Gelex

Lov om tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne

AfløstVersion 1992-05-21fra 1992-05-21 til 2023-10-14
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/382@1992-05-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 10.
    11. § 11.
    12. § 12.
    13. § 13.
    14. § 14.
    15. § 15.
    16. § 16.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

Stk. 1. Loven gælder for de tjenestemænd i folkeskolen, der pr. 31. marts 1993 er ansat i primærkommunerne.

§ 2.

Stk. 1. Lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om tjenestemandspension, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, jf. dog §§ 3-11.

§ 3.

Stk. 1. Ansættelse og afskedigelse af de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, foretages af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.

§ 4.

Stk. 1. Løn- og andre ansættelsesvilkår, jf. §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne. Bestemmelser som nævnt i § 29 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension, der er eller bliver fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, gælder dog også for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1.

§ 5.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter de bestemmelser, der er nævnt i § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 6.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i konkrete sager i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår afgørelser i henhold til lov om tjenestemandspension, træffer kommunalbestyrelsen dog kun afgørelse i konkrete sager i henhold til § 2, stk. 3, § 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt., § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2. Bestemmelserne i § 31, stk. 2, og § 32 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse.

§ 7.

Stk. 1. Sager, som efter § 12 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er henlagt til det nævn, der er omtalt i lovens § 13, afgøres efter reglerne i § 4, 1. pkt.

§ 8.

Stk. 1. De tjenestemænd, der er nævnt i § 1, er omfattet af de regler om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, der gælder for tjenestemænd i kommunerne i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer.

§ 9.

Stk. 1. Sager om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles efter de regler, der gælder for behandling af sager om overtrædelse eller fortolkning af sådanne bestemmelser vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.

§ 10.

Stk. 1. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, og § 54 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken behandles efter de regler, der gælder for behandling af sådanne sager vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.

§ 11.

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5, § 8, §§ 13-15, §§ 19-26, § 31, stk. 2, § 33, stk. 3, jf. § 31, stk. 2, §§ 34 og 35, §§ 38-54 h og § 58 b i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder ikke anvendelse.

§ 12.

Stk. 1. Staten afholder ved refusion udgifterne til pension til pensionerede tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, såfremt ansættelse i folkeskolen er sket senest 31. marts 1992, samt udgifter til pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, og deres efterladte.

Stk. 2. Kommunerne tilbagebetaler staten 2 pct. af udgiften til de fra 1. april 1993 nyanlagte pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1. For hvert af årene fra 1994 til 2001 forhøjes denne tilbagebetalingsprocent med 2 procentpoint om året. Fra 2002 og fremefter gælder tilbagebetalingsbeløbet i 2001 opgjort i faste priser.

Stk. 3. Tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskuddet til kommunerne.

Stk. 4. Kommunerne afholder udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen, der bliver ansat den 1. april 1992 eller senere.

Stk. 5. Til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afskediges uansøgt på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 631/2 år. Tilsvarende gælder førtidspension til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der efter 1. april 1993 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns kommunale skolevæsen.

§ 13.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1993, jf. dog § 12, stk. 4, der har virkning fra den 1. april 1992.

§ 14.

Stk. 1. Bestemmelser, der er fastsat i henhold til § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 5.

Stk. 2. Bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der er fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat som nævnt i § 4.

§ 15.

Stk. 1. Tjenestemænd, der har tjenestebolig, bevarer retten hertil, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.

§ 16.

Stk. 1. Sager som nævnt i § 8, der er indbragt for Undervisnings- og Forskningsministeriet før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Sager som nævnt i §§ 9 og 10, der er opstået før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Henning Dyremose

Versioner

  1. 1992-05-21 · til 2023-10-14
  2. 1998-09-29 · til 2010-05-11
  3. 2010-05-12 · til 2017-05-24
  4. 2017-05-25