste to år før overdragelsen, ikke som ejerskifte. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af lån, der ydes efter stk. 1 og stk. 2, er fritaget for tinglysningsafgift.« 6. I § 3 a, stk. 11, ændres »senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden« til: »inden udgangen af september 1990«. 7. I § 3 a, stk. 12, ændres »31. december 1990« til: »30. juni 1991«.

Stk. 1. § 5 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 255 af 25. april 1990, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 34 indsættes:

» § 34 A. Dokumenter om overdragelse af ejerboliger til helårsbeboelse er stempelfri, jf. stk. 2 og 3, når der foreligger en bindende skriftlig aftale, hvor stempelpligten indtræder i tidsrummet fra den 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990. Stempelfriheden er dog betinget af, at overdragelsesdokumentet eller senere oprettet dokument om overdragelsen er indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. september 1990.

Stk. 2. Ejerboliger efter stk. 1 omfatter ejendomme som nævnt i ligningslovens § 15 B, stk. 1-5, der tjener til bolig for ejeren eller er opført med salg for øje. Dokumenter om overdragelse af fritidshuse, der ikke må anvendes til helårsbeboelse, er ikke omfattet af stempelfritagelsen.

Stk. 3. For ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på resten af ejendommen efter vurderingslovens § 33, stk. 4-7, er der kun stempelfrihed for den del af ejendommens værdi, som forholdsmæssigt kan henføres til ejerens bolig. Såfremt vurderingsmyndighederne på tidspunktet for dokumentets oprettelse endnu ikke har foretaget nævnte fordeling, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet angive fordelingen af ejendommens værdi efter bedste skøn.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation, der skal tilvejebringes som betindelse for stempelfrihed efter stk. 1.«

2. Efter § 57 A indsættes:

» § 57 B. Stiftes underpant, eller indtræder køber som debitor i medfør af dokument om overdragelse af ejerbolig til helårsbeboelse som nævnt i § 34 A, er dokumenterne herom stempelfri i samme omfang som overdragelsesdokumentet. Stempelfriheden gælder dog ikke ejerpantebreve, medmindre ejerpantebrevet oprettes til sikkerhed for pengeinstitutlån til finansiering af den i overdragelsesdokumentet omhandlede restkøbesum og pengeinstituttet som håndpanthaver erklærer, at ejerpantebrevet alene vil blive anvendt til dette låneformål, hvorefter det af instituttet vil blive foranlediget aflyst. Ejerpantebrevets pålydende må ikke overstige lånebeløbet med mere end 10 pct.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation, der skal tilvejebringes som betingelse for stempelfrihed efter stk. 1.«

3. I § 62 indsættes som stk. 7 og 8:

» Stk. 7. Dokumenter om optagelse af lån, der ydes i henhold til § 10 c, stk. 1 og 2, i lov om realkreditinstitutter, § 2, stk. 14, i lov om indeksregulerede realkreditlån eller § 3 a, stk. 1 og 2, i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., er stempelfri.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 7.«

Stk. 1. § 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 4, nr. 3, finder anvendelse på lån til ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i perioden fra 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990. Overdragelsesdokumentet skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. september 1990.

Stk. 3. § 1, nr. 3, og § 4, nr. 1, finder anvendelse på lån, hvortil der er givet tilbud senest den 30. juni 1991. Lånet skal være udbetalt senest den 30. juni 1992.

Stk. 4. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den 16. maj 1990. § 5, nr. 3, finder anvendelse på dokumenter udstedt efter den 21. december 1989, og i tilfælde af at der allerede er erlagt stempelafgift, godtgøres denne efter anmodning.

Stk. 5. § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, finder anvendelse for dokumenter, der er anmeldt til tinglysning efter den 21. december 1989. Afgift kan tilbagebetales efter anmodning.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 8. juni 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Agnete Laustsen

Versioner

  1. 1990-06-09 · til 2017-12-08