Gelex

Lov om ændring af lov om erhvervsskoler (Samarbejde med arbejdsmarkedsuddannelsescentre m.v.)

OphævetVersion 1996-04-25fra 1996-04-25 til 1996-07-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1996/309@1996-04-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Stk. 1. § 1 I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. juli 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 og lov nr. 1127 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer: 1. § 25 a, stk. 1, affattes således: »Skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at skolerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.« 2. § 25 a, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. »Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolers deltagelse i lokale skolesamarbejder og kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud. Tilskud til samarbejde med et arbejdsmarkedsuddannelsescenter kan ydes i henhold til regler fastsat efter forhandling med arbejdsministeren.«

Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Underskrift 1

Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ole Vig Jensen

Versioner

  1. 1996-04-25 · til 1996-07-05