Lov om ændring af lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) og lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1996/397@1996-05-23/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov nr. 404 af 14. juni 1995 om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) foretages følgende ændringer: 1. I lovens titel udgår »blyakkumulatorer og«. 2. § 1, stk. 1, affattes således: »Miljø- og energiministeren yder en godtgørelse på 120 kr. pr. indsamlet kilogram hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) til private og offentlige virksomheder, foreninger, kommuner m.v., der indsamler og afleverer eller forestår aflevering af nikkel-cadmium-batterier til genanvendelse.« 3. I § 1, stk. 2, ændres »indsamlingsordningerne« til: »indsamlingsordningen«. 4. I § 1, stk. 3, udgår »blyakkumulatorerne eller«. 5. I § 3 udgår »blyakkumulatorer eller«.
Stk. 1. § 2 I lov nr. 414 af 14. juni 1995 om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) foretages følgende ændringer: 1. I lovens titel udgår »blyakkumulatorer og«. 2. I § 1 udgår »blyakkumulatorer og«. 3. § 2, stk. 1, affattes således: »Afgiften udgør for 1) nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak ................ 6 kr. pr. stk. 2) sammenbyggede nikkel-cadmium-rundceller.. 36 kr. pr. pakke dog mindst ................................. 6 kr. pr. celle.« 4. I § 2, stk. 2, udgår »og 1 kr. pr. kg blyakkumulator«. 5. I § 3, stk. 1, 1. pkt., udgår »blyakkumulatorer eller«. 6. § 3, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 7. § 19, stk. 5, affattes således:
Stk. 2. »Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1 skal stykantallet af de afgiftspligtige varer angives.« 8. I § 26, stk. 1, nr. 2, udgår »eller kapaciteten«. 9. § 34, stk. 1, 3. pkt., ophæves. 10. I § 34, stk. 5, 2. pkt., udgår »1 kr. pr. kg blyakkumulator og«.
Stk. 1. § 3 I lov nr. 413 af 14. juni 1995 om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Afgiftsfritagelse for mobile daginstitutioner og nedsættelse af den afgiftspligtige værdi, for så vidt angår afgift af blyakkumulatorer m.v.) foretages følgende ændringer: 1. § 1, nr. 2, affattes således: » 2. I § 8 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 2. »Stk. 5. Gebyrer for blyakkumulatorer fastsat af de statslige miljømyndigheder samt merværdiafgift heraf kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.«» 2. § 2, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. »Stk. 3. For køretøjer som nævnt i lovens § 1, nr. 2, der afgiftsberigtiges efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. § 9, stk. 2 eller 4, har loven virkning, når der fra og med lovens ikrafttræden ved anmeldelse af en pris er fradraget det gebyr indbefattet merværdiafgift i den afgiftspligtige værdi, der for det pågældende køretøj skal opkræves efter de statslige miljømyndigheders bestemmelse herom.«
Stk. 1. § 4 Loven træder i kraft den 1. juni 1996.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 22. maj 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Svend Auken