Lov om ændring af lov om personlig assistance til handicappede i erhverv (Målgruppen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1995/203@1995-03-30/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov nr. 928 af 27. december 1991 om personlig assistance til handicappede i erhverv foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes efter »kan ydes til«: »ledige,». 2. Før kapitel 3 indsættes som nyt kapitel: »Kapitel 2 a Stillingskategorier m.v.
§ 2 a. Personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i
1) stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) individuel jobtræning, jf. kapitel 9 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
3) individuelt beskyttede stillinger efter Socialministeriets 50/50-ordning, jf. lov om social bistand § 91, eller
4) individuelt beskyttede stillinger efter Socialministeriets 1/3-ordning, jf. lov om social bistand § 91.
Stk. 2. Ledige handicappede personer kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.«
3. § 3, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud kan ydes til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent for en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden, eller virksomhedens indehaver.«
4. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskud kan ydes for assistance i gennemsnitligt indtil 20 timer pr. uge for en bestemt periode eller indtil videre. I forbindelse med efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold, jf. § 2 a, stk. 2, kan der ydes tilskud op til fuld tid.«
5. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Der kan ydes refusion af den personlige assistents rejseudgifter i forbindelse med arbejdsbetingede rejser.«
6. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Efter en konkret vurdering kan arbejdsformidlingen, hvis karakteren af den påkrævede assistance kræver det, yde et tilskud svarende til den ordinære sats for det pågældende arbejde.«
7. I § 7, 2. pkt., ændres »Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen« til: »Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen«.
8. I § 11 ændres »Arbejdsmarkedsnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 29. marts 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Jytte Andersen