Gelex

Lov om ændring af lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup Udbygningsloven

OphævetVersion 1992-04-09fra 1992-04-09 til 1992-04-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/241@1992-04-09/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 271 af 16. juni 1980 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som nyt stykke:

Stk. 2. »Stk. 2. Udbygningen vil tillige kunne foretages på arealer, der ved etablering af tilslutningsanlæggene for fast forbindelse over Øresund tilvejebringes ved arealinddragelser nord for lufthavnen og ved opfyldning af søterritoriet nordøst og øst for lufthavnens nuværende grænser.« 2. I § 3 udgår 1. pkt. 3. § 3, litra b-e, affattes således: »b) Lufthavnens nordafsnit anvendes til udbygning af terminalanlæg med tilhørende tekniske funktioner, herunder luftgodsanlæg, og standpladsområder. Endvidere kan etableres tilkørsels- og parkeringsanlæg, kontorbygninger, hotel, konferencefaciliteter og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift. Hangar- og værkstedsområdet i nordafsnittets østlige del kan udbygges, og der kan etableres et brændstofforsyningsanlæg. c) Lufthavnens østafsnit anvendes til opførelse af tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål. Endvidere kan etableres luftgodsanlæg, flystandpladser med tilhørende ekspeditionsfaciliteter og hangarer. d) Lufthavnens sydafsnit anvendes til udbygning af hangar- og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift. e) Lufthavnens vestafsnit anvendes til udbygning af anlæg for sikringstjenester og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift.« 4. § 4 affattes således:

»§ 4. Trafikministeren fastlægger i samarbejde med miljøministeren de nærmere retningslinjer for varetagelsen af miljøhensynene i forbindelse med den fortsatte udbygning og drift af lufthavnen.«

Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 8. april 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Kaj Ikast

Versioner

  1. 1992-04-09, til 1992-04-15