Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og lov om erhvervsskoler (Långivning til frie kostskoler og erhvervsskoler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1995/319@1995-05-18/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 23. december 1993, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 4 affattes således: »Långivning«. 2. § 32 affattes således:
»§ 32. For skoler, der er godkendt efter § 10, kan undervisningsministeren stille garanti for lån optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom på samme vilkår som for garanti givet i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modregne udbetalte beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 21, stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af skolernes tilskud, jf. § 21, stk. 2, med henblik på betaling af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller hvis skolens godkendelse bortfalder.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.«
3. §§ 33 og 34 ophæves.
Stk. 1. § 2 I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. juli 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 12 a affattes således:
»§ 12 a. For erhvervsskoler, der er godkendt efter § 1, og skolehjem, der er godkendt efter § 13, kan undervisningsministeren stille garanti for lån optaget i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til en andel af dokumenterede udgifter til nybyggeri og til- og ombygning. Andelen fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde garanti for lån til erhvervelse af fast ejendom på samme vilkår som for garanti givet i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan modregne udbetalte beløb i henhold til garantien i skolernes tilskud, jf. § 20, stk. 2. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af lånevilkårene kan undervisningsministeren tilbageholde en del af skolernes tilskud, jf. § 20, stk. 2, med henblik på betaling af fremtidige ydelser på lånene.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan opsige garantien i forhold til skolen, hvis skolen overtræder garantivilkårene eller har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller hvis skolens godkendelse bortfalder.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vilkårene for ydelse af garanti, jf. stk. 1-4.«
Stk. 1. § 3 Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. (* 1)
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ole Vig Jensen