Lov om ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger (Tilskud til målere, klubværelser, nedsættelse af gennemførelsesfristen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1993/1069@1993-12-23/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 22. september 1993, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, ændres »samlet beløb på 3,35 mia. kr.« til: »beløb, som fastsættes på de årlige bevillingslove,». 2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Stk. 2. »Stk. 2. Boligministeren kan ud over boliger som nævnt i stk. 1 yde tilskud til klubværelser, der anvendes til helårsbeboelse, og som har særskilt postadresse, fast kogeinstallation eller fælles køkken.«
Stk. 3. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 3. I § 5 indsættes som stk. 2:
Stk. 4. »Stk. 2. Tilskud til installation af vandmålere, elmålere, varmemålere og gasmålere udgør 50 pct. af regningsbeløbet. Tilskuddet kan højst udgøre 8.000 kr. pr. helårsbolig, fritidsbolig eller klubværelse ved installation af individuelle målere og højst 25.000 kr. pr. ejendom ved installation af fællesmålere. Tilskuddet ydes uafhængigt af tilskud ydet i henhold til stk. 1.« 4. § 8, stk. 3, affattes således:
Stk. 5. »Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal være indsendt til kommunalbestyrelsen inden 6 måneder efter meddelelse af tilsagn. Ansøgning om udbetaling af tilskud omfattet af bestemmelsen i § 2, nr. 2 eller 3, i tilfælde, hvor ejeren gennemfører arbejderne på flere lejeres/boligtageres vegne, eller omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 1 og 2, skal være indsendt til kommunalbestyrelsen inden 9 måneder efter meddelelse af tilsagn.« 5. I § 9 indsættes som stk. 2:
Stk. 6. »Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionsmæssig gennemgang af tilskudsudbetalingerne efter denne lov.«
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. For tilsagn om tilskud meddelt før den 1. januar 1994 gælder den hidtidige bestemmelse i § 8, stk. 3.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 22. december 1993 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Kofod-Svendsen