Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed (Filialer af udenlandske selskaber m.v.) (* 1) (Filialdirektivet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/127@1992-02-27/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 31. oktober 1990, som ændret senest ved lov nr. 826 af 18. december 1991, foretages følgende ændringer: 1. I § 7, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 1,» til: »§§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1,». 2. I § 98, stk. 2, indsættes efter »§ 246«: »eller § 246 a«. 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/666/EØF, EF-tidende 1989 L 395 s. 36. 3. § 99 affattes således:
» § 99. Efter at valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i overensstemmelse med § 246 eller § 246 a, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.«
4. § 161, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.«
5. § 211, stk. 1, affattes således:
»Et udenlandsk selskab hjemmehørende i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, der lovligt driver forsikringsvirksomhed i sit hjemland, og som ikke driver anden virksomhed, kan på de i denne lov eller i medfør heraf fastsatte betingelser af Finanstilsynet få tilladelse (koncession) til at drive tilsvarende virksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling (generalagentur).«
6. I § 211 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Et udenlandsk selskab hjemmehørende uden for De Europæiske Fællesskabers medlemsstater, der lovligt driver forsikringsvirksomhed i sit hjemland, og som ikke driver anden virksomhed, kan på de i denne lov eller i medfør heraf fastsatte betingelser af Finanstilsynet få tilladelse (koncession) til at drive tilsvarende virksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling (generalagentur), hvis dette er hjemlet i international aftale, eller når industriministeren skønner, at der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
7. § 212, stk. 1, affattes således:
»Udenlandske selskaber, som driver forsikringsvirksomhed her i landet, skal i deres benævnelse og i de dokumenter, der nævnes i § 11, stk. 4, på tydelig måde angive selskabets navn, hjemland og egenskab af aktieselskab, gensidigt selskab eller lignende samt forretningsafdelingens hjemsted (hovedkontor) og det registreringsnummer, hvorunder forretningsafdelingen er indført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Forretningsafdelingen skal herudover angive eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres selskabskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte selskabskapital anføres.«
8. I § 217, stk. 1, ændres »§ 211, stk. 3, nævnte anmeldelse« til: »§ 211, stk. 4, nævnte ansøgning«.
9. § 217, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Den i § 211, stk. 4, nævnte anmeldelse skal angive
1) selskabets navn, retlige form, hjemsted (hovedkontor) og postadresse samt eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet,
2) selskabets formål og omfanget af den koncession, der er udstedt af hjemlandets myndigheder, eller, hvis en sådan ikke kræves, hvilke forsikringsbrancher selskabet er berettiget til at drive i sit hjemland,
3) vedtægternes dato,
4) selskabskapitalens størrelse,
5) hvor meget af selskabskapitalen der er indbetalt, og hvornår et eventuelt restbeløb kan fordres indbetalt,
6) forretningsafdelingens navn, hjemsted, postadresse og formål,
7) omfanget af den ansøgte koncession,
8) generalagentens og eventuelle prokuristers fulde navn, stilling og bopæl, og
9) hvem der har ret til at tegne forretningsafdelingen.«
10. § 221, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Har myndighederne i selskabets hjemland, efter at forretningsafdelingen har påbegyndt sin virksomhed her i landet, fremsat nogen bemærkning mod den måde, hvorpå virksomheden drives, eller er selskabet kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, eller træder det i likvidation, skal generalagenten straks skriftligt underrette Finanstilsynet derom. Disse forhold skal endvidere oplyses som en tilføjelse til selskabets navn.«
11. I § 260, stk. 1, indsættes efter »§ 220, stk. 1,»: »§ 221, stk. 2,».
12. I § 261 ændres »§ 260, stk. 1 og 2,» til: »§ 260, stk. 1-3,».
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.
Stk. 2. Forretningsafdelinger (generalagenturer) af udenlandske selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1. januar 1993 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Forretningsafdelinger (generalagenturer), der ikke er registreret, men anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen før lovens ikrafttræden, skal inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens krav.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 26. februar 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Anne Birgitte Lundholt