Gelex

Lov om ændring af lov om statsgaranti til lån til skoler og forsøgsbyggeri m.v. og realkreditloven

OphævetVersion 1995-06-15fra 1995-06-15 til 1995-10-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1995/363@1995-06-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov nr. 1073 af 22. december 1993 om statsgaranti til lån til skoler og forsøgsbyggeri m.v. foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »25 mio. kr.«: »årligt«. 2. § 1, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2. Stk. 4-9 bliver herefter stk. 2-7. 3. § 1, stk. 4, der bliver stk. 2, affattes således:

Stk. 3. »Stk. 2. Garantien omfatter lån ydet i medfør af realkreditlovens § 37 og tilsvarende realkreditlignende lån efter boligministerens nærmere bestemmelse ydet af et pengeinstitut. Nettoprovenuet af lån, hvortil der ydes statsgaranti, må ikke overstige de i stk. 1 nævnte udgifter. Garantien ydes på den del af lånet, der har pantesikkerhed mellem 40 pct. og 80 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for låneoptagelsen.« 4. I § 1, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår », jf. stk. 1 og 2,», og »stk. 6« ændres til: »stk. 4«. 5. § 1, stk. 6, der bliver stk. 4, affattes således:

Stk. 4. »Stk. 4. Er der tinglyst flere lån, beregnes garantien efter stk. 3 for hvert enkelt lån, således at der til den aktuelle nominelle garanterede restgæld på lånet tillægges den aktuelle nominelle garanterede restgæld på foranstående lån, mens der til den garanterede del af hovedstolen tillægges den garanterede del af hovedstolen på øvrige lån.« 6. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 5, udgår »i stk. 1 og 2«, og »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og 4«. 7. I § 1, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-6«, og »jf. stk. 1, og hvilket byggeri der kan betragtes som forsøgsbyggeri, jf. stk. 3,» udgår. 8. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Boligministeren kan yde statsgaranti til forsøgsbyggeri, jf. stk. 3, inden for en ramme på indtil 25 mio. kr. årligt til realkreditlån eller tilsvarende realkreditlignende lån efter boligministerens nærmere bestemmelse ydet af et pengeinsitut, der optages til dækning af 80 pct. af forskellen mellem ejendommens værdi på tidspunktet for låneoptagelsen og de dokumenterede udgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab til opførelse af følgende nybyggeri til helårsbrug:

1) Ejerboliger,

2) private udlejningsejendomme,

3) private andelsboliger, hvortil der ikke er meddelt eller meddeles tilsagn efter lov om boligbyggeri, eller

4) private andelsboliger, hvortil kommunalbe- styrelsen meddeler tilsagn efter § 63 i lov om boligbyggeri. Statsgarantien træder i stedet for den i § 64, stk. 1, i lov om boligbyggeri omhandlede kommunale garanti.

Stk. 2. I det omfang garantirammen i 1995 ikke udnyttes fuldt ud, forhøjes garantirammen i 1996 tilsvarende.

Stk. 3. Garantien for det i stk. 1 nævnte lån kan ikke dække mere end 15 pct. af de dokumenterede udgifter til opførelse af nybyggeri inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab. Det er en betingelse for at yde garanti efter stk. 1, at projektet forinden er godkendt af boligministeren som indeholdende forsøg i væsentligt omfang med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformning og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger.

Stk. 4. Nettoprovenuet af den samlede belåning inklusive det statsgaranterede lån må højst udgøre 80 pct. af de dokumenterede udgifter til opførelse af nybyggeri inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab. Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod pant i den faste ejendom, jf. realkreditlovens § 1, med oprykkende panteret efter foranstående lån, og at lånet, som er omfattet af garantien, har samme løbetid og afdrages på samme måde som foranstående lån.

Stk. 5. Garantien dækker långivers tab på det statsgaranterede lån samt eventuelt forfaldne terminsydelser, jf. stk. 1 og stk. 4, 2. pkt., med 100 pct. Garantien dækker til enhver tid fuldt ud en andel af den samlede aktuelle restgæld på garanterede og foranstående ugaranterede lån, som svarer til den andel, det garanterede låns hovedstol udgør af den samlede hovedstol for det garanterede og de foranstående ugaranterede lån. Der kan ikke optages nye lån med prioritet forud for det garanterede lån, så længe garantien løber.

Stk. 6. Garantiordningen administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der afgiver garantierklæringen over for det långivende institut.

Stk. 7. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold, herunder om, hvilket byggeri der kan betragtes som forsøgsbyggeri, jf. stk. 3, samt om udformningen af garantierklæring m.v.«

9. I § 2, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og stk. 2« til: »§ 1 og § 1 a«.

10. I § 2 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Boligministeren kan til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning helt eller delvis henlægge de beføjelser, som er tillagt ministeren i henhold til denne lov.

Stk. 5. Boligministeren fastsætter regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 4, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

Stk. 1. § 2 I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 2. juni 1994, foretages følgende ændring: I § 39 indsættes som stk. 7:

Stk. 2. »Stk. 7. Til de i § 1 a, stk. 1, i lov om statsgaranti til lån til skoler og forsøgsbyggeri m.v. nævnte ejendomme kan lån ydes ud over lånegrænsen for den pågældende ejendom mod statsgaranti, jf. § 1 a, stk. 5, i ovennævnte lov.«

Stk. 1. § 3 Boligministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ole Løvig Simonsen

Versioner

  1. 1995-06-15 · til 1995-10-13