Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Valgret til ugifte samboende under midlertidigt ophold i udlandet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1996/472@1996-06-13/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring: 1. § 2 affattes således:
» § 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.
Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.«
2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1,»: »eller § 2, stk. 3, jf. stk. 1,» og efter »§ 2, stk. 2,»: »eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,».
3. I § 16, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 2,»: »eller § 2, stk. 3, jf. stk. 2,».
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft den 1. september 1996.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Birte Weiss