Lov om ændring af lov om økonomisk samordning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1994/301@1994-04-28/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om økonomisk samordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 27. oktober 1986, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således:
» § 1. Der oprettes et økonomisk råd, hvis opgave er at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser.«
2. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det økonomiske råd nedsættes af økonomiministeren. Det ledes af et formandskab bestående af 3 nationaløkonomisk kyndige og består herudover af indtil 26 medlemmer. Rådets formand udpeges af økonomiministeren blandt formandskabets medlemmer.«
3. § 2, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Rådets øvrige medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen. Et af disse medlemmer skal repræsentere økonomiministeren. 21 medlemmer udnævnes efter indstilling: 1 af finansministeren, 1 af miljøministeren, 1 af Danmarks Nationalbank, 2 af Dansk Arbejdsgiverforening, 4 af Landsorganisationen i Danmark, heraf 1 repræsentant for lønmodtagerne på landbrugsområdet og 1 repræsentant for funktionærer og tjenestemænd, 1 af Dansk Industri, 1 af Håndværksrådet, 1 af Landbrugsraadet, 1 af Dansk Familielandbrug, 1 af De Samvirkende Danske Andelsselskaber (Andelsudvalget), 1 af Det Danske Handelskammer, 1 af Dansk Handel og Service, 1 af Forbrugerrådet, 1 af Finansrådet, 1 af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og 1 af de kommunale organisationer. Herudover kan økonomiministeren udnævne indtil 4 medlemmer, hvoraf indtil 3 skal være særligt kyndige i økonomiske spørgsmål, og hvoraf mindst eet medlem skal være særligt kyndig i samspillet mellem økonomi og natur.«
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 27. april 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Marianne Jelved