Gelex

Lov om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) (Ændringer som følge af EF's indre marked m.v.)1)

OphævetVersion 1992-05-16fra 1992-05-16 til 1992-10-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/363@1992-05-16/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 26. februar 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således:

» § 1. Efter denne lovs bestemmelser svares der afgift til statskassen i alle led af den erhvervsmæssige omsætning af varer og ydelser samt ved indførsel af varer fra steder uden for EF.

Stk. 2. Der svares ligeledes afgift ved erhvervelse af varer fra andre EF-lande, når sælgeren er en momsregistreret virksomhed og erhververen er en afgiftspligtig virksomhed eller en offentlig institution m.v., jf. dog § 4, stk. 3. Dette gælder dog ikke for varer, der af sælgeren skal installeres her i landet, eller ved fjernsalg her til landet, jf. § 3, stk. 1, punkt f og h.

Stk. 3. Der svares altid afgift ved erhvervelse af nye transportmidler fra andre EF-lande.«

2. Overskriften til afsnit II affattes således:

»II. Afgiftspligtige virksomheder«.

3. Efter overskriften til afsnit II indsættes:

» § 2 a. Afgiftspligtige virksomheder er virksomheder, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og tjenesteydelser. Som afgiftspligtig virksomhed anses tillige levering af nye transportmidler til andre EF-lande.«

4. I § 3, stk. 1 , indsættes efter punkt e:

»f. Den, der her til landet sælger varer fra andre EF-lande ved fjernsalg. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke skal svare afgift efter § 1, stk. 2.

g. Den, der leverer nye transportmidler til andre EF-lande.

h. Udenlandske virksomheder, der leverer varer her til landet, når varen installeres eller monteres af virksomheden eller for dens regning her i landet.«

5. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Den, hvis omsætning ved fjernsalg her til landet hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., skal ikke svare afgift efter § 3. Der skal dog altid svares afgift ved fjernsalg af punktafgiftspligtige varer.

Stk. 3. Virksomheder m.v., der er omfattet af § 1, stk. 2, men ikke er omfattet af § 3, og som har erhvervet varer fra momsregistrerede virksomheder i andre EF-lande, skal ikke svare afgift, når den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. Der skal dog altid svares afgift af punktafgiftspligtige varer og nye transportmidler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

6. § 5, stk. 1, 1. pkt. , affattes således:

»Den, der efter § 3, jf. § 4, stk. 1, 2 og 4, skal svare afgift, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.«

7. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Virksomheder m.v., der skal svare afgift efter § 1, stk. 2, men ikke er omfattet af § 3, skal anmelde virksomheden og indbetale afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Den, der erhverver nye transportmidler fra et andet EF-land, skal tilsvarende anmelde erhvervelsen og betale afgift heraf. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, opgørelse og afregning af afgiften.

§ 5 b. Virksomheder, der efter § 4, stk. 1, 2 og 4, ikke skal svare afgift, kan vælge at lade virksomheden registrere, jf. § 5.

Stk. 2. Virksomheder m.v., der efter § 4, stk. 3, ikke skal svare afgift, kan vælge at lade virksomheden anmelde, jf. § 5 a.

Stk. 3. Registrering efter stk. 1 og anmeldelse efter stk. 2 skal omfatte en periode på mindst to kalenderår.«

8. § 6, stk. 1, affattes således:

»Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter virksomheder, der afsætter ydelser vedrørende fast ejendom, som er undtaget fra afgiftspligten efter § 2, efter anmodning kan registreres (frivillig registrering).«

9. § 7, stk. 2, punkt a, affattes således:

»a. De afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som svares i forbindelse med indførsel fra steder uden for EF eller ved erhvervelse af varer fra andre EF-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning.«

10. I § 8, stk. 1, 4. pkt., ændres »fra udlandet« til: »fra steder uden for EF«.

11. § 12, stk. 1 , affattes således:

»Den afgiftspligtige omsætning omfatter ikke:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EF-land, når erhververen er registreret for moms eller for EF-erhvervelse i det andet EF-land. I overensstemmelse med EF's regler herom kan leverancer i lignende tilfælde holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.

2) Levering af nye transportmidler til andre EF-lande.

3) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er registreret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EF, og ydelser, der præsteres i udlandet.

4) Arbejdsydelser på varer, som efter behandlingen bliver transporteret til et sted uden for EF af virksomheden eller af en aftager etableret uden for EF.

5) Projekteringsarbejde m.v. vedrørende bygninger og anden fast ejendom beliggende i udlandet.

6) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i luftfartøjer og skibe i udenrigsfart (bortset fra sportsfly og lystfartøjer), samt ydelser, der præsteres for sådanne luftfartøjer og skibe.

7) Salg og udlejning af luftfartøjer og af skibe på 5 registertons brutto og derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.

8) Reparations-, vedligeholdelses- og installationsarbejder på de af nr. 7 omfattede luftfartøjer og skibe og disses faste udstyr samt de af den pågældende virksomhed i forbindelse hermed leverede materialer.

9) Ydelser i forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EF, såfremt sådanne ydelser indgår i beskatningsgrundlaget ved pålæggelse af afgiften, jf. § 29. Det samme gælder ydelser, herunder transportydelser m.v., der er direkte knyttet til transport af varer omfattet af proceduren for intern eller ekstern fællesskabsforsendelse.

10) Salg af aviser, som normalt udkommer med mindst eet nummer månedligt.«

12. I § 13, stk. 7 , ændres »§ 17, stk. 1 og 2« til: »§ 17, stk. 1 og 3«.

13. Efter § 13 indsættes som nyt afsnit:

»V A. Opgørelse af den afgiftspligtige erhvervelse

§ 13 a. En virksomheds afgiftspligtige erhvervelse i en afgiftsperiode opgøres som den samlede afgiftspligtige værdi for de i perioden omfattede leverancer. Til den afgiftspligtige erhvervelse medregnes ikke leverancer, der er afgiftsberigtiget i et andet EF-land.

Stk. 2. Faktureringstidspunktet anses som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden den 15. i måneden efter leveringen.«

14. I § 14 indsættes efter »den afgiftspligtige omsætning«: »eller af den afgiftspligtige erhvervelse«.

15. § 15, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften af virksomhedens afgiftspligtige omsætning og erhvervelse i perioden, jf. afsnit V og V A.«

16. § 15, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er

1) den afgift, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører,

2) den afgift, der efter § 29 påhviler varer, som virksomheden i perioden har indført fra steder uden for EF, og

3) den afgift, der efter § 1, stk. 2, påhviler varer, der i perioden er erhvervet fra et andet EF-land.«

17. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2 . Ved levering af varer, der er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1, skal der på fakturaen tillige anføres leverandørens og modtagerens momsregistreringsnummer.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

18. I § 17, stk. 8, som bliver stk. 9, indsættes i 1. pkt. efter »undlades«: », bortset fra ved salg af nye transportmidler og ved fjernsalg til andre EF-lande« og i 2. pkt. efter »der anmoder om faktura«: », jf. dog stk. 2«.

19. I § 17, stk. 10 , som bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

20. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at registrerede virksomheder, der leverer varer til andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v.

Stk. 2 . Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af lister.«

21. § 18, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer (afregningsbilag), der opfylder forskrifterne i § 17, stk. 1, jf. stk. 5 og 8, eller de statslige told- og skattemyndigheders meddelelser om størrelsen af den afgift, der efter § 29 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EF, eller fakturaer for erhvervelser fra andre EF-lande med anførelse af leverandørens og modtagerens momsregistreringsnummer.«

22. I § 19, stk. 1 , ændres »§ 4, stk. 1« til: »§ 4, stk. 1 og 3«.

23. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 1, 1. pkt., og § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »20 dage« til: »10 dage«.

24. I § 20, stk. 1, indsættes som 4. pkt. :

»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysninger på angivelsen, herunder fastsætte regler for angivelser via edb.«

25. § 22 a, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2 . Virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 20, stk. 2, anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsperioder ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1 og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr. og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist efter dette stykke.

Stk. 3. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 2 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor 10-dages-fristen, jf. stk. 2, nr. 3, udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 4 . Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 28 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsterminer ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1 og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr. og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 2, nr. 3.

Stk. 5. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 29 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden inden for de sidste 12 måneder har været i restance mindst 2 gange med mere end 50.000 kr. og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 2, nr. 3.

Stk. 6 . Reglerne i stk. 2, 4 og 5 om forkortet afgiftsperiode m.v. finder anvendelse, uanset om virksomheden har angivet, men ikke indbetalt afgiftsbeløbet. Reglerne finder endvidere anvendelse, hvis virksomheden ikke har angivet afgiftsbeløbet og afgiftsskylden er blevet foreløbigt fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder, men beløbet ikke er blevet indbetalt.

Stk. 7 . Virksomheder, der stiller sikkerhed for et beløb svarende til det højeste afgiftstilsvar inden for den seneste 12-måneders-periode, skal uanset stk. 2, 4 og 5 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v. Sikkerheden skal stilles for mindst 1 år, hvori der ikke må opstå nye restancer. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, overføres virksomheden til forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 2, 4 og 5.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 2, 4 og 5 er overført til forkortet afgiftsperiode m.v., kan føres tilbage til sædvanlig afgiftsperiode m.v., såfremt virksomheden i en 12-måneders-periode ikke har været i restance i mere end 7 dage med et beløb over 50.000 kr. Virksomheder i restance kan dog ikke overføres til sædvanlig afgiftsperiode m.v.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan i andre tilfælde end fastsat i stk. 2, 4 og 5 forkorte en virksomheds afgiftsperiode og fristen for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift, hvis virksomheden ikke har indbetalt afgift rettidigt eller virksomhedens indehaver er i restance vedrørende andre registreringsforhold. Det samme gælder, hvis en virksomheds indehaver ved eksekution er fundet ude af stand til at betale sin gæld, hvis indehaveren har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis virksomheden er et aktieselskab og dette er under likvidation efter reglerne om insolvente selskaber. Ligeledes gælder dette for en virksomhed, hvis indehaverens bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis indehaverens dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan under ganske særlige omstændigheder fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af et gebyr pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er omfattet af stk. 2 og 4.«

26. Overskriften til afsnit XI affattes således:

»XI. Afgift af indførsel fra steder uden for EF«.

27. § 29 affattes således:

» § 29. Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern Fællesskabsforsendelse eller henføres under en oplagsordning, aktiv forædling m.v. eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.

Stk. 2 . Afgiften udgør 22 + 3 pct. af toldværdien tillagt eventuel told og andre afgifter, der skal betales i forbindelse med indførslen, bortset fra afgiften efter denne lov. I værdien medregnes de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes første bestemmelsessted her i landet.

Stk. 3. Der er afgiftsfrihed ved indførsel af varer

1) i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed efter toldlovens §§ 18, 19 og 25, samt hvor toldskyld ikke opstår efter § 87,

2) i overensstemmelse med EF's regler herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden.

Stk. 4 . Varer kan indføres afgiftsfrit, såfremt tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer foretaget af afgiftspligtige virksomheder ville være fritaget for afgift.

Stk. 5 . Der er afgiftsfrihed ved indførsel af varer, når varen af importøren leveres til et andet EF-land og leverancen kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning efter § 12, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 6 . Varer, som har været midlertidigt udført til steder uden for EF, og som genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, kan af de statslige told- og skattemyndigheder på nærmere fastsatte vilkår tillades afgiftsberigtiget med 22 + 3 pct. af omkostningerne, heri indbefattet forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., ved den uden for EF foretagne forarbejdning og lign., tillagt eventuel told og andre afgifter som anført i stk. 2.

Stk. 7 . Skatteministeren kan i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter toldlovens § 54 er opfyldt, yde afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved indførslen.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan på nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger, tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af brevpostforsendelser indeholdende de nævnte varer månedlig. Indbetaling skal ske på grundlag af en særlig afgiftsangivelse inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende tidsskrifter.«

28. Efter § 29 indsættes som overskrift til nyt afsnit:

»XI A. Afgift af visse ydelser«.

29. § 29 b, stk. 1 , affattes således:

»Der skal svares afgift af kørsel af den i § 2, stk. 3, punkt f, 2. pkt., nævnte art, som udføres med busser indregistreret i udlandet.«

30. Efter § 29 b indsættes:

» § 29 c. Der skal i overensstemmelse med EF's regler herom svares afgift her i landet af transport af varer og hertil knyttede ydelser inden for EF. Tilsvarende gælder for formidling af transportydelser og hertil knyttede ydelser.

XI B. Bestemmelser vedrørende erhvervelse

§ 29 d. Følgende erhvervelser af varer fra andre EF-lande er fritaget for afgift:

1) Erhvervelser, hvor tilsvarende leverancer foretaget af afgiftspligtige virksomheder her i landet ville være fritaget for afgift.

2) Erhvervelser, hvor indførsel af tilsvarende varer ville være fritaget for afgift efter § 29.

Stk. 2. Transaktioner, der efter denne lov anses som levering af en vare her i landet, skal anses som erhvervelse af varer fra andre EF-lande.

Stk. 3. Reglerne i denne lov vedrørende den indenlandske omsætning gælder tilsvarende for erhvervelse af varer fra andre EF-lande, medmindre andet er anført.

Stk. 4. I overensstemmelse med EF's regler herom svares der afgift af varer, der kommer fra andre EF-lande i andre tilfælde end nævnt i § 1, stk. 2 og 3.«

31. § 31, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3 . De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 og 2 at foretage eftersyn i forbindelse med anmeldelsespligtige erhvervelser, jf. § 5 a.«

32. I § 31 indsættes efter stk. 3:

» Stk. 4 . Det i stk. 1 og 3 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.«

33. I § 32, stk. 3 , indsættes som 2. pkt. :

»Forsikringsselskaber skal på begæring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger i forbindelse med kontrollen efter § 31, stk. 3.«

34. § 35, stk. 1, affattes således:

»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter §§ 23, 30 a og 39 a.

2) Overtræder § 5, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 5, § 5 a, § 10, stk. 3, § 12, stk. 5, 2. pkt., § 13, stk. 4, 2. pkt., § 17, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 10 eller 12, § 18, stk. 3, § 19, § 20, stk. 1, § 22 a, stk. 2, 3, 4 eller 5, § 27, 2. pkt., § 28, stk. 1, § 31, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1, 2 eller 3, eller § 33, stk. 4, 2. pkt.

3) Undlader at efterkomme et efter § 3, stk. 2, eller § 9, stk. 1, meddelt påbud.

4) Tilsidesætter vilkår, som er fastsat i henhold til § 2, stk. 4 og 5, § 4, stk. 4, og § 12, stk. 2.

5) Overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå.«

35. I § 35, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

36. I § 37, stk. 2, udgår »§ 37,».

37. § 37, stk. 4, punkt c , affattes således:

»c. Spørgsmål om omfanget af de i § 12, stk. 1, nr. 7 og 10, og § 29, stk. 4, omhandlede fritagelser.«

38. § 38 affattes således:

» § 38. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.«

39. Efter § 38 indsættes:

» § 38 a. Ved punktafgiftspligtige varer forstås i denne lov de varer, der er omfattet af EF's fælles regler om punktafgiftspligtige varer.

§ 38 b. Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's regler bestemme, at der skal svares afgift af salg om bord på skibe, fly eller tog i trafikken mellem Danmark og andre EF-lande.«

40. I § 39, stk. 2, udgår »ved indkøb«.

41. I § 39 indsættes efter stk. 3:

»Stk. 4. Humanitære organisationer m.v., der udfører varer til steder uden for EF, får godtgørelse af den afgift, som er betalt for varerne. Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser herom.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 25, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Forkortet afgiftsperiode m.v. efter denne bestemmelses stk. 2-7 kan dog tidligst få virkning for afgiftsperioder, der udløber efter den 1. januar 1993. Afgiftsperioder, for hvilke sidste rettidige indbetalingsdag er inden den 12. november 1992, medregnes ikke til de i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, nævnte forudgående afgiftsperioder/afgiftsterminer. De i bestemmelsens stk. 5, nr. 2, nævnte restancer for importmoms kan tidligst vedrøre indførslen efter den 1. januar 1993.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven herunder de fornødne overgangsbestemmelser.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Anders Fogh Rasmussen

Versioner

  1. 1992-05-16, til 1992-10-05