Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) (Omgåelse af overkursreglen m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1995/236@1995-04-07/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 90 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 2, ændres »stk. 4-5« til: »stk. 4-6«. 2. I § 5, stk. 5, affattes 3. pkt. således: »En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse.« 3. I § 5, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.: »I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri.« 4. I § 5 indsættes som stk. 6:
Stk. 2. »Stk. 6. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 5, og som en skyldner realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge en sådan fordring, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fast forrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og fordringshaveren er et af de i § 7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.«
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. februar 1995, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Personer, som før den 1. februar 1995 har overtaget en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, 1. pkt., skal den 1. februar 1995 medregne gevinst opgjort efter § 1, nr. 3, til den skatttepligtige indkomst. Den skattepligtige kan ved opgørelse af gevinsten vælge at anvende forpligtelsens værdi den 1. februar 1995 i stedet for forpligtelsens værdi på overtagelsestidspunktet. Har gevinsten ved stiftelsen af den overtagne forpligtelse skullet medregnes til den skattepligtige indkomst efter de hidtidige regler i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse, hvis overtagelsen er sket før den 1. februar 1995.
Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning for lån, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere.
Stk. 4. Loven omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Underskrift 1
Givet i Auderød, den 6. april 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Carsten Koch