Lov om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om offentlig sygesikring m.v. (Friere sygehusvalg, behandling på private specialsygehuse m.fl., specialesamling, ambulancetjeneste, færdigbehandlede patienter samt planlægning og samarbejde)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/1024@1992-12-21/da
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, som ændret senest ved lov nr. 279 af 29. april 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes som stk. 4:
Stk. 2. » Stk. 4. Amtskommunen indgår driftsoverenskomst med de i § 5, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i amtskommunen.« 2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
Stk. 3. » Stk. 2. Amtskommunen yder desuden vederlagsfri behandling ved en anden amtskommunes sygehuse og fødeklinikker samt på Rigshospitalet til personer, der har bopæl i amtskommunen.
Stk. 3. Amtskommunen yder endvidere vederlagsfri behandling til personer, der har bopæl i amtskommunen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.: Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.
Stk. 4. Amtskommunernes pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til stk. 3 er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 45,0 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund, 21,8 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Haslev, 17,0 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Ry, 15,9 mio. kr. for Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, 6,5 mio. kr. for Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, 7,0 mio. kr. for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, 7,1 mio. kr. for Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter, 8,3 mio. kr. for Vejlefjord og 3,5 mio. kr. for Center for Hjerneskade. Beløbsrammerne er anført i 1992 pris- og lønniveau. De pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommuner.«
Stk. 6. Stk. 2-8 bliver herefter stk. 5-11. 3. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 5-7«. 4. I § 5, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1 og 5-9«. 5. Efter § 5 a indsættes som ny § 5 b:
»§ 5 b. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan blandt de sygehuse, som er omfattet af § 5, stk. 1-2, selv vælge, hvilket sygehus den pågældende vil behandles på.
Stk. 2. Adgangen til at vælge i henhold til stk. 1 omfatter ikke sygehusafdelinger uden for bopælsamtskommunen, der varetager lands- og landsdelsfunktioner, medmindre det efter en lægelig vurdering er nødvendigt, at den pågældende bliver behandlet på en sådan afdeling.
Stk. 3. For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor.
Stk. 4. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan desuden vælge behandling på et af de i § 5, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl. Bopælsamtskommunen afholder udgiften herved inden for den i § 5, stk. 4, nævnte økonomiske ramme.
Stk. 5. Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og socialministeren fastsætte bestemmelser om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1, 2 og 4, når de
1) er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,
2) er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven,
3) er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social bistand eller
4) er frihedsberøvet eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.«
6. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
» Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der ydes befordring eller befordringsgodtgørelse efter stk. 1, 2 og 4 til personer, der i henhold til § 5 b efter eget valg behandles på et sygehus i en anden amtskommune, på Rigshospitalet eller på de i § 5, stk. 3, nævnte private specialsygehuse m.fl., uden at det efter en lægelig vurdering er nødvendigt af hensyn til sygdommens behandling.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
7. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Sundhedsministeren fastsætter regler om tilrettelæggelsen af amtskommunernes ambulancetjeneste.«
8. Overskriften til kapitel III ændres til:
»Kapitel III
14. Kapitel VI ophæves.
Stk. 1. § 2 I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret senest ved lov nr. 193 af 23. marts 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 23, stk. 2-5, ophæves. 2. Efter § 27 indsættes som nyt kapitel 6 a: »Kapitel 6 a Planlægning og samarbejde
§ 27 a. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter kommunernes indsats vedrørende
- sundhedspleje,
- skolelægeordning,
- tandpleje m.v.,
- hjemmesygepleje,
- forebyggelse og sundhedsfremme og
- sundhedsberedskab.
For amtskommunernes vedkommende omfatter kapitlet amtskommunernes indsats vedrørende
- offentlig sygesikring,
- sygehusvæsenet,
- svangerskabshygiejne og fødselshjælp,
- tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,
- lægeundersøgelse af børn,
- forebyggelse og sundhedsfremme og
- sundhedsberedskab.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel vedrørende amtskommunale opgaver gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 27 b. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal i fællesskab etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.
§ 27 c. Sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse som oplæg til de kommunale redegørelser i henhold til § 27 d og den amtskommunale planlægning i henhold til § 27 e.
Stk. 2. Sundhedsministeren udarbejder efter forhandling med de kommunale organisationer og Københavns og Frederiksberg Kommuner en vejledning for sundhedsplanlægningen.
§ 27 d. Kommunalbestyrelsen udarbejder en gang i hver kommunal valgperiode en redegørelse, der omfatter
1) kommunens betjening af kommunens borgere i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 27 a,
2) kommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt og
3) sundhedsberedskabet i kommunen.
§ 27 e. For hver amtskommune skal foreligge en plan for tilrettelæggelsen af amtskommunens virksomhed på sundhedsområdet, der omfatter
1) planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstanden i amtskommunen,
2) det amtskommunale sundhedsvæsens betjening af amtskommunens borgere i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 27 a,
3) amtskommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt,
4) amtskommunens samarbejde med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og øvrige ydere i privat praksis, jf. kapitel 2,
5) amtskommunens samarbejde med kommunerne i amtskommunen og med andre amtskommuner om varetagelse af sundhedsvæsenets opgaver,
6) amtskommunens tilrettelæggelse af ambulancetjenesten og
7) sundhedsberedskabet i amtskommunen.
Stk. 2. Amtsrådet skal behandle planen på et møde i hver kommunal valgperiode.
§ 27 f. Forud for amtsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal amtsrådet indhente udtalelser over forslaget fra
1) kommunalbestyrelserne i amtskommunen og
2) de berørte alment praktiserende læger, speciallæger og øvrige ydere i privat praksis, jf. kapitel 2.
Stk. 2. Forud for amtsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal amtsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Stk. 3. Amtskommunen inddrager embedslægeinstitutionen i den amtskommunale sundhedsplanlægning.
§ 27 g. Amtsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i amtskommunens sundhedsvæsen, der ikke er forudsat i planen.
§ 27 h. Den af amtsrådet vedtagne sundhedsplan og senere ændringer heri indsendes til sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen.«
Stk. 1. § 3 I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 477 af 7. november 1985, som ændret senest ved lov nr. 856 af 20. december 1989, foretages følgende ændring:
§ 7 affattes således:
»§ 7. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal i sundhedsplanen, jf. lov om offentlig sygesikring, redegøre for de forebyggende helbredsundersøgelser og fødselshjælpen.«
Stk. 1. § 4 I lov nr. 409 af 13. juni 1973 om sundhedsplejerskeordninger, som ændret senest ved lov nr. 254 af 6. juni 1985, foretages følgende ændring:
§ 3 ophæves.
Stk. 1. § 5 I lov om skolelægeordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 16. august 1974, som ændret senest ved lov nr. 254 af 6. juni 1985, foretages følgende ændring:
§ 4 ophæves.
Stk. 1. § 6 I lov nr. 310 af 4. juni 1986 om tandpleje m.v., som ændret ved lov nr. 858 af 20. december 1989, foretages følgende ændring:
§ 7 ophæves.
Stk. 1. § 7 I lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger, som ændret senest ved lov nr. 254 af 6. juni 1985, foretages følgende ændring:
§ 3 ophæves.
Stk. 1. § 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8, 9 og 12-14, og §§ 2-7 træder dog først i kraft den 1. januar 1994.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 19. december 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ester Larsen