Gelex

Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring (Rejsesygesikring)

OphævetVersion 1992-03-24fra 1992-03-24 til 1994-02-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/193@1992-03-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1986, som ændret senest ved lov nr. 949 af 27. december 1991, affattes § 15 således:

»§ 15. Til personer, der har ret til ydelser efter loven, kan den offentlige sygesikring yde tilskud til sygehjælp m.v. under midlertidigt ophold i udlandet, på Færøerne og i Grønland efter regler, der fastsættes af sundhedsministeren.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomst med en anden stat træder i stedet for ydelser efter stk. 1.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 37 af 25. januar 1980, som ændret ved bekendtgørelse nr. 179 af 20. marts 1989, forbliver i kraft, indtil den afløses af en ny bekendtgørelse efter denne lov.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg, den 23. marts 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Ester Larsen

Versioner

  1. 1992-03-24 · til 1994-02-28