Lov om ændring af vandløbsloven og vandforsyningsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1995/402@1995-06-15/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, indsættes efter § 37 i kapitel 8:
» § 37 a. I vandløb, hvor opstemningsanlæg er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten, kan amtsrådet efter reglerne i denne lov gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder regulere vandløbet, for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet.
Stk. 2. Foranstaltninger efter stk. 1 kan ikke gennemføres, hvis der derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for foranstaltninger, der gennemføres af amtsrådet efter stk. 1.
Stk. 4. Miljøstyrelsen kan yde tilskud til gennemførelse af foranstaltninger omfattet af stk. 1.«
Stk. 1. § 2 I lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 388 af 20. maj 1992, indsættes som 3. pkt. i § 22, stk. 4: »Ved tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug skal der altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet.«
Stk. 1. § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Svend Auken