Gelex

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed (Forbud mod rabatter)

OphævetVersion 1994-05-05fra 1994-05-05 til 1995-10-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1994/332@1994-05-05/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 280 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes som stk. 3:

Stk. 2. »Stk. 3. Apotekere må ikke uden Sundhedsstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en virksomhed, der har tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om lægemidler.« 2. Efter kapitel 1 indsættes: »Kapitel 1 a Forbud mod rabatter m.v.

§ 3 b. Der må ikke ydes, tilbydes, udloddes, loves eller modtages rabatter, præmier eller andre økonomiske fordele i forbindelse med salg af apoteksforbeholdte lægemidler eller i øvrigt i forbindelse med markedsføring heraf til apotekere eller apotekspersonale.

Stk. 2. Det samme gælder fordele i form af naturalier, medmindre de er af ubetydelig værdi og står i forbindelse med udøvelsen af apoteksvirksomheden.«

3. I § 72, stk. 1, nr. 3, ændres »loven, eller« til: »loven,».

4. I § 72, stk. 1, nr. 4, ændres ».« til: », eller«.

5. I § 72 indsættes som nr. 5:

»5) yder eller modtager rabatter, præmier eller andre økonomiske fordele som nævnt i § 3 b.«

Stk. 1. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. En apoteker, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er omfattet af bestemmelsen i § 1, nr. 1, skal senest den 15. juni 1994 ansøge Sundhedsstyrelsen om den i bestemmelsen nævnte tilladelse.

Stk. 3. Afslår Sundhedsstyrelsen en ansøgning, der er indgivet i henhold til stk. 2, fastsætter Sundhedsstyrelsen en frist for ophør med driften af eller tilknytningen til den omhandlede virksomhed.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 4. maj 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Torben Lund

Versioner

  1. 1994-05-05, til 1995-10-18