Gelex

Lov om ændring af stempelloven (Stempelfritagelse i erhvervszoner) (* 1)

OphævetVersion 1992-06-25fra 1992-06-25 til 1997-08-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1992/485@1992-06-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 15. oktober 1991, som ændret senest ved lov nr. 185 af 23. marts 1992, foretages følgende ændring: Efter § 87 indsættes:

» § 87 A. Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift og virksomheden er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som nævnt i stk. 1. Det er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast ejendom end nævnt i stk. 1.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2 . Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder inden den 1. januar 2000. Loven gælder ikke for dokumenter vedrørende virksomheder, der etableres i erhvervszonen den 1. januar 1995 eller senere.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Anders Fogh Rasmussen

Versioner

  1. 1992-06-25 · til 1997-08-25