Gelex

Lov om ændring af lov om hunde

OphævetVersion 1992-05-16fra 1992-05-16 til 2005-04-20
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/335@1992-05-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 380 af 26. juni 1969, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således:

»§ 1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, mærkes og registreres.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registrering og gebyr, jf. stk. 1.«

2. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning.«

3. § 12, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 2-4, § 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af § 4 eller § 6, stk. 2, givet pålæg.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Reglerne om registrering omfatter kun hunde, der er født efter lovens ikrafttræden.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Hans Engell

Versioner

  1. 1992-05-16 · til 2005-04-20