Lov om ændring af lov om social pension (Ændret regulering af indtægtsgrundlaget for beregning af social pension)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/act/lta/1996/494@1996-06-13/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Stk. 1. § 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved § 26 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 27, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«
2. § 28, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«
Stk. 1. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning for den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar 1997.
Underskrift 1
Givet på Christiansborg Slot, den 12. juni 1996 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Karen Jespersen